Læs også:
Tre it-firmaer ryger i udbudsfinale om en milliard
Omkring 44.000 læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale plus administrative medarbejdere på 17 hospitaler i Region H og i Region Sjælland kan se frem til lysere tider på it-fronten.
For Region H og Region Sjælland er gået ind i slutspurten med at vælge én samlet it-platform.
Den store it-platform skal erstatte en lang række stand-alone-systemer, der med forskellige brugergrænseflader, logins og uensartede funktionaliteter har været sundhedspersonalets it-værktøjer på godt og især ondt siden 1980'erne.
Alene i Danmarks største region, Region H, vil it-platformen fra 2016/2017 og frem erstatte 12 systemer med mulighed for yderligere tilkøb af ni erstatningsmoduler.
Pris for it-platformen i de to regioner: En lille milliard kroner, fordelt med 75 procent i Region H og 25 procent i Region Sjælland.
Tre formål med it-platformen
For den slags penge kan men vel godt forvente et ordentligt kvalitetsløft på it-fronten med mere smidige arbejdsgange, der giver sig udslag i en bedre behandling for regionernes tilsammen cirka 2,5 millioner indbyggere.
Og det er lige, hvad it-platformen kan levere, påpeger sektionsleder fra Region Hovedstadens IMT (It, Medico og Telefoni), Claus Balslev, der sidder som programchef for sundhedsplatformen.
Han fortæller, at med indkøbet af it-sundhedsplatformen skal patienten og dennes data være i centrum i systemet, og at regionerne har tre hovedformål med det store it-indkøb:
"Vi skal have bedre patientkontinuitet, understøtte de kliniske arbejdsgange og processer mere effektivt, og så sidst skal vi have øget medarbejder- og patienttilfredsheden," forklarer Claus Balslev om investeringen på en milliard i en it-platform, der forventes at kunne holde i et årti eller to.
Den bedre patientkontinuitet betyder på jævnt dansk, at systemet skal kunne hjælpe det kliniske personale på hovedstadens og de sjællandske hospitaler med at finde alle relevante sundhedsinformationer om en given patient, selvom en klinisk afdeling aldrig har set patienten før.
Derved slipper patienten for at begynde forfra på sin sygehistorie, hver gang vedkommende bliver sendt til en ny afdeling, et nyt hospital eller sågar en ny region.
Lev længere med smart it
Understøttelsen af kliniske arbejdsgange giver sundhedspersonalet et intelligent værktøj i hænderne, da der skal indarbejdes en algoritme i it-sundhedsplatformen, der kan kigge på tværs af forskellige sundhedssystemer i den store, samlende it-platform.
Sådan tjekker systemet for dødbringende fejl
Algoritmen tjekker eksempelvis en indlagt patients sygehistorik. Hvis vedkommende skal behandles med medicin i sin indlæggelse, vil systemet automatisk kunne advare om, såfremt patienten i forvejen bliver behandlet med et medikament, som eventuelt kan have en skadelig effekt sammenblandet med anden medicin.
En fejlindtastning i medicindoseringen fra eksempelvis 10 til 100 milliliter af et præparat vil systemet også opdage og advare omkring, selvom sådan en medicinforøgelse i sjældne tilfælde kan have sin berettigelse.
Dermed skal systemet være behjælpeligt med at reducere antallet af såkaldte "utilsigtede hændelser" som eksempelvis fejlmedicinering, der i allerværste fald kan give blodprop i hjertet eller en anden katastrofal følgevirkning og ultimativt slå patienter ihjel.
For hele Danmark blev der i 2011 samlet rapporteret 98.669 utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase, hvoraf landets hospitaler stod for knap halvdelen af sagerne.
"En af fordelene ved det kommende system er, at sundhedspersonalet kan hive relevante data frem i det samme skærmbillede frem for at skulle rode rundt i forskellige systemer, og så hjælper it-platformen desuden også med advarsler og tjeklister," forklarer Claus Balslev.
Glade læger giver glade patienter
Medarbejdertilfredsheden skal også gerne have et nøk eller to opad med den store, kommende it-sundhedsplatform, hvilket skal give mere tid til hospitalernes ypperste mission: At hjælpe folk med at blive raske.
I dag sidder de omkring 44.000 sundhedsansatte med et sandt system-virvar, hvor eksempelvis et F7-tast har flere vidt forskellige funktioner og konsekvenser i flere forskellige systemer.
Når data i den kommende platform kan hives frem og tilbage mellem underliggende systemer, slipper sundhedspersonalet for dobbeltindtastninger og evindelige system-login og -logouts, mens personalet også undgår dobbeltbogholderi ved fejlagtigt at oprette flere forskellige journaler med eventuelt forskellige behandlingsformer for den samme patient.
Den samlede mængde af patientrelateret data vil givetvis også falde, mens systemet giver mere strukturerede datasæt i form af tjekbokse frem for fritekst-felter.
Da disse data placeres centralt, så vil alle hospitaler også kunne trække fra de samme databaser frem for, at hver enkelt sundhedsapplikation indeholder sin særegne datasæt.
Claus Balslev forsikrer, at tilgangene til personfølsomme patientoplysninger bliver logget, så de mange sundhedsmedarbejdere ikke kan snage i eksempelvis naboens sundhedshistorik, uden det vil blive opdaget.
"Vi skal være bedre end os selv"
Med et generelt bedre systemsamspil og datadeling i den store, overordnede it-sundhedsplatform giver det også lægerne bedre muligheder for at følge med i hele sygdomsforløbet og benchmarke deres behandlingssuccesrate med andre hospitaler.
Læge går fra it-maniodepressiv til it-positiv
Denne benchmarking kan dog godt være lidt misvisende, da eksempelvis Rigshospitalet i København næppe kommer til at score de højeste antal succesbehandlinger, fordi landets største hospital ofte også behandler komplekse sygdomsforløb.
Alligevel vil benchmark-mulighederne kunne give hospitalerne en gulerod, der pisker dem til bedre patientbehandling.
"Min drøm er, at vi bliver vores egen kontrol, så vi hele tiden skal blive bedre end os selv og vores forrige resultater," forklarer Peder Klement Jensen, overlæge på Bispebjerg Hospital.
Han er en af de 300 ansatte fra både administrative og især sundhedsfaglige faggrupper, der har været med til at stille ønsker og krav til systemet, lige siden det var i støbeskeen tilbage i 2011.
Udover at komme med gode råd og kritik til it-platformen set fra et lægeligt synspunkt behandler Peder Klement Jensen patienter på sin ortopædiske afdeling og har arbejdet med sundhedsinformatik og computerprogrammering siden midten af 1980'erne.
Den it-maniodepressive læge
Han ser frem til, at både Region H og Region Sjælland kommer på omgangshøjde med de andre regioner, der allerede er i gang med at implementere lignende sundhedsplatforme.
"Jeg har igennem årene til tider været lidt it-maniodepressiv, for man render hele tiden panden mod en mur, når det kommer til it på et hospital," siger Peder Klement Jensen.
Efter at have fulgt udbudsprocessen med den kommende it-platform på nærmeste hold og flere gange præsenteret og diskuteret resultaterne i Lægeforeningen ser han dog langt mere fortrøstningsfuldt på fremtiden.
"Der er så mange positive tiltag i it-sundhedsplatformen, som jeg har set eksempler på virke andre steder, at det giver en stærkt opadgående kurve. Det er dog klart, at jeg ville være naiv, hvis jeg bare regnede med, at nu er alle it-problemer ovre," siger han og tilføjer:
"Men jeg er meget positiv denne gang."
Tre rigtig smarte ting
Peder Klement Jensen fremhæver især den kommende it-platforms behandlingsunderstøttelse, et bedre og mere entydigt brugerinterface samt muligheder for mere effektiv forskning som de allerstørste gevinster.
"Vi får langt bedre muligheder for at trække strukturerede data frem og kigge efter sygdomsmønstre og behandlingsformer," lyder det fra overlægen.
Her fremdrager han en seks år gammel undersøgelse fra British Medical Journal, der viser, at sundhedsverdenen ved 48 procent af alle indlæggelser ikke ved, om den rent faktisk er med til at helbrede patienterne.
Set i det lys ville det da kun være sundt, hvis big data-projekter med strukturerede sundhedsdata fremover kunne sikre, at en hospitalsindlæggelse også gav mere end en fifty-fifty chance for at blive helbredt.
