Artikel top billede

Sådan bliver Internet of Things til dit værste mareridt

ComputerViews: Internet of Things kan revolutionere vores samfund, skabe nye forretningsmuligheder og gøre din hverdag lettere. Men glemmer vi den enorme risiko, der er forbundet med at koble alt og alle op til internettet?

ComputerViews: Internet of Things står sammen med en række beslægtede it-trends på tærsklen til et mainstream-gennembrud.

En del taler ligefrem om 2013 som det år, hvor internettet, som vi kender det, bliver ændret gennemgribende.

Forklaringen er, at trådløse forbindelser og sensorer bliver standard i stort set alle maskiner og komponenter i vores digitaliserede verden, samtidig med at regnekraften øges, og mere intelligente analyseværktøjer vinder frem.

Men selvom det er nemt at lade sig begejstre af de samfundsmæssige og forretningsmæssige muligheder, der opstår med Internet of Things, er der samtidig alvorlige dilemmaer forbundet ved den massive dataindsamling og -anvendelse, det vil medføre.

Overvågningen vil eksplodere

Det mener den anerkendte amerikanske sikkerhedsekspert- og debattør, Bruce Schneier.

"Internet er blevet til et kæmpe overvågningsværktøj. Vi bliver konstant overvåget på internettet af hundredvis af virksomheder - både kendte og ukendte."

"Alt, vi foretager os, bliver optaget, opsamlet og kørt sammen - nogle gange af virksomheder, der ønsker at sælge os ting, og nogle gange af regeringer, der ønsker at holde øje med os," skriver han i et blogindlæg.

"Det vil dog snart blive værre," fortsætter Bruce Schneier og peger på, at denne ‘overvågning' hidtil som udgangspunkt har været rettet mod vores brug af computere.

Det vil ændre sig med Internet of Things.

Derfor ændrer Internet of Things alt

"Internet of Things handler om en verden, hvor meget mere end vores computere og mobiltelefoner er internet-enablede," skriver Bruce Schneier.

"Snart vil der være internet-opkoblede moduler i vores biler og maskiner i hjemmet. Internet-opkoblet medicinsk udstyr vil opsamle real-time sundhedsdata om os. Der vil være internet-tilsluttede tags i vores tøj." 

"I den mest ekstreme form vil alt kunne sluttes til internettet. Det er i virkeligheden kun et spørgsmål om tid, eftersom disse trådløse computere, der forsyner sig selv med energi, bliver mindre og billigere."

Bruce Schneier anerkender i sit indlæg, at Internet of Things vil muliggøre en masse fantastiske ting, men han tilføjer, at det også vil resultere i en endnu højere grad af overvågning.

"Internet of Things giver de regeringer og virksomheder, der følger alle vores bevægelser, noget, de ikke har i dag: øjne og ører. Snart vil alt, vi foretager os, både online og offline, blive optaget og opbevaret for evigt."

"Det eneste spørgsmål, der er tilbage, er, hvem der vil have adgang til denne information og under hvilke regler."

Overdreven big brother-frygt?

Der er dog ganske givet andre, der vil have en mere positiv udlægning af Internet of Things og it-trends som big data og machine-to-machine.

Eksempelvis at det kan føre til en mere intelligent energi-anvendelse, forbedre mulighederne for at hjælpe syge borgere og øge virksomheders produktivitet ved en højere grad af automatisering.

Hvad mener du om Bruce Schneiers indlæg? Er hans frygt velbegrundet, eller er det på tide, vi dropper big brother-frygten og åbner op for Internet of Things og de muligheder, det giver?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere