Artikel top billede

Derfor er Bill Gates en færdig mand i Microsoft

ComputerViews: Meget taler for, at Bill Gates bør tage sit gode tøj og forlade Microsoft sammen med Steve Ballmer.

ComputerViews: Engang var det umuligt at forestille sig et Microsoft uden Bill Gates og Steve Ballmer, der som makkerpar opbyggede selskabet til at blive et af de mest fantastiske, som verden har set.

Men sådan er det ikke længere.

I dag står de to gamle dinosaurer i vejen for selskabet. Steve Ballmer har erkendt det og er på vej ud af selskabet. Du kan se hans tårevædede afskedstale her.

Men hvad med Bill Gates?

Det nye Microsoft

Microsoft har gennem de seneste år gradvist mistet sin position som verdens dominerende it-selskab.

Det har der været flere grunde til - ikke mindst den pludselige opblomstring af smartphone- og tabletmarkederne, som Microsoft missede i første omgang. Det kan du læse mere om her.

Grundene tæller også udfordringer med drænende magtkampe i organisationen, som har bremset innovationen og sammenhængskraften.

Og måske en generel fornemmelse af, at støvet i et vist omfang er ved at lægge sig over det mægtige selskab, der ikke længere er en dominerende magtfaktor i it-udviklingen i verden.

Den nye kandidat

Det rumler da også i kulisserne.

For første gang er en virkelig tung, ekstern kandidat fra en helt anden branche blevet nævnt som mulig topchef for selskabet. Ham kan du læse mere om her.

At disse oplysninger er kommet frem til medierne, tyder på, at Microsofts bestyrelse er i fuld gang med at kigge nærmere på eksterne kandidater til jobbet som øverste mand.

Det tyder på, at Microsofts bestyrelse for første gang overvejer en chef, der kan lægge et helt nyt snit, nye værdier, nye ideer og en ny retning til rette for selskabet.

Samtidig meddeler nyhedsbureauet Reuters, at tre af selskabets store investorer - med tilsammen mere end fem procent af aktiekapitalen - vil have Bill Gates ud af vagten sammen med Steve Ballmer.

Så snart har Bill Gates ikke flere Microsoft-aktier

Engang den store mand

Bill Gates var engang den store mand, der kontrollerede hele Microsoft på alle tænkelige måder.

Dengang ejede han 49 procent af selskabet. Men sådan er det ikke længere.

Bill Gates har nemlig støt solgt millioner af sine aktier hvert år gennem de seneste år og ejer i dag blot 4,5 procent af aktierne.

Ifølge hans plan skal han have afhændet de sidste af sine Microsoft-aktier i 2018, hvor han altså ikke længere vil eje noget af Microsoft.

Altså økonomisk.

Manden i kulissen

Bill Gates er trods sin kraftigt minimerede aktiepost stadig den største enkelt-aktionær i Microsoft. Og kulturelt og historisk er han fortsat en magtfaktor.

Han er fortsat manden, der bliver lyttet til og manden, der kan få samtalerne i et mødelokale til at forstumme ved sin ankomst. The Bill Gates, med andre ord.

Han er da også aktivt involveret i arbejdet med at finde en afløser for Steve Ballmer, der tidligere er blevet voldsomt kritiseret for sine dispositioner som topchef for selskabet. Det kan du læse mere om her.

I dette arbejde fremstår Bill Gates som manden, der skal sikre, at Microsoft holder sin kurs - også med en ny topchef ved roret.

Så snart han er fundet, er Bill Gates' rolle imidlertid udspillet. Og det åbne spørgsmål er selvfølgelig, om ikke hans rolle allerede er udspillet, og om ikke Microsoft allerede i dag ville være bedre tjent uden Bill Gates.

Kvikkere end de fleste

Det er velkendt, at Bill Gates er kvikkere end de fleste, og at han både strategisk, forretningsmæssigt og udviklings-mæssigt er meget skarp.

Han har imidlertid i de senere mange år været opslugt af arbejdet med at forære det meste af sin enorme formue væk via velgørenhedsfonden 'The Bill & Melissa Gates Foundation,' der i kraft af sine enorme midler og enorme donationer er blevet en magtfaktor på den internationale, politiske scene.

For et selskab af Microsofts størrelse, der oven i købet sejler i kritisk farvand midt i en organisatorisk og strukturelt turbulent tid, er det bydende nødvendigt at have en dedikeret og fokuseret bestyrelse.

De to hovedopgaver lige nu for denne bestyrelse er dels at formulere en langsigtet strategi for selskabets kurs for de næste 10 år, dels at få bragt selskabet støt og stabilt ind på denne kurs.

Opgaven med at finde selskabets nye topchef hører til i den sidste kategori. Og det kræver fokus, tæft og indblik.

Derfor står han i vejen

Egentlig ikke engageret

Her kan Bill Gates udgøre et problem.

Det skyldes, at han kan være manden, der holder fast i fortiden og bremser nye, højtflyvende og vilde tanker, men som er for svær at komme uden om, fordi han er the Bill Gates.

Samtidig er han ikke fuldt engageret og fuldt vidende om selskabet, fordi han i forvejen er på vej ud og i forvejen interesserer sig mere for sit filantropiske arbejde end for at drive Microsoft fremad.

Eneste løsning: Helt ud af vagten. Eller helt ind i arbejdet.

Rolig rolig rolig nu

Bill Gates tænker imidlertid langsigtet.

Det gjorde han også, da han trak sig fra posten som administrerende direktør i selskabet.

Også her var det en gradvis proces, hvor han over flere år gav slip på den ene magtpost efter den anden, for til sidst helt at glide ud af den daglige drift af selskabet.

Han er jo den verdensberømte Bill Gates, og han ved, at hans handlinger bliver fulgt og vurderet ganske nøje, og at de har konsekvenser for Microsoft.

Ligesom det gælder for Steve Ballmer, i øvrigt.

Det korte af det lange er, at Microsoft i sin nuværende situation måske ville være bedre tjent med at tegne en tyk og dyb streg i sandet og herfra sætte i gang uden at være tynget af den tunge legacy fra Bill Gates og Steve Ballmer.

Alt andet ville kræve fuldt engagement fra Bill Gates side på den vigtige opgave - hvilket intet tyder på, at han er interesseret i.

Derfor er deres tid nu omme. Og vi kan begynde at se på en fremtid med et nyt Microsoft helt uden Gates og Ballmer. 

For relativt få år siden en helt utænkelig tanke, men i dag en nødvendighed, hvis Microsoft igen skal på fulde omdrejninger.

Læs også:

Se stortudende Steve Ballmer sige farvel til Microsoft

Microsofts store ombygning - tre faser mod et forenet Microsoft

Ny top-kandidat dukket op: Han er blandt favoritterne til at afløse Ballmer

Rygte: Gates på vej til comeback i Microsoft

Her er forklaringen: Derfor vil Microsoft overtage Nokia

Steve Ballmers afløser: Her er kandidaterne

Bill Gates kritiserer Microsofts mobil-indsats




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere