"Ikke engang NSA kan holde styr på sikkerheden. Det understreger vel med al tydelighed, at der intet privatliv er tilbage."
Så krystalklar er vurderingen fra den tidligere operative chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen.
"Privatlivet er fuldstændig forsvundet," siger han. Det eksemplificerer han med en personlig erfaring:
"En ganske almindelig dag satte jeg mig for at tælle, hvor mange gange jeg blev overvåget og registreret," fortæller han.
Opgav inden frokost
"Allerede om formiddagen var det antal oppe på 200, og jeg opgav at tælle mere. Det var både på nettet, via mobilen og via videoovervågning. Alle mulige digitale former for overvågning og hele tiden," fortæller den tidligere PET-chef.
"Den dag måtte jeg bare sande, at mit privatliv var forsvundet og desværre bare erkende, at sådan er det. Så må jeg finde en metode til at håndtere det."
"Den dag måtte jeg bare sande, at mit privatliv var forsvundet"
Hans Jørgen Bonnichsen har tidligere været kritisk overfor overvågning og registrering og ytret sin mening om det.
Nettet er en stor synder i det slag.
"Når jeg tager et kritisk kig på mit net-forbrug, må jeg igen bare konstatere, at jeg efterlader en hel stribe elektroniske spor, som fuldstændig og totalt blotlægger mit privatliv."
"Så må jeg, og alle andre, så krydse fingre for, at disse data bliver forvaltet forsvarligt," siger han.
Efterretning er ensporet
Men det har han en vis skepsis omkring. I sit tidligere virke som chef for PET var personanalyse et af de arbejdsområder, der fyldte hans hverdag. Han ved derfor, hvordan arbejdsgangen er.
"De personer, der leder efter noget om dig, gør det ud fra en forudsætning, eksempelvis politisk overbevisning, nationens sikkerhed, sygdom eller økonomi. Det er næsten umuligt at tolke objektivt på en anden persons handling."
Hans Jørgen Bonnichsen vurderer, at forkerte tolkninger kan have nogle solide konsekvenser.
"Problemet er, at iagttageren ikke bliver udfordret med flere synspunkter, men hele tiden bekræftet af sine kollegaer, der tænker præcis på samme måde. Derfor bliver konklusioner ensidige."
"Det kan medføre, at uskyldige personer bliver trukket ind i en tunnel, hvor vedkommende ikke har en jordisk chance for at få rettet op på tolkningen eller ændret den," fortæller han.
Og det kan få konsekvenser.
"Pludselig bliver man placeret på en fly-forbudsliste eller nægtet adgang til andre lande."
Er vi helt magtesløse, eller kan vi selv gøre noget?
"Vi kan selv være opmærksomme på, hvilke oplysninger vi deler og optimere sikkerheden. Men når vi stiller sikkerhedsbarrierer op, bliver livet rædsomt besværligt," siger han.
"Et konkret eksempel er den tyske kansler Angela Merkel, der er blevet aflyttet af amerikanerne. Hun har ikke brugt den sikre telefon, som hun har fået udleveret, fordi det er besværligt. Hun har brugt en almindelig telefon og er blevet aflyttet."
"Vi har mistet tilliden til hinanden"
Lev med det!
Men det er langt fra alle steder, man selv er herre over situationen.
"Eksempelvis i forbindelse med videoovervågning er du helt magtesløs."
Og det kan være svært at rulle tingene tilbage, når de først er sat i gang.
"Vi har mistet tilliden til hinanden i samfundet. Det lyder måske gammeldags, men det er forklaringen. Og det er efter min mening for sent at trække kontakten ud."
"Som jeg ser det, må vi affinde os med overvågningen og så finde en måde, hvorpå vi kan leve med den," vurderer den tidligere efterretningschef.
Læs også:
It-sikkerhed er alvor - sådan gik det op for tidligere PET-chef