I takt med at de små fjernstyrede helikoptere - eller droner - udvikles og falder i pris, kommer der nye måder at bringe dem i anvendelse på.
En af de seneste anvendelsesmuligheder er som erstatning for servitricer på en britisk reataurant.
Hos YO! Sushi har man tidligere leveret maden via samlebånd i restaurenten. Så derfor lå det ikke fjernt at flytte maden op i luften - med en digital pilot. Den flyvende bakke, 'iTray', er et testforsøg i en af butikkerne. Men skal indføres flere steder, hvis det bliver en succes.
Letvægtsflyveren fungerer, som man kender det fra helt almindelige kommercielle droner via Wi-Fi-signal og en iPad-app. Et påhæftet HD-kamera kan vise køkkenet, at maden når sikkert frem.
Se video nederst.
En voksende tendens
Danske Sky-Watch har længe været blandt de førende producenter af droner. Men hos det nordjyske selskab har fokus været på mere livsnødvendige scenarier. For eksempel nødhjælp.
På det seneste er mere finurlige og fantasifulde måder dukket op.
En nordjysk ejendomsmægler anvender droner til at tage gode billeder af de huse, han har til salg. Et andet firma forsøger at lave en så stærk helikopter, at den kan levere pizzaer, der ellers er for tunge til de små kulstof-fly.
Tidligere i år lovede en sydafrikansk koncert-arrangør, at han kunne servere øl til sine gæster via droner.
LÆS OGSÅ: