Artikel top billede

Nokias første Windows-tablet er bedre end Microsoft Surface

Windows RT er ikke død, hvis man spørger Nokia. Den finske mobilproducent er klar med en 10,1 tommer tablet med Microsofts styresystem, og den er på et punkt klart bedre end Surface.

Producenter som Samsung, Lenovo og Asus har forlængst vendt Windows RT ryggen, men det betyder ikke, at styresystemet er parkeret permanent i skammekrogen. 

Nokia har nemlig i dag hevet Windows RT frem i spotlightet igen med lanceringen af Lumia 2520.

Det er en tablet-pc på 10,1 tommer med netop Microsofts styresystem, der er målrettet brug i enheder med mobile processorer.

Nokia har flirtet med tablet-kategorien i flere år, men det er den finske mobilproducents første forsøg med en Windows-tablet.

Lumia 2520 bliver dermed en direkte konkurrent til Microsoft egen Surface 2 - den første model kaldte softwaregiganten Surface RT.

Men på et punkt skiller Lumia 2520 sig væsentligt ud: Den understøtter nemlig 4G/LTE, og derfor kan der indsættes et simkort i enheden, hvilket er en af de funktioner, som Microsofts tablet mangler.

Windows med begrænsninger

Lumia 2520 kører Windows RT 8.1, hvilket lægger nogle begrænsninger på brugsværdien.

Det er eksempelvis ikke muligt at installere programmer selv, men kun apps der findes i Microsoft Store.

Til gengæld er tablet-pc'en udstyret med Office-pakken fra fødslen.

Normalt er kameraet ikke ligefrem den mest sexede del på en tablet-pc, men Nokia har udstyret Lumia 2520 med et Carl Zeiss-objektiv.

Det er første gang, at det bruges på en tablet, og hidtil har Carl Zeiss-objektiverne været Nokias vigtigste ingrediens i virksomhedens kameramobiler.

Kameraet tager fotos i en opløsning på 6,7 megapixel.

Fotodelen er i øvrigt ikke det eneste sted, hvor Nokias mobilekspertise skinner igennem.

Der er også blevet plads korttjenesten HERE, som kendes fra de finske mobiler. Den gør det blandt andet muligt at downloade kort til offline brug.

Betal ekstra for tastatur

Som tilbehør til Lumia 2520 har Nokia udviklet et såkaldt Power Keyboard. Når det kobles til tablet-pc'en, giver det fem timers ekstra batterilevetid.

Der er også to indbyggede USB-porte i tastaturet, hvilket gør det muligt at koble udstyr til, eksempelvis en mus.

Det koster dog ekstra at få fingre i Power Keyboard, og i USA vil prisen være 149 dollar uden moms, cirka 800 kroner.

Selve Lumia 2520 sættes i første omgang til salg i USA, Storbritannien og Finland, inden året er omme, mens den senere vil ende i butikkerne i andre lande. Det er dog endnu ikke afklaret, om og eventuelt hvornår vi får den at se herhjemme.

Prisen i USA er 499 dollar uden moms, cirka 2.750 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren