Artikel top billede

Vild uenighed om nyt iOS-design blandt Apple-folk

Det spritnye iOS-design til iPhone og iPad møder både opbakning og modstand i Apple-miljøet. Få forklaringen her.

Få selskaber kan som Apple dele folks meninger

Det gælder også med selskabets nyeste kreation, iOS 7.

Men hvor Apple-diskussioner som regel har en tendens til at dele folk op i to grupper - de troende og de ikke troende, så formår iOS 7 også at dele meningerne blandt de mange troende, der er valfartet til The Moscone Center i San Francisco, hvor Apple i øjeblikket holder sin udviklerkonference WWDC.

Det fortæller Ole Gammelgaard Poulsen, der er partner i det danske app-udviklingsfirma Shape, som deltager i WWDC i disse dage.

"Alle her har installeret beta-udgaven, men folk har vidt forskellige holdninger til iOS 7. Selv er jeg er overvejende positiv, men jeg ved, at mange designere har en negativ holdning," siger han i telefonen fra San Francisco.

Han fortæller dog, at der hos langt de fleste er stor begejstring for en række af de nye funktioner. Eksempelvis de automatiske opdateringer af apps, og ikke mindst den nye form for multitasking, der betyder at dine mest populære apps henter indhold i baggrunden.

Set sig gale på ikonerne

De mest kritiske røster findes især hos designere, der har set sig gale på de nye ikoner, som har fået et markant anderledes og mere simpelt design.

Blandt mange er holdningen, at de nye ikoner ikke blot bruger et nyt designsprog, men også er resultatet af et markant ringere håndværk.

En lignende kritik lyder også fra den indflydelesrige tech-journalist fra The Verge Joshua Topolsky. Han mener, at ikon-designet er "mere barnligt end elegant" i sit udtryk, og kritiserer desuden ikondesignet for at mangle en rød tråd.

"Det er en kritik, som jeg godt forstår, fordi ikonerne er mere simple, og det er en anden farvepalette. Men alt nyt virker skræmmende i begyndelsen, og jeg synes ikke at det er grimt," siger Ole Gammelgaard Poulsen.

Hvor er iPad-udgaven?

I stedet mener han, at der er grund til at rose Apple for at have modet til at foretage så drastiske ændringer i et ellers ganske succesfuldt styresystem. 

De tidligere udgaver af iOS har i høj grad gjort brug af såkaldte skeuomorphisms, der er digitale rekonstruktioner af fysiske genstande. 

Eksempelvis ligner notat-appen en notesblog, lommeregneren en fysisk lommeregner og Apples podcast-app ligner en gammeldags spolebåndoptager

Brug af skeuomorphisms kan have en vis pædagogisk effekt, fordi det hjælper bruger med at forstå, hvordan softwaren skal bruges. 

Lægger gammel designlinje bag sig

Men på trods af det, lægger Apple nu denne designlinje bag sig, og det giver god mening, mener Ole Gammelgaard Poulsen. 

"Da iPhonen og smartphonen var ny, skulle folk lære, hvordan de brugte den. Men i dag har folk en naturlig forståelse for, hvordan softwaren fungerer," siger han. 

Uffe Koch, der er stifter af app-firmaet Huge Lawn, mener dog, at den nye brugerflade godt kan skabe en smule forvirring hos nogle brugere. 

"Tidligere markerede Apple meget tydeligt, hvornår noget var en knap, der kunne trykkes på. Eksempelvis ved at bruge runde hjørner, men det er ikke tilfældet i iOS 7," siger han. 

Hvor er iPad-udgaven?

Uffe Koch undrer sig desuden over, at Apple ved præsentation ikke løftede slørede for iPad-udgaven af iOS 7. 

Han vurderer, at det kan være et tegn på, at Apple har været under et tidsmæssigt pres op til præsentationen, hvilket nyhedsbureauet Bloomberg også tidligere har rapporteret, og derfor ganske enkelt endnu ikke er blevet færdig med iPad-versionen. 

"Mange tænker på Apple som et kæmpe firma med mange resssourcer, men de arbejder også ofte i små dedikerede teams. Det er virkelig synd for helheden, at iPad-udgaven ikke er kommet endnu. Det er vi lidt skuffede over," siger han.

iOS 7 udstikker ny linje

Det nye designsprog får dog også konsekvenser for de apps, der bliver udviklet i løbet af de næste år. 

Uffe Koch vurderer, at mange kunder vil have et ønske om, at ikonerne og brugerfladen i deres app bliver stilmæssig tilpasset Apples nye designsprog. 

Mens andre apps ganske enkelt har brug for tilpasninger, hvis de skal fungere optimalt i iOS 7. 

"Vi har opdaget, at der i iOS 7 opstår en fejl med det såkaldt "action sheet", der kommer op fra bunden i en app, når du bliver præsenteret for forskellige valgmuligheder. Det kan naturligvis være en fejl. Vi skal jo huske, at det er den føste beta-udgave," siger han. 

Uffe Koch forklarer, at der også er ændret en smule i propertionerne på skærmen med iOS 7, hvilket også vil komme til at spille en rolle i fremtidige apps. 

Tidligere kunne man i mange apps højest se 10,5 linjer på skærmen af gangen, men det i iOS 7 er 9,5 linjer. Apple ser ifølge Uffe Koch ligeledes ud til, at være fraveget en gammel gylden iOS-regel om, at skærmen skal være opbygget af elementer, der alle er 44 pixel høje.

Følg @wittorff på twitter  

Læs også:

Se Apples nye kreation: Din iPhone og iPad har fået nye klæder 

Dansk app-udvikler: Derfor er jeg valfartet til den store Apple-konference 

Bliver Apples nye styresystem en gentagelse af Coca-Colas gigantiske fejl?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere