Artikel top billede

Oversvømmes af henvendelser: Kaos hos Digital Post

Bekymrede opkald fra tusindvis af danske virksomheder om Digital Post sætter support-tjenesten under voldsomt pres, selv om der allerede er blevet ansat 20 eksterne supportere til at besvare opkaldene.

De danske virksomheder har så store problemer med at oprette den nye Digital Postkasse, at 90.000 oprettelser har ført til ikke mindre end 33.000 opkald til den hotline, der er tilknyttet postkassen, skriver nyheds-mediet Version2.

Det er langt over den oprindelige forventning, der lød på omkring 40.000 support-henvendelser. Det kan du læse mere om her.

Ifølge Version2 modtog hotlinen, som Erhvervsstyrelsen og Nets står bag, alene 21. oktober hele 3.224 opkald.

Problemerne, som virksomhederne skulle have løst, handlede primært om oprettelse af en postkasse, digital virksomhedssignatur og tildeling af rettigheder.

Deadline nærmer sig

Der er en uge, til fristen for oprettelse af en Digital Postkasse udløber.

Det sker nemlig 1. november, hvor det er kravet, at omkring 450.000 danske virksomheder skal have oprettet den lovpligtige postkasse.

For blot en uge siden havde blot 110.000 virksomheder fået aktiveret den digitale signatur, der er nøglen til at få adgang til den nye postkasse, som det offentlige vil anvende til at sende al relevant information til de danske virksomheder.

Det kan du læse mere om her.

Oprettelserne har imidlertid været plaget af en række besværligheder for de danske virksomheder, der har haft svært ved at finde rundt i den nye tjeneste.

Ifølge Version2 har der været så mange problemer, at Erhvervsstyrelsen har været nødt til at ansætte 20 eksterne supportere til at besvare den massive strøm af telefonopkald fra danske virksomheder med behov for hjælp.

Den samlede supportregning vil alt i alt lande på omkring syv millioner kroner.

Pressechef Søren Winge fra Nets meddeler til Version2, at Nets imidlertid stadig har svært ved at stå imod presset. Derfor vil mange fortsat opleve, at de ikke kan komme igennem, når de henvender sig.

Ifølge en tidligere aftale mellem Digitaliseringsstyrelsen og Nets DanID betaler Digitaliseringsstyrelsen Nets 75 kroner per henvendelse. Det kan du læse mere om her.

Har du selv prøvet at komme igennem til hotlinen for at få hjælp? Skriv om dine oplevelser herunder.

Læs også:

Det koster det at få hjælp til din digitale postkasse

Derfor skal der oprettes 21.000 digitale postkasser - om dagen

Læs din digital post - og undgå at få klippet pladerne på bilen

Vupti: Helt simpelt it-trick kan redde digital post fra kaos




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere