Artikel top billede

Vupti: Danske it-varer for fire milliarder flyttet om natten

I en verserende erstatningssag til 100 millioner kroner er der fokus på revisorernes ansvar i fantasifuld dansk it-virksomhed. Top-banker i opsigtsvækkende opgør med revisionsgiganter.

I disse dage udspiller sig en kamp om 100 millioner kroner plus snart op imod 12 års renter i Vestre Landsret i Viborg.

Derfor har nogle af landets største finansielle aktører - herunder Danske Bank og Nordea via konkursboet efter it-virksomheden Memory Card Technology og de to store revisionshuse PricewatersCoopers og Ernst & Young - hyret hver deres advokathjælp.

På anklagebænken i erstatningssagen sidder også tidligere direktør John Trolle og flere tidligere Memory Card Technology-bestyrelsesmedlemmer.

Ser man på tal-jongleringen var John Trolle, der er dømt i en straffesag for bedrageri i kølvandet på kollapset, da også fantasifuld.

Otte gange for milliarder af kroner

Blandt de ting, der er kommet frem, er blandt andet, hvordan selskabet angiveligt forsøgte at gardere sig mod udsving i dollarkursen.

Her blev løsningen i en periode, at man simpelthen på papiret flyttede hele lageret af hukommelseschipkort fra Danmark til USA om natten - og tilbage igen næste morgen.

"Det må som ubestridt lægges til grund, at det samlede varelager blev handlet mellem MCT og dets amerikanske datterselskab otte gange i oktober og november 1999."

"Den samlede omsætning udgjorde cirka fire milliarder kroner. Bogføringen medførte ifølge det oplyste ingen ændringer i det fysiske lager eller dets placering," fremgår det af en kendelse i Revisorankenævnet fra 2009.

Revisorerne fik kritik af nævnet, fordi revisionsprotokollen burde have omtalt, at Memory Card Technology-koncernen ikke havde et betryggende system til opgørelse af interne avancer på varebeholdninger, hedder det videre i kendelsen.

Topbanker mod top-revisorer

Imidlertid er sagens kerne i den verserende erstatningssag i Vestre Landsret i Viborg naturligvis, hvorvidt revisorerne levede op til deres ansvar under revisionen af regnskaberne hos Memory Card Technology.

Konkursboets advokat Per Magid, der repræsenterer kreditorerne, hvoraf Danske Bank og Nordea er de suverænt største, har fremført, at det ikke har været tilfældet.

Kostede dyrt for bankerne

Og nok så væsentligt, at bankerne med daværende Nordea-direktør Peter Schutze og Danske Bank-direktør Peter Straarup personligt involveret i låneforretningen, har tabt ekstra mange penge, fordi regnskaberne simpelthen ikke har holdt vand og man derfor ikke kunne gennemskue den reelle økonomi i it-virksomheden.

Omvendt har revisorerne under erstatningssagen forlangt at se fortrolige bankpapirer, fordi man grundlæggende mener, at bankernes store tab via lån til Memory Card Technology i høj grad var uafhængig af netop regnskaberne i selskabet.

Eller sagt på en anden facon: Regnskaberne var ikke bestemmende for långivningen.

Det skal Vestre Landsret nu tage stilling til.

Dermed bliver der lagt arm i disse dage mellem Danmarks to største banker og to af de såkaldte Big Four, som er udtryk for verdens fire største revisionsfirmaer.

Revisorerne er tidligere blevet idømt historiske personlige bøder på henholdsvis 50.000 og 150.000 kroner i Revisornævnet.

Kendelser, som fik dem til at overveje sagsanlæg imod selve ankenævnet.

Tavse om sagen

Ingen af de to revisionshuse ønsker at kommentere oplysningerne i denne artikel.

"PwC ønsker ikke for nærværende at kommentere sagen, så længe retsmøderne pågår," udtaler Pernille Stokholm Bøg, der er marketing- og kommunikationschef i PwC.

Samme begrundelse lyder fra Ernst & Young.

Hovedforhandlingen i erstatningssagen i Vestre Landsret er berammet frem til medio maj 2013, hvorefter det forventes at der vil falde dom.

Læs også: Hemmelige bank-papirer spøger i stort it-opgør

John Trolle i gang med it-comeback fra dansk fængsel

Kendis-batalje: Sådan forsøgte John Trolle at fuppe Peter Warnøe




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere