Artikel top billede

Ny Xbox kan hente regnekraft hos 300.000 servere

Spilkonsollen Xbox One bruger et enormt Microsoft-netværk til at beregne grafiktunge elementer i spil.

Microsoft har nu afsløret flere detaljer om den cloud-teknologi, der skal skaffe spilkonsollen Xbox One et forspring i forhold til konkurrenterne.

Xbox One bruger et netværk med 300.000 Microsoft-servere til at gennemføre det, som selskabet kalder "latency-insensitive computation".

Det er altså beregninger, hvor en smule forsinkelse ikke betyder så meget.

I et interview med Ars Technica forklarer Microsofts spil-chef Matt Booty, hvordan den nye konsol skal udnytte skyen.

"Der er nogle ting i en spilverden, som ikke behøver at blive opdateret i hvert eneste skærmbillede eller ikke forandrer sig så meget baseret på det, der sker. Et eksempel kunne være lyset. Du ser på en skov og har brug for at beregne lyset, der kommer gennem træerne, eller en slagmark med tæt tåge. Det kræver normalt meget komplekse beregninger i starten, men de skal ikke opdateres hele tiden," forklarer Matt Booty.

Kan flyttes ud i skyen

Microsoft mener, at denne type grafiske regneopgaver kan flyttes ud i skyen, mens den lokale konsol tager sig af de mere tidskrævende beregninger - som for eksempel personer og objekter, der bevæger sig i spilområdet.

Der er også andre eksempler, som modellering af fysiske effekter, væsker og stof, der blafrer i vinden, hvor det er oplagt at flytte beregningerne ud i skyen.

Her er der langt mere regnekraft til rådighed end på den lokale Xbox.

"Som en tommelfingerregel siger vi, at for hver Xbox One i din stue så har vi tre af disse enheder klar i skyen," siger Matt Booty.

Det kan eksempelvis fungere sådan, at den lokale konsol beregner lyset (i lavere kvalitet), når du træder ind i et nyt rum i et 3D-spil, og efter et par sekunder skifter spillet så til cloud-beregnet lys med større realisme.

Så er udfordringen at håndtere denne overgang, så det ikke bliver for synligt i spillet.

Det kræver selvsagt, at man har en aktiv og hurtig internet-forbindelse ud til skyen.

Microsoft har lovet, at Xbox One også fungerer uden konstant opkobling til nettet - men det kan så betyde, at den grafiske kvalitet bliver dårligere.

"Hvis der en hurtig forbindelse, og skyen er tilgængelig, og scenen tillader det, vil du selvfølgelig kunne udnytte det. Hvis forbindelsen ryger - og vi ved alle, at det kan ske - skal spillet være i stand til at håndtere det på en intelligent måde," siger Microsofts spil-chef.

Han fortæller også, at man har overvejet at bygge Kinect ind i konsollen, men det blev alligevel en selvstændig enhed, så man kan placere kameraet et andet sted i stuen.

Trods det er Xbox One og Kinect så tæt forbundet, at konsollen ikke kan starte uden Kinect.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere