Artikel top billede

Facebook stopper europæisk lancering af HTC First

De negative kundereaktioner i USA har fået Facebook til at trække i nødbremsen.

Her på ComON har vi tidligere set nærmere på Facebooks store forsøg på at skabe en social oplevelse på Android-telefoner, Facebook Home. "Frustrerende, fejlfyldt - og langt fra færdigbagt," lød kommentaren fra ComON's anmelder. Derfor blev Facebook Home da også afinstalleret igen allerede efter en uge.

Nu ser det ud til, at Facebook selv har opdaget, at noget er galt. Ifølge Engadget har man besluttet at aflyse lanceringen af HTC First i Storbritannien. Det er den første smartphone, hvor Facebook Home er præinstalleret. De forhåndsbestillinger på telefonen, der allerede er modtaget, bliver nu annulleret.

Engadget skriver også, at det er Facebook selv og ikke HTC eller de europæiske teleselskaber, der har besluttet at stoppe lanceringen.

Begrundelsen skulle være de negative reaktioner fra kunderne i USA. Ifølge teleselskabet EE vil Facebook nu lave en række forbedringer i Home, inden HTC First bliver lanceret i andre lande.

"Facebook har besluttet at fokusere på at tilføje nye muligheder for personalisering i Facebook Home over de kommende måneder. Mens de arbejder på at skabe en bedre Facebook Home oplevelse, har de anbefalet at vente med at lancere HTC First i Storbritannien," hedder det i en udtalelse fra EE.

Facebook bekræfter over for The Verge, at man har valgt at udskyde den europæiske lancering.

Teleselskabet AT&T har angiveligt kun solgt 15.000 eksemplarer af HTC First i USA og har nu valgt at sende resten af sin lagerbeholdning tilbage til HTC.

Det er ikke nødvendigt at købe HTC First for at få Facebook Home. Softwaren kan hentes gratis til Android i Google Play butikken, men den kører dog ikke på alle Android-telefoner. Der er tale om en Facebook-centreret brugerflade, som ligger oven på Android og skal forvandle det til en mere social oplevelse.

Facebook har lovet, at man fremover kommer med opdateringer til Home hver måned.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer