Artikel top billede

Derfor vælger store kanoner SharePoint som CMS

I de største virksomheder er SharePoint den foretrukne løsninger som CMS. Det er en skam, for løsningen er slet ikke skabt til at vise eksternt indhold, siger en CMS-ekspert, der også giver tips til, hvordan det kan gøres bedre.

Interview: SharePoint tryner alle de andre indholdsstyringssystemer i takt med, at virksomhederne bliver større.

Microsofts system har for alvor bidt sig fast blandt de helt tunge drenge. 

Det er der en stribe forklaringer på, men det betyder også, at en stribe forretningsmuligheder ryger i vasken.

"Ifølge en - godt nok uofficiel - liste over de mest anvendte CMS'er blandt top 20-virksomheder er SharePoint en helt klar favorit," siger Janus Boye, som er CMS-ekspert i firmaet J. Boye, der yder rådgivning med fokus på web og intranet. 

"Det sker på trods af, at der bliver større og større enighed om, at SharePoint ikke er specielt velegnet til eksterne websider, men mere retter sig mod intranet-delen og som samarbejdsplatform i en virksomhed."

Han peger på, at ved at vælge et rigtigt indholdsstyringssystem fremfor SharePoint kan firmaer få en stribe fordele både med hensyn til udvikling og digital markedsføring."

Hvad går SharePoint-brugere glip af på web-siden?

"Det er ikke det mest elegante og fleksible system, og så er det en ganske dyr løsning. Det koster mange penge at få rettet selv småting, fordi produktet slet ikke er skabt til eksternt webindhold," siger han.

"Hvis man er en virksomhed, der har brug for tilgængelighed på nettet eller brugervenlighed, er der heller ikke de store muligheder. Ligeledes er udviklingsdelen meget besværlig."

Ingen digital markedsføring

En anden stor mulighed i et moderne CMS er værktøjer til digital markedsføring.

Et område som specielt danske Sitecore og Adobe satser på og har succes med.

"Disse værktøjer er slet ikke bygget ind i SharePoint. Konsekvensen er, at virksomheden må begrænse sig."

Begrundelsen for, at SharePoint har så stærk en position i top-segmentet handler mere om tilhørsforhold end om udviklingen og web-ambitioner, vurderer han.

"It-afdelingerne kender produktet, og det smitter af på løsnings-valget. Det handler om driftskundskaber og erfaring. Samtidig har man kun én leverandør, én kontaktperson og én regning. Det er således en lettere løsning i forhold til det administrative arbejde."

Det handler altså om tryghed fremfor udvikling.

Kan det skyldes de strenge lovkrav, der ofte stilles til de store og børsnoterede firmaer?

"Måske, men det er ikke en rationel beslutning, for SharePoint er ikke hverken mere eller mindre sikker end andre systemer i den sammenhæng. Der er masser af store firmaer, der bruger rigtige indholdsstyringssystemer uden sikkerhedsbøvl."

Hvilke systemer kan SharePoint-brugerne få glæde af at bruge for at få mere fleksible web-løsninger uden at gå på kompromis med hverken ekstern eller intern styring?

"Der er masser af muligheder. Er man Microsoft-bruger, er danske Umbraco en oplagt mulighed. De har både et tæt samarbejde med Microsoft, en kode, der passer, og så er løsningen stærk på det eksterne arbejde."

674 SharePoint-løsninger i Danmark

Ifølge den svenske webside cmscrawler, der bygger statistik over indholdsstyringssystemer på nettet, er der 674 SharePoint-løsninger i Danmark, der bruges til at kontrollere indhold på nettet.

På verdensplan ligger SharePoint på en samlet 18. plads over de mest anvendte CMS.

Cmscrawlers liste er opdateret den 9. september 2013, og den fortæller, at der er små syv millioner aktive CMS'er på kloden.

Ifølge analysehuset Gartner, der har offentliggjort det, som firmaet kalder for en Magic Quadrant, ligger Microsoft uden for superligaen. 

Danske Sitecore er i fint Gartner-selskab med gigantvirksomheder som Adobe, HP og Oracle. Microsoft er på vej. Kilde: Gartner, juli, 2013.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren