Artikel top billede

Udenlandsk top-hacker: Jeg meldte 15-årig KL-angriber til politiet

Interview: Udenlandsk tophacker førte Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til anholdelsen af den 15-årige dreng, der stod bag DDoS-angreb på Kommunernes Landsforening. Se hvorfor her.

Interview: Sent onsdag den 17. april kontaktede hackeren JointHead fra gruppen WeedHead Hackers Computerworld.

Her fortæller hackeren, der ifølge eget udsagn er fra udlandet, hvorfor gruppen har fremskaffet informationer om den danske DDoS-angriber, der mandag den 8. april udførte et angreb på to hjemmesider fra Kommunernes Landsforening (KL).

Information som ifølge JointHead er sendt til Rigspolitiet, og som angiveligt har ført til anholdelsen af en 15-årige dreng, der har erkendt at stå bag DDoS-angrebet mod hjemmesiderne kl.dk og meretidsammen.dk.

JointHead har fremvist e-mailens afsendelses tidspunkt, emne og indhold til Computerworld.

Det er dog ikke muligt at kontrollere JointHead's sande identitet.


Ifølge JointHead har gruppen fremskaffet og videresendt oplysningerne om den 15-årige, fordi gruppen ikke kan acceptere de angreb, som er blevet udført.

"Vi fulgte de danske medier og kunne læse, at danske grupper lavede DDoS-angreb på blandt andet kl.dk og meretidsammen.dk, og at det samtidig skulle være sket under dække af Anonymous-navnet," skriver JointHead og fortsætter:

"Det blev vi sure over, mest fordi de brugte Anonymous-navnet til at udføre en så dårlig operation med."

Ifølge JointHead er WeedHead Hackers ikke selv en del af Anonymous-netværket, men gruppen samarbejder med en gruppe kaldet Anon Rogues, der er tilmeldt under Anonymous-fanerne.

"Anonymous er ikke til for at lægge navn til amatør agtige DDoS-angreb. Derfor besluttede vi at give de danske grupper en lærestreg."

Gennem Operation Undercover arbejder WeedHead Hackers og Anon Rogues nu forsat på doxe, eller på almindeligt dansk, at fremskaffe informationer omkring andre grupperinger i Danmark, som efter deres mening misbruger Anonymous-navnet.

Politiet modtog informationen én dag før anholdelsen

E-mailen fra WeedHead Hackers og Anon Rogues er sendt direkte til politi@politi.dk den 11. april 2013 klokken 18:22 dansk tid.

"Som du kan se i e-mailen, er den sendt til Politiet én dag før de arresterede ungen," fortæller JointHead.

E-mailen indeholder blandt andet personlige informationer omkring den 15-årige, der nu er anholdt for DDoS-angrebet mod kl.dk og meretidsammen.dk.

Hacker: Vi fandt angriberen i løbet af 24 timer

"Vi håber, at I [Politiet, red.] ikke ser os som onde personer, vi vil bare hjælpe," skriver WeedHead Hackers til Politiet.

E-mailen indeholder, udover de personlige informationer omkring den 15-årige hacker, også information om, hvilke kommunikationskanaler, som er blevet brugt til at planlægge og annoncerer DDoS-angrebet.

"Målene blev fundet efter 24 timer." afslutter e-mailen kort.

Både WeedHead Hackers og Anon Rogues fremstår som afsendere.

Føler du ingen moralske skrubler over at videregive de personlige oplysninger til politiet?

"Jeg føler intet, jeg er som en sten. Vi garanterer, at de ikke bliver glemt, ligesom den 15-årige selv har brugt en del af Anonymous-ordene 'We do not forget'." skriver JointHead til Computerworld.

Politiet vil ikke udtale sig
Det er ikke muligt at få bekræftet, at det er denne e-mail, der har ledt Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til anholdelsen af den 15-årige dreng.

"Det vil vi hverken sige fra eller til på," siger Carsten Andersen, der er kommunikationsrådgiver ved Rigspolitiet.

Men Carsten Andersen fortæller dog, at politiet normalt sætter stor pris på at modtage tips.

Sydsjællands og Lolland-Falsters efterforsker stadig sagen.

"Han blev pågrebet, efter hans IP-adresse blev identificeret, og så er det helt normal praksis, at hans it-udstyr vil blive kigget igennem," oplyste vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Computerworld 15. april.

Læs også:
Dansk teenager fanget efter DDoS-angreb mod KL

Nyt angreb på KL rammer både web og kontornetværk

Dansk teenager fanget efter DDoS-angreb mod KL




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren