Artikel top billede

Sådan modtager Apple kritik af ringe iPhone-opkald

Apples iPhone 4S klarer sig markant dårligere end konkurrenterne i test om mobildækning i det danske landskab. Læs, hvordan kritikken modtages af Apple.

Apple har længe været kendt for sin lukkede mediestrategi, især når det kommer til kritik.

Men på det seneste har producenten været ude med en række undskyldninger - godt nok efter et vist pres - der antyder, at en mere åben stil er under opsejling efter stifteren Steve Jobs' død.

Det gælder dog ikke, når det kommer til Erhvervsstyrelsens undersøgelse om mobildækning i det danske landskab.

Efter at have besøgt 417 steder med fire udvalgte telefoner, herunder en iPhone 4S, kunne Erhvervsstyrelsen i sidste uge konkludere, at iPhone 4S havde markant sværere ved at foretage vellykkede opkald end de tre andre testede telefoner, en Samsung Galaxy S111, Nokia C2-01, Nokia 1800.

I undersøgelsen, hvor hver telefon har foretaget 1668 opkald, lød resultatet således:

"Opgørelsen viser, at iPhone 4S i denne undersøgelse fejlede oftere end de andre telefoner, der var med i testen. De andre tre telefoner har et forholdsvis ens fejlniveau," står der i rapporten, der fortsætter:

"iPhone 4S havde et fejlniveau på cirka 10 procent mod et gennemsnit for de tre andre telefoner på cirka fire procent."

En af konklusionerne er altså, at valget af mobiltelefon spiller en afgørende rolle for oplevelsen af mobildækningen, og her er Apple-brugere ikke heldigt stillet.

Computerworld har derfor kontaktet Apple for at få en kommentar til det nedslående resultat for Apple, der gennem tiderne har skovlet penge ind på sine produkter.

Men trods en afsendt mail og gentagne telefonopkald til Apples nordiske pressechef Petter Ahrnstedt er der komplet radiotavshed fra den amerikanske producent. 

Om det skyldes, at pressechefens kontakt til omverdenen går igennem en iPhone, er selvfølgelig ikke til at vide.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere