Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Dansk styrelse: Disse danske websites skal overvåges

Erhvervsstyrelsen vil holde et særligt øje med disse hjemmesider i forhold til overholdelse af den omstridte cookie-bekendtgørelse.

Erhvervsstyrelsen vil i nærmeste fremtid igangsætte decideret overvågning af de mest besøgte hjemmesider i Danmark.

Ifølge myndigheden skal overvågningen ske, fordi Erhvervsstyrelsen vil danne sig et overblik over, hvilke virksomheder og brancher der i særlig grad bryder med cookie-bekendtgørelsen.

"Vi kigger på danske top 50 hjemmesider med hensyn til besøgende, fordi vi finder det relevant. Men også andre sider vil komme på listen," fortæller Brian Wessel, der er kontorchef i Erhvervsstyrelsen.

Gennem overvågningen vil Erhvervsstyrelsen holde øje med, hvilke virksomheder på listen der benytter sig af tredjeparts- og tracking-cookies.

Erhvervsstyrelsen har ikke overblik

I øjeblikket har Erhvervsstyrelsen ikke et konkret overblik over, om danske virksomheder overtræder cookie-bekendtgørelsen, men nu vil styrelsen danne sig et overblik.

"Med listen vil vi i 2013 måle siderne, så vi kan følge udviklingen og skabe synlighed omkring, hvem der gør hvad på cookie-området," fortæller Brian Wessel.

Selvom Erhvervsstyrelsens udmelding er, at der skal udarbejdes en liste med danske top 50 virksomheder, vil styrelsen ikke fortælle, hvilke virksomheder det indbefatter helt præcist.

Men gennem statistik FDIM's er det muligt at se, hvilke virksomheder der umiddelbart står til, at blive registreret på styrelsens liste.

Erhvervsstyrelsen: Disse cookies er værst
Når Erhvervsstyrelsen iværksætter overvågningen, vil det blive en helt bestemt type cookies, der skal undersøges.

"Vi vil særligt kigge på, hvem der bruger tredjeparts- og tracking-cookies. Herunder hvilke brancher de typisk bruges indenfor. Fordi vi har som strategi at fokusere på de områder, hvor formålet med reglerne er mest i spil," siger Brian Wessel.

Dermed går de såkaldte førsteparts cookies fri.

"Det her er i mindre grad førsteparts-cookies. Forbrugerne har jo typisk allerede et tilhørsforhold til den hjemmeside, som de besøger," afslutter Brian Wessel.

Læs også:
Styrelse: Bøder i udsigt, hvis du ikke overholder nye cookie-regler

Ny cookie-slåskamp på vej: Danmark er gået for langt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer