Artikel top billede

It-mand vandt over hadeside-ejer i gammel domæne-strid

Ejer af hadeside imod Eniro har før været i involveret i en sag hos Klagenævn for Domænenavne.

Ejeren af domænet eniro-nej.dk, Svend-Erik Mortensgaard, har via sit firma vundet retten til at beholde domænet.

Men tidligere har han stået bag en forening, der tabte en sag i Klagenævn for Domænenavne.

Domænet nees.dk

Det skete tilbage i 2007, da striden drejede sig om domænet nees.dk.

Det fremgår af afgørelsen, at klageren dengang skrev følgende til den indklagede it-mand Kim Neesgaard:

"Du opnår ikke andet med en retssag end at navnet Neesgaard for altid vil stå på nettet som en domænehaj."

"Det er ikke en særlig rar betegnelse at få hæftet på sig, og vi ser helst, at det ikke sker at sagen kan ordnes i mindelighed ved at vi køber og overdrager til dig et andet dk-domæne efter dit eget valg," står der skrevet i afgørelsen. 

Men sagen blev aldrig afgjort i mindelighed.

Den indklagede oplyste, at domænenavnet "nees.dk" i fire år havde været anvendt som domænenavn for en hjemmeside for indklagedes virksomhed, "Nees v/Kim Neesgaard", som sælger diverse it-produkter.

"Domænenavnet bruges blandt andet som "supportadresse" for kunder," hed det.

Omvendt mente klageren, at foreningen havde krav på domænet.

"Der kan ikke gives klageren, FFFN - Foreningen For Fremtidens Nees, medhold i, at indklagede, Kim Neesgaard, skal overdrage domænenavnet "nees.dk" til klager," lød afgørelsen dog.

Flere domæner

Svend-Erik Mortensgaard er i øvrigt tilknyttet flere domænenavne.

For laver man lidt tjek på DK-Hostmasters side, kan man se, at registrant SM14391-DK med det oplyste navn Svend-Erik Mortensgaard ejer fem domæner.

Det er automatictoilet.dk, dererhimmelen.dk, eniro-nej.dk, hundefuton.dk og japansktoilet.dk.

Dertil kommer i øvrigt en håndfuld andre domæner, som også har tråde til Svend-Erik Mortensgaard.

Svend-Erik: Unfair afgørelse

Svend-Erik Mortensgaard bekræfter, at han også var part i den ældre sag om nees.dk-domænet.

Imidlertid finder han afgørelsen i den sag unfair.

"Det var en unfair afgørelse, synes jeg," fortæller han til Computerworld.

Han synes, at en by som Nees burde havde ret til domænet frem for en privatperson og firma.

"Tænk hvis det var Roskilde," fortæller han videre.

Vandt over Eniro i byretten

Svend-Erik Mortensgaard bekræfter i øvrigt også, at Eniro kræver 18.000 kroner af ham i landsretten.

Han oplyser samtidig, at han vandt sagen i byretten i Holstebro, hvor Eniro krævede 40.000 kroner inklusive renter og sagsomkostninger.

"Det var en meget positiv oplevelse at vinde den sag," udtaler han.

Han fastholder i øvrigt, at teksten på hans hjemmeside holder vand. Faktisk har han tilbudt Eniro at komme med et modsvar, som han ikke vil redigere i.

Men det har han aldrig modtaget, oplyser han.

Først til april vil landsretten afgøre den ankede sag. Men Svend-Erik Mortensgaard er fortrøstningsfuld.

Det samme lader Eniro til at være.

Eniro afventer dom

Hos Eniro oplyser kommunikationschef i Eniro Danmark A/S Kristoffer Apollo i en kommentar, at man afventer dommen.

"Vores kommentar til det er, at vi har ført sagen videre til landsretten, fordi vi mener, det må være rimeligt, at vi får betaling for den ydelse, vi helt som aftalt har leveret til hans kones virksomhed i form af klik til deres hjemmeside."

"Vi afventer nu landsrettens afgørelse," skriver han i en mail.

Samtidig fastholder Eniro, at teksten på Svend-Erik Mortensgaards hjemmeside ikke holder vand.

"De påstande, der bliver fremført på eniro-nej.dk, er efter vores opfattelse helt grundløse," skriver Kristoffer Apollo.

I byretten krævede Eniro 40.000 kroner inklusive renter og sagsomkostninger, mens kravet i landsretten er reduceret til 18.000 kroner, men dertil kommer renter og sagsomkostninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere