Der er stadig to timer, indtil flyet til Stockholm letter fra Københavns Lufthavn, der optager lige knap 20 procent af landarealet på øen Amager sydøst for hovedstaden.
Imens toget fra Hovedbanen langsomt glider ind mod perronen i lufthavnen, og de mange passagerer gør klar til at stige ud, tænker jeg på, hvor mange af dem, der egentlig er klar over, hvilket kæmpe spind bestående af hundredevis af it-systemer, de nu er på vej til at træde ind i.
Systemer, der skal gøre det lettere at være passager, lettere at drive forretning og ikke mindst lettere at holde sikkerheden på et højt niveau.
"Nævn en leverandør, og jeg er sikker på, at vi har det pågældende it-system," fortæller Christian Poulsen, der er direktør for asset og technology i lufthavnen, mens et smil breder sig ud over hans ansigt.
Computerworld har besøgt ham i administrationshuset, som ligger klemt inde mellem terminal 1 og terminal 2, for at give dig et overblik over, hvad der egentlig sker bag facaden, når du letter mod varmere himmelstrøg.
"Når kunden fysisk møder op, er den første store hurdle check-in."
En hans målsætninger er, at der kun må gå 10 minutter, fra jeg stiger af mit tog, til jeg kan købe den første flaske Gammel Dansk eller en eyeliner af parfumesælgeren i den toldfri butik.
En plan, der kun kan lykkes gennem en optimering via it.
75 procent er digitale
Menneskemængden på togstationen bevæger sig i samlet trop og med målrettede skridt op mod afgangshallen i terminal tre.
Op mod den digitale check-in-maskine.
I dag er 75 procent af de rejsendes check-in foretaget i en automat eller er på anden vis digital. På den måde sluser de rejsende sig selv ind i den verden af nuller og et-taller, der skal holde styr på alt fra bagage, fly-parkering, rengøring, mad på turen og gode tilbud i butikkerne.
Der kommer op imod 25 millioner mennesker igennem lufthavnen i løbet af et år, men de fysiske rammer og ønsket om en kompakt lufthavn betyder, at man ikke bare kan bygge arealerne større, og derfor skal der optimeres. Det handler om automatisering og præcision.
"Når kunden fysisk møder op, er den første store hurdle check-in. Gennem ti år har vi skiftet fra personale-check-in til automater, og 75 procent bruger enten maskinerne eller andre former for selvbetjenings check-in. Det giver langt større muligheder for at få flere rejsende gennem systemet, " fortæller Christian Poulsen.
Men dialogen med dig sker i mange tilfælde langt tidligere, end når du ankommer til lufthavnen.
En hemmelig verden under jorden
Allerede når billetten bestilles via en rejseportal, forsøger lufthavnen at optimere it-systemerne, så du vælger en rute, der går via København.
"Facebook er et andet sted, vi forsøger at påvirke kunderne gennem dialog, information og tilbud," fortæller Christian Poulsen.
På min telefon har jeg hentet en app, hvor jeg kan følge alt i forbindelse med min afgang. Den samler tråde, som afgangstidspunkt og gåtid til gate i en central digital livline før afgangen.
En verden, hvor it er broen mellem succes og fiasko.
En hemmelig verden under jorden
Kufferten med de rene skjorter og ditto underbukser langer jeg over disken ved et selvbetjenings bagage-drop, hvor der møjsommeligt bliver påklistret en label med den stregkode, der skal sørge for, at den havner i Arlanda og ikke i Armenien.
Kufferten forsvinder nu ind i en helt anden verden, der udspiller sig i kælderen under lufthavnens terminaler. Her sørger 13 kilometer transportbånd for, at bagagen er på vej mod den rigtige destination, og samtidig ser teknologien efter, om indholdet er lovligt.
Snart vil selvbetjenings bagage-drop helt afløse personale ved bagage-indleveringen. 12 bag-drops er allerede på vej.
Du skal derfor selv til at forsyne din bagage med den nødvendige information, inden du sender den direkte ind i et bagageanlæg, der er fuldstændig automatiseret.
Kufferten ædes simpelthen af et kæmpe industrianlæg bygget op omkring et hav af informationer om, hvornår det enkelte fly kommer, flettet sammen med data om, hvor kufferten skal sendes hen. Tal, der opdateres hele tiden og døgnet rundt.
Samtidig skal kufferten scannes for indhold, hvilket gøres på forskellige måder, alt efter om der er mistanke til indholdet eller ej. Princippet er det samme, som du selv kender fra sikkerhedsskrankerne, hvor håndbagagen gennemlyses. I kælderens transportsystem foregår det bare automatisk.
"I dag koster det cirka 40 kroner at få en passager gennem sikkerhedskontrollen."
For at få tingene til at flyde konstant er hele anlægget forsynet med smutveje. Hvis en del af anlægget går i stykker, kan man route kufferten en anden vej gennem systemet. Tilbage, op eller ned.
Bagagehåndteringen består af en stribe it-systemer, PLC-styringer (programmerbar logisk styring) og mekanik, der holdes sammen af et SCADA-system (supervisory control and data acquisition), som har afløst store stærke mænd i bar overkrop.
Body scanner holder ikke
Jeg hiver computeren op af tasken og placerer den i den sorte plastikbakke ved siden af min taske, nøglerne og bæltet, som jeg har fumlet af i samme bevægelse. Lufthavnen har omkring 1.000 personer, der er beskæftiget med sikkerhed. Det er næsten halvdelen af al personale.
Til sammenligning er der knap 70 medarbejdere i it.
Selve visitationen er kun meget lidt digital, der skal føles og mærkes. Og bliver det næppe inden for en kort periode. Det er simpelthen for dyrt at bruge eksempelvis body scannere. Teknologien er heller ikke moden nok, selv om de har vundet plads i mediernes spalter.
"Vi har et forsøg med en body-scanner, men den er langt dyrere og langsommere end nu. I dag koster det cirka 40 kroner at få en passager gennem sikkerhedskontrollen, og det beløb kan man ikke holde, hvis der skal investeres i ny, dyr og langsom teknologi," siger Christian Poulsen.
Bag plastikbakker, skranker og folk i uniformer lurer der dog stadig et it-system.
Vagtplanen for sikkerhedsfolkene er bygget via en algoritme, der samler informationer og opdaterer informationer hvert femte minut. På den måde bemander lufthavnen efter det fremmødemønster, som systemet forventer for dagen og beregner løbende ud fra trafikken.
Sikkerhedens time
Min telefon ringer, og samtalen afvikles kort via et Bluetooth-headset. Uden at jeg bemærker det, bruges den trådløse Bluetooth-protokol til at kortlægge min færden gennem hallerne og som en del af den pulje, der også rummer mine medrejsendes data, der så bruges til at beregne, hvor lang ventetiden er i security.
Ventetidsoplysninger er således baseret på Bluetooth og Wi-Fi-målinger fra passagererne.
Der skannes for aktive enheder, og lufthavnens it analyserer helt anonymt, hvordan folk bevæger sig rundt. Mønstre samles, og de bliver til ventetider. Der er 900 Wi-Fi-antenner placeret rundt omkring i lufthavnen.
Der er også cirka 900 kameraer overvågningskameraer, som gemmer alt materialet digitalt. Videoerne samles i sikkerhedsrummet, der i lufthavnstermer kaldes operations center eller bare OC, hvorfra man kan styre enhederne. Kameraerne er præcise og med imponerende zoom-effekt
"Faktisk kan vi læse en sms på en telefon via vores overvågningskameraer Det er eksempelvis til gavn i forbindelse med politiefterforskning, der jævnligt findes sted i lufthavnen."
Tobak og overvågning
Engang var det cigaretter, der skulle hamstres i den toldfrie zone, men den tid er vist ved at være forbi. Men lidt slik til ungerne er endnu ikke gået helt af mode, selv om de søde sager er genstand for masser af kritik i mødre grupper, dameblade og sundhedsprogrammer på tv. Trods risikoen for at fremstå som en dårlig far, tager jeg chancen.
Lufthavnen er en kommercielt orienteret virksomhed, der også fokuserer på at sælge en skjorte, lounge-muligheder, chokolade eller et restaurantbesøg før rejsen.
Derfor er der kommet et stor fokus på at bruge data om kunderne i big data-løsninger, der kan kortlægge kundeprofiler via data fra eksempelvis Bluetooth- og Wi-Fi-registreringerne.
"Målsætningen er, at vi i fremtiden kan skabe helt personlige tilbud, som sendes til din telefon, når du eksempelvis er i nærheden af en speciel butik. Vi har allerede mange af informationerne, men vi har endnu ikke et system, der kan analysere dem i detaljer og realtid," siger Christian Poulsen.
Flinke damers job digitaliseres
Uden ved gaten er der to flinke damer, der skal sørge for, at alle kommer sikkert om bord i maskinen. Jeg tænker over, om de ved, at det nok ikke varer så længe, før de skal lave noget andet.
"God tur, og husk at slukke alt elektronisk udstyr under rejsen."
I dag sørger personale for, at passagarens boardingpas bliver skannet og registreret, så den rigtige passager kommer på det rigtige fly, og, at bagagen ligeledes kobles digitalt sammen.
Men ved gaten er der også et automatiseret system på vej. Der kommer skydedøre, der kun kan passeres, hvis boardingkortet passer til ruten og bagagen. Et farvel til de flinke damer er på trapperne.
Parkeringsvagten, der ikke giver bøder
Jeg kigger ud af de store glasruder, der omkranser boarding-zonen og ser respektfuldt ud på det virvar af mennesker, der pusler om flyet og får det gjort klar til afgang.
Mennesker, der håndterer kufferter, brændstof, mad og rengøring myldrer ud og ind mellem hinanden, uden at den ene står i vejen for den anden.
Landingsbanen er ikke som en almindelig parkeringsplads.
Når flyet ankommer, er der et it-system, der administrerer standpladserne. Selve pladserne tildeles i sidste ende manuelt, men alle de informationer, der er koblet sammen med en landing, styres af et it-system. Det er eksempelvis mad, brændstof, rengøring.
"Når vi starter en dag, har it-systemet udregnet en optimal plan ud fra trafikken på dagen. På trods af det, er ikke ualmindeligt, at der er 300 rettelser til den eksempelvis i forbindelse med forsinkelser, og derfor er der et hav af informationer, der hele tiden skal reguleres og videreformidles til de rigtige medarbejdere."
Alt personale i lufthavnen er i øvrigt udstyret med en iPhone, der bruges til kommunikation i den forbindelse, og telefonen vil i stigende grad udvikle specielle applikationer til de enkelte arbejdsområder.
It siger farvel på broen
Efter traveturen ud af broen til flyet, læner jeg mig tilbage i sædet og blunder, mens landingsbanen ædes meter for meter, i takt med, at jeg bevæger mig ud af Kastrups digitale system, for at gøre mig klar til den næste lufthavns it-verden.
I dag slutter lufthavnens it-systemer nemlig, når du har forladt broen og sat dig ind i flyet.
Herefter er det flyselskabets ansvar.
God tur, og husk at slukke alt elektronisk udstyr under rejsen.
