Artikel top billede

HTC-gigant i aluminium får fingeraftrykslæser

Apples iPhone får ikke lov at være ene om at have fingeraftrykslæser. HTC giver sin aluminiumskæmpe One Max på 5,9 tommer samme funktion, og mobilen kan noget iPhone ikke kan.

HTC lancerede i foråret One på 4,7 tommer i stilsikkert aluminiumdesign, og i efteråret fik vi lillebror kaldet One Mini på 4,3 tommer, og nu følger giganten One Max på 5,9 tommer. 

Dermed har HTC foretaget en manøvre, der minder om Samsungs strategi med at sprede sit Galaxy-brand ud over en lang række mobilstørrelser.

Der er ingen tvivl om, at One Max med 5,9 tommer er en stor dreng og også større end Galaxy Note III på 5,7 tommer, som Samsung for nylig lancerede på IFA-messen i Berlin.

Vægten er 227 gram for HTC's nyeste familiemedlem, så det er bestemt ikke nogen letvægter. Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at telefonen har fået en fingeraftrykslæser på bagsiden lige under kameraet.

Dermed når Apples iPhone 5s ikke at være den eneste model i butikkerne med denne funktion særlig længe.

Umiddelbart er det nærliggende at beskylde HTC for at plagiere Apple.

Men ideen om en fingeraftrykslæser på mobilen er egentlig ikke ny, og blandt andet telefoner fra Motorola og flere asiatiske producenter har tidligere været udstyret med denne teknologi og mulighed.

Ifølge HTC kan fingeraftrykslæseren på One Max ikke overraskende bruges til at låse telefonen op, men det er også muligt at bruge forskellige fingre (og dermed forskellige fingeraftryk) til at aktivere og give adgang til udvalgte apps.

Farvel til Dropbox - goddag til Google drev

Lagerkapaciteten er 16 gigabyte, men lidt overraskende har HTC One Max mulighed for at sluge MicroSD-kort, og dermed kan man selv øge pladsen på telefonen.

Det er en mulighed, som ikke er til stede på iPhone eller på HTC's andre mobiler i One-serien i øvrigt.

Tidligere har HTC haft et samarbejde med Dropbox og tilbudt gratis lagerplads online, men med HTC One Max er det i stedet Google Drev, hvor mobilens ejermand kan fylde op med 50 gigabyte data, eksempelvis fotos og videoer.

Klar i slutningen af november

HTC One Max kører Android 4.3, der er den aktuelt nyeste version af Googles mobile styresystem.

Det er dog ventet, at Google snart er klar med 4.4 kaldet Kitkat. 

Den 5,9 tommer store skærm har en opløsning på 1.920 gange 1.080 pixel, hvilket er det samme som på HTC's flagskibsmodel One på 4,7 tommer.

Dermed kræver det ikke den store lommeregner at nå frem til, at pixeltætheden er bedre på One end på One Max.

Motoren i telefonen er en 1,7 GHz quadcore Snapdragon 600-processor, kameraet tager fotos i fire megapixel-opløsning som de øvrige One-modeller, og batteriet har en kapacitet på 3.300 mAh.

Til sammenligning er One udstyret med et batteri med en kapacitet på 2.300 mAh. 

Som en lille detalje nævner HTC ikke noget om Beats Audio, som mobilproducenten ellers har brugt lang tid på at fremhæve som noget særligt på sine telefoner.

Det skyldes, at HTC har solgt sin andel af Beats Audio, som ellers blev købt i 2011. Så nu kaldes lyddelen bare BoomSound. 

Om fraværet af Beats Audio har nogen betydning for lydoplevelsen vil det være muligt at finde ud af i slutningen af november, når HTC One Max er ude i de danske butikker. Prisen er endnu ikke fastlagt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

06. november 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

12. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere