12 stærke tips: Hold din pc i topform
Computerne er blevet meget mere brugervenlige i løbet af det sidste årti, men de er stadig langt fra perfekte. Pc'er kræver en hel del vedligeholdelse for at fungere optimalt.
Da vi brugere desværre heller ikke er perfekte, udfører vi sjældent alle de vedligeholdelsesopgaver, som vi burde, og ender derfor med langsommere og mindre sikre pc'er.
Men nu ikke flere undskyldninger!
Det er nemt at få sin pc i topform. Ingen af de 12 råd, du her kan læse om, er komplicerede, de fleste tager kun få minutter, og de vil alle have en stor virkning på, hvor godt din computer fungerer.
Og hvad endnu bedre er: Når du har fulgt alle rådene, skal du aldrig bekymre dig om at gøre mange af disse opgaver igen.
Fysisk rengøring
Den første opgave er også den mest enkle: Holder du din computer ren? Det er ikke kun vigtigt, fordi en beskidt pc ser ulækker ud. En ren computer lever også længere. Skidt og støv, der samler sig i og omkring computeren, kan blokere blæsere og udluftningsriste, så computeren bliver varmere. Det reducerer dens levetid. Så hvis din pc er støvet, så gør den ren.
Det eneste, du har brug for, er en stjerneskruetrækker, en dåse komprimeret luft, køkkenrulle og husholdningssprit.
Når du er klar til at gå i gang, skal du lukke ned for din computer, tage stikket ud og sørge for, at der er plads nok omkring den til at arbejde. Åbn kabinettet. Her får du muligvis brug for stjerneskruetrækkeren. Hvis det er længe siden, du har rengjort din computer ren, så vil du sandsynligvis øjeblikkeligt få øje på nogle områder, der har samlet støv.
Det er som regel de indvendige blæsere og de udvendige udluftningsriste, der er mest beskidte. En stor del af skidtet kan fjernes ved blot at tørre blæserne forsigtigt med køkkenrulle og tørre udluftningsristene med let fugtet køkkenrulle.
Herefter kan du bruge dåsen med komprimeret luft til at blæse støvet af bundkortet, processoren, grafikkortet og eventuelle andre indstikskort.
Brug også den komprimerede luft til at fjerne støv fra systemets øvrige blæsere, men vær forsigtig: Hvis du blæser luft vedvarende ind på en blæsers vifte, kan den tage skade.
Brug derfor korte salver af luft eller hold blæservifterne stille med en finger, så de ikke roterer for meget. Fjern til sidst eventuel andet støv og skidt, du ser inde i pc-kabinettet.
Nu er turen kommet til tastaturet. Begynd med at fjerne så mange krummer som muligt: Det gør du ved blot at vende tastaturet på hovedet og ryste det lidt. Det kan med fordel gøres henover vasken eller skraldespanden. Brug den komprimerede luft til at blæse krummer og støv ud fra under taster. Med nogle tastaturer er det også muligt at klikke de individuelle taster af og på. Det kan være nyttigt, hvis der er meget genstridigt skidt i tastaturet.
Hvis tasterne er blevet beskidte og fedtede, så fugt køkkenrulle med lidt husholdningssprit og gnub på tasternes top og sider. Når du nu er i gang, kan du også lige så godt give musen en omgang med husholdningsspritten.
Vær ekstra opmærksom på de områder, hvor fingrene rører musen, da der her let kan sætte sig skidt og fedt fra huden. Vend også musen på hovedet og rengør glideoverfladen (hvor musen hviler på bordet eller musemåtten) samt den optiske sensor.
Til sidst skal skærmen have en tur. Køkkenrulle kan bruges til det meste i forhold til pc-rengøring men ikke til skærmen, da papiret kan ridse glasset. Brug her i stedet en klud af mikrofiber. Giv skærmen en hurtig og let aftørring og se, om der er noget skidt tilbage. Hvis der er det, så fugt kluden med vand eller en opløsning af halv eddike og halv vand og tør skærmen af igen.
Lav backup - og pas på sygdomme
Din computer er ikke usårlig. Harddiske bryder sammen og man kan ikke gardere sig mod oversvømmelser, brand, jordskælv, tyveri og andre ulykker.
Hardwaren i din computer kan udskiftes, men det kan dataene indeni ikke altid, hvad enten det drejer sig om kritiske forretningsdokumenter eller familiebilleder.
Hvis du vil undgå den ubehagelige fornemmelse, når det går op for dig, at du har mistet noget vigtigt, så er du nødt til at have en plan for at lave sikkerhedskopi.
For det første skal du bruge backupsoftware. Der findes flere gode valgmuligheder såsom Carbonite og Mozy, men jeg vil her anbefale CrashPlan, som er gratis og kan alt det nødvendige til både lokal og fjernbackup.
Start med at downloade og installere CrashPlan. Når programmet er oppe at køre, skal du sætte sikkerhedskopieringen i gang: Vælg de drev eller mapper, du vil lave backup af, vælg hvor backup'en skal placeres og klik på knappen Start Backup.
Den enkleste form for beskyttelse er at sikkerhedskopiere dine filer til et andet sted i din computer, til et eksternt drev eller til andre computere, du ejer. Det er hurtigt og let, men ved brand eller tyveri risikerer du at miste din backup sammen med de oprindelige data. Derfor er det klogt også at sikkerhedskopiere til et andet fysisk sted.
Det er heldigvis også let med CrashPlan. Du kan gratis lave backup af dine data - endda krypteret - til en vens computer, så længe denne ven også har CrashPlan installeret på sin computer.
Hvis du ikke har en ven med tilstrækkelig lagerplads (og du ikke vil investere i en ekstra harddisk til formålet), så kan du abonnere på CrashPlans onlinebackuptjeneste, som koster cirka 190 kroner per år for 10 gigabyte lagerplads eller 340 kroner per år for ubegrænset lagerplads.
Hvad enten du gemmer dine data online eller offline, så kan CrashPlans automatiske funktionalitet gøre det let at lave backup. Selv hvis du ikke gider bruge specialsoftware til det, så gør dig selv den tjeneste at sikkerhedskopiere dine vigtigste filer. At du manuelt smider dine data over på en dvd eller en ekstern harddisk er meget bedre end ingenting.
Beskyt dig mod malware
Hvis du har brugt computere længe, så forestiller du dig måske, at du ikke har brug for et antivirusprogram. Men det er en illusion, for du er sårbar, også selvom du aldrig åbner mistænkelige filer vedhæftet e-mails, holder dig fra tvivlsomme websites og måske ikke har haft malware i årevis.
Med sikkerhedshullet i Java i januar blev det mere end tydeligt, at man ikke behøver gøre noget dumt for at få virus. Og det kræver kun en enkelt infektion at få en til at ønske, at man havde brugt nogle få minutter på at installere et antivirusprogram.
Spørgsmålet er blot, om du skal punge ud eller nøjes med et gratis program. De betalte produkter giver den bredeste beskyttelse og indeholder som regel ekstra funktioner såsom firewall og chatsupport.
Men hvis du følger de mest grundlæggende forholdsregler for sikkerhed på nettet, så bør kernefunktionerne i de gratis antivirusprogrammer sammen med den indbyggede Windows Firewall være rigeligt til at beskytte dig.
Jeg anbefaler, at du starter med AVG Anti-Virus Free. Vores test viser, at AVG er fremragende til at opdage og fjerne trusler, og den gratis udgave indeholder et robust sæt af funktioner heriblandt scanning af e-mail, hyperlink og download. Det tager kun få minutter at installere.
Du downloader det bare fra firmaets website og kører installationsprogrammet. Sørg dog for at fjerne fluebenet i de forskellige tilbud om at installere værktøjslinjer og den slags i din browser under installationen, så du undgår at få fyldt din computer op med ubrugeligt bloatware.
Programmet foreslår at foretage en fuld scanning, når det er installeret. Hvis der opdages noget malware, vil AVG sætte det i karantæne og tilbyde at slette det for dig. Derefter skal du lade programmet køre i baggrunden.
Som standard vil det automatisk opdatere sine virus-definitioner dagligt og scanne din pc en gang om ugen. Du kan dog ændre, hvornår og hvor ofte det sker ved at gå ind i Options > Advanced Settings > Schedules.
Opdater din software
Til forskel fra en god rødvin bliver software ikke bedre med alderen. Gammel software er en sikkerhedsrisiko, der ofte indeholder sårbarheder, som angribere kan udnytte til at trænge ind i dit system.
At undlade at opdatere software har desuden den ulempe, at man går glip af eventuelle nye funktioner, der introduceres i nye versioner.
Der findes dog en nem og gratis måde at sørge for, at alle dine programmer er opdateret: Secunia Personal Software Inspector.
Efter installationen vil Secunia PSI spørge, hvad det skal ske, når programmet finder software, der mangler at blive opdateret. Her anbefaler jeg, at du lader programmet opdatere softwaren automatisk. Pointen er jo at gøre det lettere at holde alting opdateret.
Klik herefter på den store Scan knap. Når scanningen er færdig, får du vist en liste over alle programmer, der er installeret på din computer, og med oplysninger om hvilke programmer, der mangler at blive opdateret.
Secunia PSI kan opdatere programmerne for dig (og hvis du valgte den automatiske valgmulighed, vil det allerede være i gang med at downloade opdateringer til disse programmer), mens andre kræver en manuel opdatering.
Ved hvert program, der kræver en manuel opdatering, står der Klik for at opdatere. Følg blot dette link for at finde den opdatering, der mangler.
Secunia PSI starter som standard, når Windows starter, og kører i baggrunden, hvor det holder øje med usikre programmer. En gang om ugen gør programmet dig opmærksom på det, hvis der er software, der mangler opdateringer.
Jeg anbefaler også, at du indstiller Windows Update til automatisk at downloade nye opdateringer til Windows, hvis funktionen ikke er indstillet til det i forvejen. I Windows 8 åbner du amuletterne i højre side, vælger Skift indstillinger og vælgerher Windows Update. I Windows 7 og Vista klikker du på Start > Alle programmer > Windows Update > Skift indstillinger.
Organiser dine filer
Der er ingen, der dømmer dig, hvis dine dokumenter roder - det sker for os alle. Nogle gange er det bare for fristende at spare tid her og nu ved blot at smide filer og mapper i mappen Dokumenter eller på skrivebordet.
Man kan jo altid rydde op senere, ikke? Jo, og det er nu.
Start med at downloade værktøjet DropIt.
Forestil dig, at du havde en magisk skuffe, og alt, du smed i denne skuffe, ville automatisk blive teleporteret det rette sted hen. Det ville gøre det meget lettere at rydde op derhjemme.
Det er nøjagtigt, hvad DropIt gør for din computer. Dette open source-værktøj placerer et ikon på skærmen og sorterer automatisk enhver fil, du smider på dette ikon, på grundlag af de regler du definerer.
Når du åbner programmet vil du se en blå boks med en pil, som du kan trække rundt på skærmen.
Højreklik på boksen og klik på Associations. Det åbner et vindue, hvor du kan oprette regler såsom "enhver fil med endelsen .jpg eller .png skal flyttes til biblioteket Billeder."
Det kan tage et stykke tid at oprette alle de regler, du har brug for, men når det er gjort, kan du organisere enhver mappe på din computer på ingen tid. Når du har installeret og konfigureret DropIt, kan du bringe orden overalt på computeren.
Begynd med skrivebordet. Skrivebordet fungerer bedst som midlertidig arbejdsplads, hvor du kun opbevarer de filer, du arbejder på her og nu. Du mister hurtigt overblikket, hvis du fylder skrivebordet op med en masse ikoner.
Startmenuen eller proceslinjen er et bedre sted at placere genveje til de programmer, filer og mapper, du bruger regelmæssigt. Andre steder, der ofte opstår rod, inkluderer biblioteket Dokumenter, roden af C-drevet og mappen Overførsler.
Hvis du bruger Windows 7 eller 8, så benyt dig af den indbyggede funktion med biblioteker. Biblioteker er en god måde at organisere samlinger af filer, også selvom alle filerne ikke ligger det samme sted.
Smid det ud, du ikke skal bruge
Når du går i gang med at organisere dine filer, opdager du sikkert et andet problem: Der er masser af forældede og ubrugelige filer, dokumenter og programmer, der optager værdifuld plads på din harddisk.
Derfor bør dit næste skridt være at lave en grundig gennemgang af alting på din harddisk.
Til det formål kan du bruge SpaceSniffer, hvilket er et gratis program, der visualiserer alle data på din maskine. En komplet scanning tager mellem fem og 30 minutter afhængig af din harddisks størrelse og hastighed.
Når scanningen er gennemført, kan du dobbeltklikke på et felt i visualiseringen for at få uddybende oplysninger om, hvad det er, der fylder. Det er let nok at slette overflødige filer, men det kan være mere besværligt at fjerne uønskede programmer.
Med PC Decrapifier er det dog let at fjerne flere programmer i samme ombæring, hvis du virkelig har brug for at smøge ærmerne op.
Revo Uninstaller er et nyttigt værktøj, hvis der er et genstridigt program, der ikke uden videre lader sig afinstallere. Værktøjet sørger desuden for at fjerne alle rester af afinstallerede programmers data og ændringer i Windows-registret.
Når du har givet din computer en grundig manuel omgang, så kør en automatisk rensning med et værktøj såsom CCleaner.
CCleaner kan blandt andet scanne computeren for skrot-data heriblandt midlertidige internetfiler og logfiler. Der er mulighed for at gennemgå alle filer, værktøjet finder, før de slettes.
CCleaner kan potentielt frigøre adskillige gigabyte på din harddisk. Det siger sig selv, men sørg for, at du kun giver dig i kast med at slette filer og programmer, hvis du ved, hvad du gør.
Det er ikke værd at få lidt mere plads på harddisken, hvis du risikerer at slette vigtige systemfiler eller miste værdifulde dokumenter.
Krypter dine følsomme data
Hvor stor en del af dit privatliv er dokumenteret på din computer?
Har du for eksempel bank- og forsikringspapirer liggende digitalt, som du ikke ønsker, at uvedkommende får adgang til?
Min pointe er ikke, at du ikke bør have følsomme data liggende på din computer - det er trods alt en af de bedste måder at holde styr på sine dokumenter, i hvert fald hvis man sørger for at lave sikkerhedskopi.
Men du bør kryptere dine følsomme data, så du derved sørger for, at de bliver ved med at være private, også selvom computeren skulle ende i uvedkommendes hænder.
For det første skal du på din computer finde alle følsomme dokumenter og alle filer, du ikke ønsker uvedkommende skal se.
Placer alle dataene i den samme overordnede mappe. Du må dog gerne (og bør) organisere dem i undermapper.
Installer herefter TrueCrypt, som er et gratis open source-program til brugervenlig og sikker kryptering. TrueCrypt gemmer krypterede filer i en container-fil, der kaldes en volume og fungerer i store træk som en diskenhed.
Klik på knappen Create Volume og vælg Create an encrypted file container. Kør resten af guiden til oprettelsen af en sådan volume igennem.
Hvert trin forklares klart og tydeligt, men hvis der er noget, du ikke forstår, kan du roligt bruge den indstilling, der er valgt som standard.
Når værktøjet har oprettet din volume, skal den monteres. Klik på Select File og find den container-fil, du lige har oprettet. Klik på kappen Mount og indtast den adgangskode, du angav i forbindelse med oprettelsen.
Når TrueCrypt monterer en volume, ser computeren den som en lokal disk. Åbn Windows Stifinder og åbn her det nye drev på systemet. Flyt mappen med følsomme data over på dette drev.
Når du er færdig, kan du lukke du blot lukke TrueCrypt, hvorved dette virtuelle drev vil forsvinde. De følsomme data er nu skjult i den krypterede container-fil.
For at få adgang til disse filer igen skal du montere den krypterede volume i TrueCrypt, så sørg for, at du hverken mister container-filen eller glemmer adgangskoden.
Og når nu vi taler om adgangskoder...
Skift dine adgangskoder
Dette trin er lige så vigtigt som at lave backup af sine data.
De fleste gør flere forskellige fundamentale fejltrin med hensyn til adgangskoder, der kan sætte deres online-konti og data over styr.
Den nemmeste måde at løse disse problemer på er ved at starte forfra.
Når du vælger nye adgangskoder, er det en god idé at følge disse tre råd.
For det første: Brug stærke adgangskoder. Det er let at knække en adgangskode, der er kort eller enkel. Sørg for, at dine adgangskoder er på mindst 10 tegn og består af både store og små bogstaver såvel som tal og specialtegn, hvis det er muligt. En adgangskode, der udelukkende består af bogstaver, kan dog godt være stærk, så længe den er på mindst 20 tegn.
For det andet: Brug ikke den samme adgangskode til flere forskellige websites. Selv folk, der sørger for at bruge en stærk adgangskode, falder ofte i den fælde, at de genbruger den samme adgangskode til mange forskellige ting. Hvis du gør det, kan et brud på sikkerheden på et hvilket som helst website, du bruger, kompromittere alle dine konti. Hvis du ikke kan holde styr på en særskilt adgangskode til hver eneste online-konto, så brug i det mindste en unik adgangskode til din e-mailkonto og til enhver konto med bankoplysninger eller lignende.
For det tredje: Skift adgangskode ofte. Intet sikkerhedssystem er perfekt, og derfor er det vigtigt, at man regelmæssigt ændrer sine adgangskoder. Ved at ændre dine mest følsomme adgangskoder hvert halve år og de mindre følsomme en gang om året minimerer du den potentielle skade, selvom en af dine adgangskoder på den ene eller anden måde skulle blive kompromitteret.
Hvis du i forvejen følger disse råd, så er du en af de få, der tager ansvar for egen digitale sikkerhed. Hvis ikke er det på tide, at du begynder at tage sikkerheden angående dine adgangskoder alvorligt.
Hvis du synes, det bliver for besværligt at tage disse forholdsregler, så kan et meget nemt program hjælpe: KeePass er et gratis og open source-program, der kan holde styr på alle dine adgangskoder og desuden generere meget stærke adgangskoder.
Optimer Windows-opstarten
Det kan være frustrerende at vente på, at ens gamle computer starter op.
Det kan især være irriterende, når man er kommet så langt i opstarten, at man kan se skrivebordet, men at computeren stadig er ved at indlæse alt muligt, så man endnu ikke kan begynde at bruge den.
Det har dog ikke altid været sådan.
Lige da du havde købt din computer, startede den sikkert meget hurtigere op. Så hvad er der sket i mellemtiden?
Svaret er software.
Du har installeret alle mulige programmer, og disse programmer har taget sig visse friheder med Windows, i kraft af at der automatisk starter en hel stribe programmer og tjenester, hver gang du starter Windows.
Det er i dag ikke unormalt, at 30 programmer starter automatisk, hver gang Windows starter, hvilket betyder, at man som bruger er nødt til at vente flere minutter, før man kan begynde at bruge sin computer.
Men det er ikke for sent at genvinde kontrollen over sin computers opstartssekvens.
Start med at åbne CCleaner. Vi brugte dette værktøj tidligere til at frigøre plads på harddisken, men det kan også bruges til at administrere Windows-opstarten.
Klik på knappen Værktøjer i venstre side af programmets vindue og klik herefter på knappen Opstart. Du får her vist en liste over alle programmer, der er sat til at starte automatisk, når Windows starter op.
Gå listen igennem og når du ser et program, du ikke nødvendigvis skal bruge, hver eneste gang du tænder din computer, så vælg det og klik på knappen Deaktiver til højre i vinduet.
Hvis du gerne vil have mere nuanceret kontrol over opstartsprocessen, så anbefaler jeg WinPatrol, der er endnu et fremragende og gratis værktøj.
Ligesom andre værktøjer viser WinPatrol en liste over alle programmer og tjenester, der automatisk starter op, men giver herudover mulighed for at skemalægge deres opstart, så Windows ikke forsøger at indlæse dem alle på en gang.
Det gør du ved at finde det program, du ønsker at udsætte, i det primære faneblad Startup Programs, højreklikke på programmet og vælge Move to Delayed Start Program List.
Herefter kan du skifte til fanebladet Delayed Start, vælge et program og klikke på fanebladet Delay Options, hvor du kan indstille, hvor lang tid Windows skal vente, før det valgte program skal startes.
Organiser din indbakke
Når du forsøger at få noget arbejde fra hånden, kan e-mail være en distraherende tidsrøver. Derfor er det en god idé at gøre indbakken så overskuelig som muligt.
Start med at oprette nogle mapper (eller såkaldte etiketter i Gmail), der er navngivet efter relevante emner, så du kan sortere dine modtagne e-mails.
For mange brugere kan det for eksempel være mapper med navne såsom Arbejde, Regninger, Kvitteringer og Nyhedsbreve.
I Outlook 2010 opretter du en ny mappe ved at gå ind i fanebladet Folder og klikke på New Folder (i gruppen New). I Gmail klikker du på Flere i venstre side og herefter på knappen Opret en ny etiket.
Nu skal du til at rydde op i indbakken.
Det kan godt virke som en overvældende opgave, men formålet med indbakken er at være en midlertidig plads til nye e-mails, ikke et permanent arkiv over alle e-mails, du nogensinde har modtaget.
Sorter dine e-mails i de mapper, du lige har oprettet, og slet nådesløst enhver e-mail, du ikke har brug for at beholde.
Lad e-mails, du mangler at svare på, blive i din indbakke, eller opret en mappe med et navn såsom Kræver svar og flyt dem derover.
For at holde din indbakke opryddelig fremover kan du blive ved med at sortere dine e-mails, i takt med at du modtager og besvarer dem.
Alternativt kan du oprette regler i Outlook (File > Manage rules & alerts > New Rule under fanebladet Email Rules) eller filtre i Gmail (Tandhjul-ikonet > Indstillinger > Filtre > Opret et nyt filter), så nye e-mails automatisk bliver sorteret i de relevante mapper ud fra kriterier såsom afsender eller nøgleord i emne eller indhold.
De fleste e-mailprogrammer og -tjenester understøtter sådanne filtre.
Hvis du ikke gider have besværet med manuelt at vedligeholde din indbakke eller oprette et væld af regler eller filtre så tag et kig på Sanebox.
Det er en tjeneste til 28 kroner om måneden, der fungerer sammen med enhver IMAP-e-mailkonto og er ret god til automatisk at sortere indkommende e-mails.
Du kan også tage et kritisk kig på dine nyhedsbreve og afmelde de, du sjældent eller aldrig læser. Det kan i sig selv være et stort skridt mod en mere overskuelig indbakke.
Automatiser alting
Det behøver ikke at være noget stort besvær at sørge for, at pc'en er vedligeholdt og sikker.
Mange af de opgaver, der er beskrevet i denne artikel, behøver kun udføres én gang eller involverer software, der opdaterer sig selv automatisk.
Hvad angår resten, kan Windows' indbyggede Opgavestyring sørge for, at opgaverne automatisk udføres efter et regelmæssigt skema. Start med at søge efter Opgavestyring i startmenuen på Windows Vista og 7 eller på startskærmen på Windows 8.
Når værktøjet er åbent, klik på Opret basisopgave for at planlægge en tidsindstillet opgave. I vinduet, der kommer frem, bliver du spurgt om, hvor ofte opgaven skal udføres og hvilket program, der skal startes.
For eksempel kan du planlægge en opgave, der åbner CCleaner og SpaceSniffer hver anden uge. Da en sådan basisopgave ikke selv sætter en scanning til at køre, når den åbner et program såsom CCleaner, er det ikke en helt automatiseret tilgang. Men det er i det mindste meget sværere at glemme de almindelige vedligeholdelsesopgaver, når Windows jævnligt åbner de relevante programmer for dig.
Er du Windows-haj, kan du sætte programmer til at køre specifikke opgaver ved at eksperimentere med en blanding mellem valgmuligheden Opret opgave og kommandoer til Kommandoprompt - men det kræver en hel artikel for sig at gå i dybden med.
Skal du defragmentere dine drev?
Hvis du har mere end et år eller to erfaring med computere, har du sikkert hørt om, hvor vigtigt det er jævnligt at defragmentere sin harddisk.
Defragmentering konsoliderer dataene på harddiskens magnetiske plader.
Selvom moderne harddiske ikke bliver overvældende meget hurtigere af at blive defragmenteret - til forskel fra harddiskene før i tiden - så er det stadig en god idé at defragmentere en gang i mellem for at forhindre den værste fragmentering.
Om ikke andet er der større sandsynlighed for, at man kan genoprette data, der er blevet slettet ved et uheld, hvis man jævnligt har defragmenteret harddisken.
Windows Vista, Windows 7 og Windows 8 sørger selv for at defragmentere en gang om ugen.
Du kan finde Windows' indbyggede funktion til defragmentering ved at søge efter Diskdefragmentering i startmenuen eller på startskærmen, hvis du vil se eller ændre, hvornår processen kører.
Hvis du stadig bruger Windows XP, skal du manuelt sætte defragmenteringen i gang eksempelvis en gang om måneden (Start > Alle programmer > Tilbehør > Systemværktøjer > Diskdefragmentering).
Hvis din pc indeholder et solid state-drev i stedet for en mekanisk harddisk, skal du dog sørge for, at Windows' indbyggede Diskdefragmentering er slået fra.
Fragmentering af filer på SSD'er gør ikke disse drev langsommere, på grund af hvordan de læser og skrive data - faktisk advarer hardwareproducenterne, at defragmentering af SSD'er vil reducere deres levetid ved at slide dem unødvendigt meget.
Derfor skal SSD'er aldrig defragmenteres.
Oversat af Thomas Bøndergaard
