Artikel top billede

(Foto: Photo by Ibrahim Rifath on Unsplash)

Vupti: Dansk fiberselskab forbedrer regnskab med smart snuptag

Fiberselskab forbedrer sit regnskab væsentligt med smart, men tvivlsom manøvre.

Mens flere af landets elselskaber i årevis har kæmpet med røde regnskaber i deres særskilte fiberforretninger, har Sydfyns Elforsyning tilsyneladende fundet en smart løsning til at mindske de røde tal i datterselskabet Sydfyns Intranet.

Efter et katastrofalt 2011-regnskab i Sydfyns Intranet, hvor man valgte at nedskrive fiberforretningen med 120 millioner kroner efter et underskud på næsten 146 millioner kroner, har man i det netop fremlagte 2012-regnskab forbedret tallene markant.

For i 2012 lød underskuddet nemlig "kun" på en halv million kroner, altså en væsentlig forbedring.

Mirakelkuren er beskrevet i ledelsesberetningen:

"Årets resultat for 2011 var i særdeleshed påvirket negativt af omkostninger til markedsføring af bredbånd m.v. Fra og med 2012 har koncernen ændret strategi, således at markedsføringen i højere grad rettes mod koncernen som helhed."

"Dette har bevirket, at koncernens markedsføringsomkostninger i højere grad afholdes i moderselskabet Sydfyns Elforsyning A/S. Den ændrede markedsføringsstrategi har medført en betydelig reduktion af selskabets administrationsomkostninger i 2012."

Med andre ord tørrer man altså markedsføringsomkostningerne af på elselskabet.

Er denne manøvre lovlig?

Af regnskabet fremgår endvidere, at fiberselskabet Sydfyns Intranet ikke har nogen ansatte.

"Selskabet har ikke ansat medarbejdere, men har opbygget sine vidensressourcer hos medarbejdere ansat i moderselskabet Sydfyns Elforsyning A/S."

Det fremgår også, at selskabet i 2012 har modtaget et skattefrit driftstilskud på 50 millioner kroner fra SEF Forsyning A/S.

Det store spørgsmål er dog, om elselskabet bevæger sig på den rigtige side af loven, når de flytter omkostningerne.

For noget tyder altså på, at fiberforretningen nu sammenblandes med resten af forretningen i Sydfyns Elforsyning.

Og ifølge elforsyningsloven skal der være vandtætte skotter mellem elselskabernes el- og fiberforretning for at sikre, at elkunderne ikke kommer til at betale for gildet.

Plages af uenighed

Strategisk uenighed på Fyn

Det er ikke første gang et regnskab fra Sydfyns Elforsyning tiltrækker omtale.

For i kølvandet på nedskrivning af fiberforretningen sidste år blussede store strategiske uenigheder mellem Svendborgs borgmester Curt Sørensen (S) og formanden for Sydfyns Elforsyning, Guri Krøis, op.

Mens elselskabets ledelse, der er valgt af Svendborgs kommunalbestyrelse, går ind for at beholde fiberen på egne hænder, var borgmesteren åben for et salg til konkurrenten Energi Fyn.

I den forbindelse udtalte borgmesteren til Fyns Amts Avis:

"Det er sjette underskud i træk, og i de seks år er der formøblet 300 millioner kroner af egenkapitalen. Resultatet er en understregning af, at man bør være åben over for alle muligheder. Der skal i hvert fald ske noget andet end hidtil."

Det vakte også forargelse, at elselskabet Sydfyns Elforsyning, trods de kæmpe tab på fiber, alligevel fandt penge til at bygge et nyt, stort domicil, der i snit gav hver enkelt medarbejder 63 kvadratmeter at udfolde sig på.

Det svarer til dobbelt så meget plads, som medarbejderne hos Energi Fyn hver især har at boltre sig på.

Læs også:

Fynsk magtkamp blusser op efter milliontab på fiber

Borgmester raser over nyt hovedkvarter til fiberselskab

Millionerne fosser ud af elselskabernes fiber-forretninger




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere