Minister: Jeg kender intet til USA's overvågning

Efter 91 dage har Folketingets retsudvalg fået svar på tre spørgsmål om den amerikanske overvågning.

Artikel top billede

Hverken justitsminister Morten Bødskov (S) eller Politiets Efterretningstjeneste, PET, kender noget som helst til den overvågning, som den amerikanske efterretningstjeneste NSA (National Security Agency) foretager af den globale internettrafik.

Det fremgår af ét enslydende svar på tre forskellige spørgsmål, der er stillet til justitsministeren af Folketingets retsudvalg.

"Hverken Politiets Efterretningstjeneste eller Justitsministeriet har nærmere kendskab til den indsamling af oplysninger, som ifølge medieomtale er foretaget af den amerikanske tjeneste National Security Agency (NSA)," skriver justitsministeren som svar på de tre spørgsmål.

Selv om svaret kun består af 26 ord, har det taget justitsministeren 91 dage at formulere det.

Computerworld har forsøgt at få Morten Bødskov til at uddybe, hvad der menes med "nærmere kendskab" til indsamlingen af oplysninger, men ministeren ønsker ikke at udtale sig yderligere omkring svaret. 

Flere spørgsmål - samme svar
Til trods for tre forskellige spørgsmål kender justitsministeren tilsyneladende kun ét svar.

Her er de tre spørgsmål, der er stillet til justitsministeren fra retsudvalget - og altså besvaret enslydende:
 
"Storbritannien har tilsyneladende haft kendskab til NSA's Prism-netværk, og har ifølge Guardian indhentet oplysninger fremskaffet gennem Prism 197 gange siden 2010. Har danske efterretningsmyndigheder haft adgang til data via Prism, og i så fald hvor ofte og til hvilke formål?" lyder det i spørgsmål 911, der er stillet af Enhedslistens Retsordfører, Stine Brix.

"Kan amerikanske efterretningsmyndigheder overvåge danske borgere og myndigheder, herunder ministerier, folketing, kommuner og danske virksomheder [...] og hvad vil ministeren i så fald gøre for at beskytte danske borgeres ret til privatliv og danske virksomheders og myndigheders kommunikation fra overvågning fra fremmede magter?" spørger Stine Brix i spørgsmål 912.

"Ministeren bedes redegøre for hvilket regelgrundlag, der beskytter danske borgere mod spionage eller overvågning fra amerikanske myndigheder." lyder spørgsmål nummer 915.
 
De tre spørgsmål er fremsat den 11. juni 2013, og svaret fra ministeren er kommet den 10. september 2013.

Læs også:

Interaktivt kort: Se hvem der kan overvåge dig på nettet

Tidligere Microsoft-chef: Vi hjalp FBI med at bryde krypteringsnøgler

Q&A: Få svaret på fem spørgsmål om overvågningen af dig og din virksomhed

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S