Artikel top billede

Avis: Microsoft i hed opkøbsflirt med Nokia

I den seneste tid har Microsoft angiveligt været i fremskredne forhandlinger om et køb af Nokia.

Microsoft og Nokia har for nylig været ualmindeligt tæt på at blive smedet sammen i, hvad der kunne være blevet en yderst spektakulær handel.

Ifølge den amerikanske avis Wall Street Journal har Microsoft i den seneste tid været i fremskredne forhandlinger med Nokia om en overtagelse af den finske mobilproducent.

Men forhandlingerne er angiveligt faldet til jorden igen, selv om Wall Street Journal skriver, at de to parter gjorde store fremskridt og nærmede sig hinanden ganske betydeligt under forhandlingerne, der fandt sted i London.

Tætte bånd til Microsoft

Nokia er i dag ledet af den tidligere Microsoft-chef Stephen Elop, og begge selskaber har gennem de seneste år kæmpet for at vinde fodfæste i et marked, hvor smartphones og tablets spiller en stadig større rolle.

Det er dog heller ikke første gang, at rygter kæder de to selskaber sammen. Det skyldes ikke mindst, at de har haft et ualmindeligt tæt samarbejde, siden Nokia valgte ensidigt at satse på Microsofts Windows Phone-styresystem.

I 2011 gik der således rygter om, at Microsoft var villig til at betale i omegnen af 100 milliarder kroner (19 milliarder dollar) for Nokia. Rygter som Stephen Elop dog efterfølgende afviste som grundløse.

Microsoft har valgt ikke at kommentere de nye rygter, mens en talsmand for Nokia siger til Wall Street Journal:

"Vi har et tæt partnerskab med Microsoft, og det er derfor ikke usædvanligt, at Nokia og Microsoft mødes med jævne mellemrum."

Vil bruge udenlandsk formue

Det vides ikke, hvad Microsoft var villig til at betale for Nokia. Men Nokia har i øjeblikket en markedsværdi på omkring 78 milliarder kroner, og ifølge Wall Street Journal var Microsoft formodentlig villig til at bruge en del af den formue på omkring 360 milliarder kroner, som virksomheden har placeret i datterselskaber uden for USA.

En formue, der ellers ikke kan tilbageføres til USA, uden at der skal betales amerikansk skat af den.

Wall Street Journals kilder vurderer, at det er usandsynligt, at de to parter igen vil sætte sig til forhandlingsbordet, og som vi kunne berette i går, peger de seneste rygter i stedet på, at kinesiske Huawei forsøger at få fingre i Nokia.

Læs også:

Nokia-aktie stiger efter vildt opkøbs-rygte 

Nokia-topchef: Derfor vil jeg stadig ikke vælge Android   

Følg @wittorff på Twitter




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere