Her er Danmarks bedste it-konsulenthus

Top 100 2013 En simpel og drønsolid forretningsmodel sikrer dette konsulenthus titlen som Danmarks bedste for tredje år i træk.

Artikel top billede

En speciel forretningsmodel med en speciel opbygning.

Sådan lyder den korte forklaring på, at det danske konsulenthus ProData Consult kan bryste sig af at være Danmarks bedste it-konsulenthus 2013.

Det viser Computerworlds Top 100-beregninger, der vurderer Danmarks it-firmaer ud fra en række udvalgte regnskabs-nøgletal, der indikerer selskabets helbred og vækst-niveau.

Det er tredje år i træk og femte gang i alt, at ProData Consult vinder prisen som Danmarks bedste it-konsulenthus.

Selskabet vandt i 2005 hovedprisen, da ProData Consult her blev vinder af Computerworlds samlede Top 100-kåring og altså blev udnævnt til Danmarks bedste it-selskab. Det kan du læse mere om her..

Det tyder på, at ProData Consult har fundet en stabil og effektiv forretningsmodel, der fortsat fungerer bedre end de øvrige konkurrenters.

I målingen af Top 100-selskaberne bliver ProData Consult fulgt til dørs af to andre konsulenthuse, der har kandideret til titlen som Danmarks bedste it-konsulenthus. Det kan du læse mere om her.

Vikarbureau og konsulenthus

ProData Consult er bygget op som en blanding af et vikar-bureau og et traditionelt konsulenthus og har kun 42 fastansatte medarbejdere.

Til gengæld er selskabets kerne en særdeles omfangsrig database med omkring 4.000 freelance-konsulenter med spids-kompetencer indenfor en meget bred vifte af forskellige konsulent-discipliner.

Heraf er nogle hundrede typisk ude på formidlede opgaver hele tiden.

Modellen gør, at ProData Consult er i stand til at skalere, manøvrere og justere forretningen meget hurtigere end konkurrenter, der har mange it-konsulenter på lønningslisten.

"I en voldsomt omskiftelig verden ligger vi godt, fordi vi kan skifte retning og skalere meget hurtigt. Vi tror, at det her er fremtidens måde at opbygge en organisation på," siger Søren Rode, administrerende direktør i ProData Consult.

Forretningsmodellen betyder, at ProData Consults forretning er meget fleksibel.

Og det er en af grundene til, at selskabet i et hårdt år har klaret sig bedre end konkurrenterne i en branche, der generelt har været presset af nedgang og problemer med at tjene penge. Det kan du læse mere om her.

Et hårdt år - men stadig bedre end konkurrenterne

Beskeden omsætningsvækst

Tidligere har ProData Consult været i stand til at fremvise særdeles prangende regnskabstal med svimlende vækstrater tæt på 100 procent.

Sådan er det ikke i årets måling, hvor ProData Consult kommer ud med en relativt beskeden omsætningsvækst på 5,2 procent, mens selskabet har tilbagegang fra 2011 til 2012 på de fleste af de øvrige nøgletal.

Blandt andet er drifts-resultatet faldet med fem procent, mens resultatet efter skat er faldet med 8,5 procent.

Til gengæld har selskabets en overskudsgrad på 6,4 procent samt en såkaldt effektivitetsgrad på 9,75 procent, mens afkastningsgraden er 27,1 procent.

Under pres i krisen

"Det har ikke været et jubelår. Generelt har konsulentmarkedet været under pres i den globale krise. Der har været tidspunkter, hvor vi troede, at markedet igen gik fremad, men hvor vi så er løbet ind i kvartaler, der har været tæt på rene massakrer. Det er jo de eksterne konsulenter, der ryger først, når der skal spares penge." siger Søren Rode.

ProData Consult har blandt andet flere store kunder i den finansielle sektor, der generelt har været underdrejet under den globale krise og derfor ikke har været de sædvanlige stor-aftagere af konsulenter.

"Men samtidig må vi jo sige, at der for konsulent-branchen er en upside, når der er krise, da de fleste kunder jo her er meget varsomme med at fastansætte folk, fordi de skal være omstillingsparate. Og her gør brug af konsulenter det nemmere at skalere på omkostningerne," siger han.

Stor freelance-database

Selskabet profilerer sig ikke mindst på den solide ekspertise, hvilket udmønter sig i, at man for at komme med i selskabets database skal kunne dokumentere mindst fem års erfaring fra det felt, som man byder ind med.

Samtidig mener Søren Rode, at ProData Consult er stærk inden for forskellige tillægsydelser til selve konsulentformidlingen - eller 'body-shoppingen,' som han kalder det.

Det gælder blandt andet forskellige vendor management-løsninger, hvor selskabet giver adgang til sine egne it-systemer med overblik over konsulenterne.

Disse konsulenter er der efterspørgsel efter

Der gives ingen garantier for, at der er arbejde til konsulenterne i databasen, men ProData Consult gør ifølge Søren Rode 'meget' for, at konsulenter, der gør det godt, kommer ud til nye opgaver, når gamle opgaver er overstået.

ProData Consult får ifølge Søren Rode omkring 100 nye konsulenter i databasen om måneden.

"Det drejer sig jo om at have en stor pulje. Det er en ret neurotisk branche, hvor hastighed er et vigtigt kvalitetsparameter. Det skal gå stærkt, når kunden først har vedtaget konsulent-budgettet," siger Søren Rode.

Front end-folk står i høj kurs

For tiden ser ProData Consult stort efterspørgsel på ikke mindst front end-specialister, der er i stand til at hjælpe selskaberne med at lægge forretnings-logikkerne helt ud i browseren.

Også app-udviklere står i høj kurs, fortæller Søren Rode.

"Teknologierne skifter i forhold til for to-tre år siden, men det er faktisk ikke sådan, at vi ser, at efterspørgslen efter de 'gamle' kompetencer forsvinder," siger han.

Der er eksempelvis stadig bud efter dygtige mainframe-folk, som står i høj kurs i den finansielle sektor, ligesom Søren Rode også nævner proces-folk samt tekniske projektledere som typer, der er bud efter.

Insourcing er i gang igen

"Kunderne er begyndt at insource deres udvikling igen, fordi de er begyndt at indse, hvor vigtig den er for forretningen. Og det er jo noget, som vi er glade for," siger Søren Rode.

Han vurderer, at konsulentbranchen går en ganske god tid i møde.

ProData Consult er i hvert fald i god gænge, selv om 2013 begyndte med et meget hårdt kvartal for selskabet.

Selskabet har i dag kontorer i Danmark, Norge, Sverige og Polen, mens selskabet åbnede nyt kontor i Holland for et halvt års tid siden.

Desuden arbejdes der på planer om at åbne selvstændigt kontor i Tyskland i løbet af 2014.

"Generelt mener vi, at konsulentbranchen har det ok og er på et rimeligt niveau. Vi havde et forfærdeligt Q1 i 2013, hvor alle trak i håndbremsen, men det er nu indhentet, og pipelinen for resten af 2013 ser yderst fornuftig ud," siger Søren Rode.

Med i beregningerne til Top 100 har været regnskaberne fra 21 it-konsulenthuse, der befinder sig i en branche, hvor indtjeningen er under pres.

Læs også:

Her er Danmarks tre bedste it-konsulentfirmaer

Dansk konsulentbranche under pres - har sværere ved at tjene penge

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Klampenborg

    CISO Challenges 2026 - København

    Computerworld stiller skarpt på, hvordan du som CISO eller sikkerhedsansvarlig, kan leve op til alle krav om sikkerhed og risikostyring, gennem dialog og erfaringsudveksling. Gennem både korte oplæg og rundbordsdiskussioner, vil du blive klædt på...

    Digital transformation | Hellerup

    Roundtable: Stærkere data og skarpere beslutninger i en AI-æra

    AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo