Artikel top billede

Pokki til Windows 8.

Pc-gigant installerer egen startknap til Windows 8

Verdens største pc-producent implementerer sin egen startknap og app-butik på nye Windows 8-maskiner.

Lenovo, der i øjeblikket er verdens største pc-producent med en markedsandel på 16,7 procent, tager nu sagen i egen hånd og implementerer sin egen startknap til Windows. 

Det er gratis-softwaren Pokki, Lenovo fremover vil installere på nye Windows 8-maskiner, før de sendes afsted til butikkerne.

Pokki, som virksomheden Sweetlabs står bag, tweaker Windows-grænsefladen, så startknappen er tilbage - noget mange Windows-brugere har efterspurgt i forbindelse med Windows 8.

Samtidig tilføjer Pokki flere funktioner og apps til Windows.

Microsoft har valgt selv at bringe en form for startknap tilbage, når Windows 8.1 frigives senere dette efterår, men Lenovo føler åbenbart, at Pokki er en mere optimal løsning.

Vores kolleger på det amerikanske PC World skriver, at Lenovo vil præinstallere Pokki på både IdeaPad, ThinkPad og IdeaCentre-maskiner.

Også Acer - verdens fjerdestørste pc-producent - sender pc'er på markedet, hvor Pokki er præinstalleret.

Tilføjer også app-butik

Ifølge PC World tilføjer Lenovo med Pokki også et alternativ til Windows Store, så brugerne kan hente apps i Pokki-butikken.

"Vi etablerede Sweetlabs for at skabe verdens største app-distributions-platform for udviklere, og dagens meddelelse fra verdens største pc-producen er et kæmpe skridt i den rigtige retning," udtaler Sweetlabs-medstifter og -direktør Darrius Thompson.

Der findes flere løsninger, der som Pokki kan bruges til at tilpasse Windows og startmenuen efter eget ønske. En af dem er Classic Shells - se vores gennemgang af den løsning her

I videoen herunder kan du se, hvordan Pokki fungerer i Windows 8:

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

It-brugere enige: Vil have Windows-startknap tilbage

Windows 8.1 mod Mac Mavericks: Hvem vinder opgøret

Guide: Sådan bruger du de nye funktioner i Windows 8.1




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis