Artikel top billede

Adobe: 2,9 millioner brugerkonti er lækket og kildekode er forsvundet

Et hacker-angreb mod grafikgiganten Adobe har betydet, at 2,9 millioner brugerkonti er lækket, og kildekode til flere programmer kan være stjålet.

Adobes sikkerhedschef skriver i et blog-indlæg, at Adobe er blevet offer for et sofistikeret hacker-angreb.

Angrebet har angivelig haft den betydning, at små tre millioner brugerkonti er blevet lækket.

Ifølge Adobes undersøgelse er det lykkedes for hackerne at få adgang til brugernavn, en krypteret udgave af passwords, kreditkortoplysninger og andre personlige oplysninger.

"I øjeblikket mener vi dog ikke, at angriberne har fjernet de krypterede kreditkortdata fra vores system," skriver sikkerhedschef Brad Arkin.

Det gør Adobe for at hjælpe dig

I en e-mail til Computerworlds internationale nyhedstjeneste skriver en talsperson fra Adobe, at angrebet har fundet sted mellem den 11. og 17. september, og at der er fjernet kundeoplysninger i denne periode.

Adobe er i øjeblikket ved at nulstille alle adgangskoder, der er ramt af angrebet.

Selskabet oplyser også, at de vil kontakte alle, der er påvirket af angrebet, med yderligere detaljer og hjælp.

Kildekoden er væk

Mindst lige så katastrofalt er det, at dele af firmaets kildekode måske også er blevet fjernet.

Ifølge Brad Arkin har angriberne formået at skaffe sig adgang til kildekoden til flere programmer.

Han nævner blandt andet Adobe Acrobat, ColdFusion og ColdFusion Builder.

"Baseret på de nuværende oplysninger er det uvist, om den lækkede kildekode udgør en fare for vores kunder," skriver Brad Arkin i et særskilt blog-indlæg.

Ifølge sikkerhedsfirmaet Holden Security er der dog en stor sandsynlighed for, at angriberne kan bruge kildekoden til at finde svagheder i programmerne, der så kan anvendes til nye angreb.

"Adobes produkter er installeret på hovedparten af verdens computere, og de anvendes ligeledes af mange virksomheder og offentlige institutioner. Vi er i tvivl om, hvorvidt kildekoden kan bruges til angreb, men vi frygter, at hackerne kan finde sårbarheder i programmerne," skriver firmaet i et blog-indlæg.

Adobe kan endnu ikke oplyse, om Adobe Reader-koden er blevet stjålet. Reader er et af de mest anvendte programmer overhovedet, hvilket kan betyde en stor sikkerhedsrisiko.

Holden Security oplyser imidlertid, at selskabet har opdaget 40 gigabyte kildekode på en hacker-server, hvor det lader til, at Adobe Reader-koden desværre også ligger.

Her er Adobes kommentar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere