Artikel top billede

Foto: briovonsarah (CC BY 2.0)

Velrenommerede webbutikker stjal fra konkurrent

Happii og Proshop finder checkhæftet frem: Stjal tekster hos konkurrent.

Den anerkendte webbutik Proshop og lillebroderen Happii har copypastet tekst fra Mobiltjek.dk.

Det koster nu firmaet 30.000 kroner.

I et forlig har Proshop/Happii accepteret at betale godtgørelsen på 30.000 kroner for at undgå yderligere juridiske tovtrækkerier.

Helt præcist har en medarbejder hos Proshop/Happii hentet hele sætninger og formuleringer om 26 mobiltelefoner hos Mobiltjek.dk, der er en prissammenligningsportal for mobiltelefoner, taletidskort og abonnementer.

Selv om teksterne er blevet fjernet, og der er undskyldt, vil Mobiltjek.dk alligevel have økonomisk godtgørelse. Det er nemlig ikke den eneste kopiering, siden har været udsat for.

Det skader os i konkurrencen og i Google
Der kører en lignende sag mellem Mobiltjek.dk og Telekæden, der har erkendt samme synd som Proshop og Happii.

"Det er ikke sådan, at jeg har et personligt forhold til de tekster, jeg skriver. Hovedproblemet er, at vi bliver straffet af søgemaskinerne for duplicate content. Især når det er Proshop, en af Danmark ældste webshops, der har så meget trust i Google," siger Nicolaj Thomasen, direktør for Mobiltjek.dk.

Han er desuden fortørnet over, at hans tekster er blevet stjålet af firmaer, der ligger og kæmper om de samme pladser i søgeresultaterne, og som har sparet tid og penge på hans bekostning.

Det er ophavsretsloven, der gør den form for teksttyveri ulovlig. Men sagen afsluttes altså med et forlig på 30.000 kroner. Men Nicolaj Thomasen ser ikke beløbet som et "holdkæftbolsje":

"Jeg synes, at det er vigtigt at kaste noget lys på området. For det sker tit. Der undskyldes tit med, at man ikke kendte loven, men det er jo ikke nogen undskyldning."

Fejl sker

Morten Duch, direktør for Proshop/Happii, undskylder:

"Der er desværre en, der har lavet en fejl og kopieret fra deres site. Det har vi selvfølgelig beklaget med det samme og fjernet med det samme," siger Morten Duch.

Han forklarer, at webbutikken henter sine varetekster via tjenester som Cnet, Tradeplace samt hos sine leverandører. Studentermedhjælpere og skoleelever hjælper med at forfine data, og til de mest populære varer bliver der gjort et ekstra stort nummer ud af at lave nogle spændende tekster. Det er i den proces, at en lidt for kreativ tekstforfatter troede, at han måtte skrabe teksten fra Mobiltjek.

"Vi er ikke selv glade for at få vores indhold kopieret. Så det er selvfølgelig en fejl, som vi også har indrømmet. Det lå der ganske kortvarigt, og nu har vi betalt, fordi vi ønsker at få sagen lukket," siger Morten Duch.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere