Artikel top billede

Foto: Andrea Gomolak

Dit teleselskab har svært ved at tjene nok penge på dig

Teleselskaberne mærker nu konsekvenserne af en intens priskrig og teknologiske udfordringer. Det er drønsvært at hive penge ud af kunderne.

Det er ikke så nemt at være teleselskab, som det har været. 

Det er konklusionen i en ny stor rapport fra GSMA, der organiserer teleoperatører fra hele verden.

I rapporten gennemgår GSMA det europæiske telemarked, der på en række områder adskiller sig fra eksempelvis markederne i USA og i Sydkorea.

"Markedssituationen er fortsat med at blive værre på tværs af det europæske mobilmarked med mere intens konkurrence, der forværrer presset på omsætning og marginer," lyder det blandt andet i rapporten fra GSMA.

GSMA er en interesseorganisation, og rapporten skal derfor ses i det lys. At der sker ting og sager på telemarkedet, er der dog næppe tvivl om. 

Ny omsætning opvejer ikke faldet

Årsagen er ikke mindst den priskonkurrence, som vi også har oplevet her i Danmark. Reguleringen af markedet er en anden årsag, GSMA peger på, ligesom også chat-apps som Facebook og WhatsApp kan gøre livet sværere for teleselskaberne.

Den cocktail tilsættes desuden den generelle økonomiske krise, der har præget Europa i de senere år.

"Den stærke vækst i mængden af mobildata og den nye omsætningsmulighed inden for højere data-hastigheder, nye former for indhold og avancerede kommunikationsservices har vist sig ikke at være tilstrækkelige til at opveje faldet i de mere traditionelle omsætninger," skriver GSMA.

Mens de faldende priser på mobiltelefoni og data i Europa har haft den positive konsekvens, at flere og flere mennesker har fået mulighed for at anvende disse teknologier, har konsekvensen for teleselskaberne været, at den såkaldte ARPU (average revenue per user) er faldet med fem til seks procent om året over de seneste seks år.

"Faldende ARPU er gået hånd i hånd med voksende mobilbrug, både sammenlagt og på brugerniveau."

"Konkurrencepresset i Europa forbliver intenst og har medført signifikante prisfald på tale- og dataservices, og priser på både tale og mobilt bredbånd i Europa er nu væsentligt billigere end i USA," lyder en af konklusionerne i rapporten.

Vi er ikke hurtige nok med LTE

Det nævnes i rapporten fra GSMA også, at vi her i Europa sakker agterud med udbredelsen af LTE.

Det var ganske vist i vores del af verden, at de første LTE-udrulninger fandt sted, men ved udgangen af 2012 var det kun en procent af enhederne i Europa, der anvendte LTE mod 11 procent i USA og 28 procent i Sydkorea.

"Den europæiske mobilindustri begynder nu at halte bagefter sine ligesindede i andre udviklede regioner på en række nøgleområder."

Helt slemt er alt dog ikke på det europæiske telemarked.

Her ligger vi forrest i feltet

Blandt andet har vi verdens den højeste penetration af mobiltelefoni og er foran andre regioner, når det kommer til eksempelvis udbredelsen af 3G og smartphones.

"Ved udgangen af 2012 har Europa tæt på 400 millioner unikke mobilabonnenter (hvilket vil sige mennesker), der aktivt bruger 629 millioner mobilforbindelser (hvilket vil sige SIM-kort)."

"Dette bringer den unikke abonnent-penetration op på 79 procent eller 125 procent, når det er baseret på forbindelser," skriver GSMA.

Smartphone-penetreringen ligger i Europa nu på 49 procent, og i en række lande er den helt oppe på 55 procent.

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Friske tal: Så meget er dine bredbåndspriser faldet

Derfor er TDC tvunget til at afblæse priskrig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren