Artikel top billede

Nokia dropper plastikken: Nu er Lumia en frækkert i aluminium

Den nye Lumia 925 er pakket ind i aluminium, og Nokia har givet kameraet et skud steroider. Kan det lokke dig over til Windows Phone? Se den nye telefon her.

Plastikindpakning ser ud til at være på vej ud - i hvert fald på de dyre topmodeller. 

Nokia har for få timer siden fremvist sin nye Lumia 925, der har en aluminiumsramme og mindre fokus på polycarbonat.

Mobilen er dermed den seneste i rækken til at sige farvel til plastikken for at få et mere eksklusivt udtryk.

Det er kun få måneder siden, at HTC lancerede modellen One, der ligeledes er i udført i aluminium - dog også på bagsiden.

Andre telefoner som Sony Xperia Z, LG Optimus G og Google Nexus 4 har også fravalgt plastikken og i stedet fået Gorilla Glass på både front og bagside.

Ikke fuld HD

Lumia 925 er udstyret med Windows Phone 8, der er Microsofts mobile styresystem.

Skærmen er 4,5 tommer, og den har en opløsning på 1.280 gange 768 pixel. Det er noget mindre end topmodellerne på Android-platformen, som i øjeblikket har fuld HD, 1.920 gange 1.080 pixel.

Nokia har været fortaler for trådløs opladning siden lanceringen af Lumia 920 tilbage i efteråret 2012, og den nye Lumia 925 kan også lades op på denne måde.

Det kræver dog, at den iføres et cover, som købes separat - sammen med en ladestation.

Umiddelbart virker Lumia 925 ikke som en kæmpe forbedring i forhold til topmodellen Lumia 920.

Mere avancerede billeder

Fotodelen har dog fået et skud steroider, og derfor har kameraet, der skyder fotos i en opløsning på 8,7 megapixel, fået nye muskler og muligheder.

Med funktionen Smart Camera er det muligt at tage flere billeder i træk og sætte dem kreativt sammen.

Samtidig er det muligt at fjerne uønskede personer fra dine billeder. Det minder alt sammen om det, som man også kan med de nyeste Android-telefoner.

Det er dog også muligt at gøre baggrunden på et actionbillede sløret, så det eksempelvis ser ud til, at motivet bevæger sig lynhurtigt.

De nye fotofunktioner vil også blive rullet ud på de nuværende Lumia-modeller, som kører Windows Phone 8. Det sker via en firmwareopdatering senere på året.

Nokia Lumia 925 er allerede ude i flere udenlandske butikker til juni, mens vi først får den at se herhjemme i slutningen af året. Prisen er 4.500 kroner.

Kan det lokke dig til Windows Phone?

Nokia har som den eneste mobilproducent valgt at satse udelukkende på Windows Phone som platform for virksomhedens smartphones.

Derfor er det afgørende, at Microsofts mobile styresystem bliver en succes.

Men der er lang vej igen, da Android og iPhone med iOS sidder tungt på markedet. Windows Phone har kun nogle ganske få procent.

Kan denne alu-telefon lokke dig over i Nokia-lejren til en kinddans med Windows Phone?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere