Artikel top billede

Gigantisk Wi-Fi-netværk på vej i Danmark

Om få måneder får YouSee-kunder netadgang utallige steder i Danmark, når virksomheden gør det muligt at koble alle kundernes Wi-Fi-netværk sammen.

YouSee udvider til foråret sin Wi-Fi-løsning fra et pilotprojekt i Varde til en fuldskala løsning i hele Danmark.

Dermed kan kunderne se frem til fri Wi-Fi på farten, så længe forbrugerens enhed befinder sig indenfor rækkevidde af de delte trådløse netværk.

"Næste sted vi ruller Wi-Fi-hotspot-løsningen ud er i Skanderborg den 15. oktober. Vi regner samtidig med, at Wi-Fi-hotspot løsningen vil være rullet ud til samtlige af vores bredbåndskunder i Danmark til april 2014," fortæller Eva Tetsche, der er afdelingsdirektør i YouSee Bredbånd.

YouSee ønsker samtidig at indlede et samarbejde med moderselskabet TDC, der skal gøre det muligt for TDC-koncernens kunder at benytte Wi-Fi-hotspots på tværs af selskaberne.

Og på europæisk plan taler YouSee i øjeblikket med flere bredbånds-virksomheder for at få etableret Wi-Fi-delenet på tværs af landegrænserne. Et konkret emne er Fon, der i øjeblikket har knap 12.000.000 Wi-Fi-hotspots.

Alle kunder får muligheden for Wi-Fi-deling

Næste skridt for YouSee's internet-deling bliver at få kunderne i Skanderborg med på vognen. Dernæst kommer turen til kunder i Esbjerg, og som sidste led følger en endnu udefineret sjællandsk by, inden projektet skal gøres landsdækkende i april 2014.

"Strategien har hele tiden været, at vi ruller det langsomt ud og skaber erfaringer. Derefter vil vi så køre det landsdækkende," fortæller Eva Tetsche.

Når kunderne aktiverer delingen i sin egen YouSee router, bliver det samtidig muligt for den enkelte kunde at benytte sig af de andre kunders Wi-Fi-netværk.

Først Danmark - Derefter Europa

Eva Tetsche kigger dog ikke kun på kunderne i YouSee selskabet selv, også moderselskabet TDC er i kikkerten.

"Nu ruller vi det ud til alle kunderne i YouSee-land, og så kigger vi på, om vi skal gøre det tilgængeligt for alle kunderne i TDC-koncernen," siger hun og fortsætter:

"YouSee's net dækker i runde tal omkring 50 procent af Danmark, hvor TDC dækker størstedelen af landet."

Men ambitionerne rækker dog langt ud over de danske grænser.

"Vi arbejder med en 2-steps udrulningsplan, først nationalt og derefter ud i Europa. En mulig partner er Fon, men vi taler også med andre i øjeblikket." fortæller Eva Tetsche.

Pilotprojekt giver blod på tanden

Brugerne i Varde har taget godt mod projektet. I dag er det godt hver tiende YouSee kunde, der har aktiveret muligheden for Wi-Fi-deling.

Og det er sket uden den helt store markedsføring fra virksomheden selv.

"Vi har kun sendt et introduktionsbrev til kunderne, så aktiveringerne er sket stort set uden markedsføring," siger Eva Tetsche.

Hvis tendenserne fra pilotprojektet holder, når den landsdækkende løsning bliver aktiveret til foråret, vil det betyde, at 40.000 ud af i alt 400.000 bredbåndskunder aktiverer dele-Wi-Fi.

Læs også:

YouSee: Derfor er vi Danmarks bedste bredbåndsselskab

København vil give dig gratis WiFi

Sådan vil YouSee lade kunderne dele trådløse netværk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere