Artikel top billede

Derfor skaber iOS 7 store problemer for TDC på tredje uge

TDC har nu i tre uger haft problemer med Apples iOS 7. Det skaber undren, at det skal tage så lang tid at finde en løsning.

Det er nu næsten tre uger siden, at Apple frigav iOS 7 til iPhone, iPad og iPod Touch - og dermed også tre uger siden, at mange TDC-kunder oplevede, at deres TDC Play app eller TDC Erhverv app pludselig fik problemer.

Mens flere af tele-konkurrenterne har løst problemerne med den omstillings-funktion, som også TDC Erhverv app'en er ramt af, er det endnu ikke lykkedes TDC at finde en løsning.

"Vi har desværre endnu ikke løst fejlen omkring TDC Erhverv app'en," meddeler selskabet til Computerworld.

Det er lidt sværere at blive klog på situationen omkring TDC Play app'en og iOS 7. 

I Apples App Store, hvor Play-app'en nu er ude i version 2.4.1, fremgår det, at en kritisk fejl relateret til musikafspilning skal være rettet - og det samme budskab lyder fra TDC's presseafdeling.

Men i App Store skriver TDC samtidig:

"Vi oplever, at flere brugere af denne app desværre har problemer med den."

Politiker undrer sig over TDC

It-ordfører hos Socialdemokraterne Karin Gaardsted skriver i en mail til Computerworld, at hun har modtaget henvendelser fra borgere, der er utilfredse med, at flere af TDC's apps stadig ikke virker på iOS 7.

"Jeg må sige, at jeg er overrasket over, hvor svært det er for det absolut største teleselskab i Danmark, TDC, at få opdateret en forholdsvis simpel sag - deres apps til iOS 7," lyder det fra Karin Gaardsted.

Hun hæfter sig ved, at TDC-kunder allerede i juni (mens iOS 7 var i beta) gjorde TDC opmærksom på problemerne.

"Er der nogen planer om en snarlig opdatering. Ver 2.4.0 er stort set ubrugelig under iOS 7 (som bliver frigivet til masserne lige om lidt). Søgefunktion virker ikke. Alt tekst forsvinder når man start på at taste søgeord. Man kan ikke spille offline musik. App'en crasher lige så snart, man trykker på en sang," skrev en Play-bruger eksempelvis den 14. juni.

Uanset om Play-problemerne nu er løst eller ej, er Karin Gaardsted ikke begejstret over TDC's kundeservice. Hun skriver til Computerworld, at hun ikke er sikker på, at ret mange andre brancher ville komme godt afsted med så sløj en service.

"TDC er presset af konkurrencen fra de mange andre mobilselskaber. Det burde i sig selv få TDC til at oppe sig, og jeg forstår godt, at der er kunder, der er utilfredse. Især når det handler om apps, som man har betalt for."

TDC har ikke ønsket at kommentere disse udtalelser over for Computerworld.

Derfor har TDC problemer

Den 25. september udtalte teleselskabet om problemerne i TDC Erhverv app'en, at status var, at der endnu ikke var fundet et work-around - og det gælder altså fortsat. 

"Problemstillingen ved TDC Erhverv app er, at Apple har fjernet USSD-muligheden, og vi har ingen anden mulighed for at kommunikere med netværket, så længe telefonen ikke har adgang til IP, hvilket gør sig gældende på 2G-netværket."

"Vi har fejlmeldt den manglende funktionalitet til Apple, men afventer at høre nærmere," udtalte TDC for et par uger siden.

"Generelt gør det sig gældende, at mobiltelefoner på 2G ikke kan kommunikere med IP-services, og derfor er apps på iOS 7 afskåret fra at kommunikere med netværket, når et kald foregår på 2G, hvilket er de geografisk bedst dækkende netværk i Danmark," lød det desuden fra teleselskabet.

Flere af de konkurrerende selskaber har nu løst omstillings-problemet - hvilket har kunnet lade sig gøre, fordi deres løsninger er skruet anderledes sammen end TDC's. Læs mere om det her

Teleselskaberne er i øvrigt ikke de eneste, der har haft bøvl med iOS 7. Også selskaber som Sonos og Nykredit har haft iOS 7-problemer.

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Så er Apples iOS 7 frigivet - hent styresystemet her

Vigtige TDC-apps sendes til tælling af Apples iOS 7

Sådan løste teleselskaber irriterende problem i iOS 7




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere