Artikel top billede

Kæmpetelefoner fra Nokia skal slås med de store Android-drenge

De første gigantmobiler med Windows Phone er nu klar. Mød Nokia Lumia 1520 og 1320 med seks tommer skærme, som går i flæsket på de store Android-modeller.

Det var ikke ligefrem den store overraskelse, da Nokia for få timer siden lancerede sin nye mobil Lumia 1520 under et presseevent i Abu Dhabi. 

Der har nemlig været massevis af rygter om den de seneste par måneder, og de fleste viste sig at holde.

Mobilen har som ventet en seks tommer skærm, og dermed er det en rigtig stor dreng, der er klar til at gå i krig mod Android-drenge som Samsung Galaxy Note 3 og HTC One Max.

Lanceringen af Lumia 1520 finder sted, kort tid efter at Microsoft offentliggjorde Update 3 til Windows Phone.

Denne opdatering gør Microsofts mobilplatform i stand til at håndtere fuld HD-skærmopløsninger, 1.920 gange 1080 pixel, hvilket Nokias nye telefon er udstyret med.

Tidligere har Windows Phone været begrænset til en maksimal opløsning på 1.280 gange 720 pixel, og der har ikke været nogen telefoner med Microsofts mobile styresystem over fem tommer.

Med den store skærm på seks tommer og fuld HD-opløsning er der på hovedskærmen af Lumia 1015 blevet plads til flere rækker med 'fliser', som er Windows Phones kendetegn.

Intet design-chok

Nokias designafdeling har ikke været på overarbejde med Lumia 1520, som ligner mange af de andre Lumia-modeller - bare udsat for vokseværk.

Det er stadig den hårde polycarbonat-plast, som mobilen er pakket ind i.

Motoren er en Qualcomm Snapdragon 800 quadcore processor, og det er samme kraftige type, som flere nye Android-mobiler også bruger.

Kameradelen er ikke så massiv som på Lumia 1020, men den nye Lumia 1520 har dog lånt en række funktioner og tager fotos i en opløsning på 20 megapixel. Der er også indbygget optisk billedstabilisering.

Modsat mange af Nokias tidligere Lumia-modeller er der i den nye telefon plads til MicroSD-kort, og dermed kan lagerpladsen udvides manuelt.

Der er 32 gigabyte fast lagerplads til at begynde med.

Nokia Lumia 1520 sættes til salg i Danmark den 16. januar 2014, og prisen bliver 5.300 kroner. Den vil være at finde i farverne sort og gul.

Lange udsigter til at se lillebror

Under lanceringen i Abu Dhabi kunne Nokia også vise en anden mobil frem - ligeledes med seks tommer skærm. Den hedder Lumia 1320, og det er en neddroslet version af Lumia 1520.

Lillebror-telefonen har lavere skærmopløsning og en dårligere processor. Til gengæld er der skåret en del af prisen.

Der er endnu ikke nogen dansk lanceringsdato for denne model, og derfor er der heller ikke nogen dansk pris. I USA vil den dog blive solgt for 339 dollar før moms, cirka 1.850 kroner.

Kan de store Windows Phone-modeller få dig til at overveje at skifte fra Android - eller fra iPhone? Kommentarfeltet er åbent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren