Artikel top billede

Foto: Lars Jacobsen.

Vild fremtid: Sådan bruger Lego og Danfoss 3D-printere

To af Danmarks industrigiganter har brugt 3D-printere i flere år. Få her et indblik i, hvordan virksomhederne benytter 3D-prints som et led i deres produktionsapparat.

De danske industrigiganter Lego og Danfoss har i flere år brugt 3D-printere i deres produktion.

Printerne bliver ikke brugt til at fremstille de endelige Lego-klodser eller Danfoss' radiator-termostater.

Alligevel er de store 3D-printere på en god kubikmeter med prisskilte fra lige under en halv til op mod halvanden millioner kroner uundværlige i succes-selskabernes udviklingsproces, når der skal produceres vellignende prototyper, inden et produkt går i masseproduktion.

Hos Danfoss forklarer selskabets manager for Danfoss Design Line, Michael Qvortrup, at 3D-prints i snart syv år har været i spil i form af print-teknologien stereo litografi.

Tester 3D-print nøje

Danfoss bruger teknologien, hvor en laser i et bad af eksempelvis flydende plastvæske rammer en bevægelig platform.

Væsken krystalliseres ved laserens kontakt med fladen, og der skabes en fast form, som er den endelige prototype.

"For os er prototyper vigtige, da vi skal afprøve vores modeller med hensyn til, hvordan de fungerer funktionelt og designmæssigt," fortæller Michael Qvortrup.

Chefen for Danfoss' overordnede designlinje forklarer, at prototyperne efterfølgende bliver testet, hvordan de fungerer designmæssigt og funktionelt ved eksempelvis at undersøge, om skruehuller og hængsler hænger sammen som ønsket, inden det bliver til det endelige produkt. 

"3D-print-prototyperne er dog ikke helt sammenlignelige med de endelige produkter, da det færdige produkt eksempelvis også skal kunne klare et vedvarende varmetryk over længere tid, men vi kommer tæt de virkelige produkter allerede i testfasen," siger Michael Qvortrup.

Glem 3D i masseproduktionen

Udover at Danfoss for godt 1syv år siden selv investerede flere hundrede tusinder kroner i 3D-printteknologien, så har flere af selskabets mange samarbejdspartnere og underleverandører også 3D-printere i brug.

"Derved har vi fået adgang til helt nye muligheder med den seneste teknologi, så vi har en alsidig palette af muligheder for at udvikle produkter," lyder det fra Michael Qvortrup.

Han afviser dog helt klart, at 3D-printere på et tidspunkt kan erstatte samlebåndsproduktionen.

"Vi bliver nødt til at kigge benhårdt på pris, kvalitet og produktionshastighed i forhold til konkurrenterne, og der kan 3D-printerne på nuværende tidspunkt slet ikke være det afgørende produktionsapparat," vurderer Michael Qvortrup.

Sådan gør de hos Lego

Heller ikke hos legetøjsselskabet Lego er der nogen tanker om, at 3D-printere en dag skal spytte de omkring 45 milliarder årligt producerede legeklodser ud til forbrugerne.

"3D-printere kan pris- og kvalitetsmæssigt på ingen måde erstatte støbning," siger pressechef Roar Rude Trangbæk fra Lego.

Skal være skarpe på 3D-print

Han tilføjer, at når en støbeform i gennemsnit koster godt 370.000 kroner, så er det dog en rigtig god ide at have gjort design-forarbejdet til perfektion, hvilket vil sige, at elementet er færdigdesignet, inden støbeformen bliver bestilt.

Det forudgående designarbejder sker eksempelvis ved, at Lego bygger modeller i voks eller andet blødt og bearbejdeligt materiale, som derefter bliver 3D-scannet og printet ud på en 3D-printer.

"3D-printerne bliver på den måde brugt til udvikling af nye produkter til hurtig afprøvning af, hvordan et element virker sammen vores andre elementer," forklarer Roar Rude Trangbæk.

Hvis testen er en succes, så kan Lego-folkene gør klar til støbningen af et nyt element i selskabets portefølje på omkring 9.000 Lego-elementer.

Du kan selv printe Lego-klodser

Med printere på privatmarkedet, der går helt ned til priser på 5.000 kroner, kunne det måske være en nærliggende tanke for Lego at beskytte sine verdensberømte klodser fra kopiering, inden privatforbrugere selv sidder og trykker dem hjemme i stuen.

Her forklarer Roar Rude Trangbæk, at Lego beskytter sine patenter og ikke mindst sit varemærke. Men selskabet kan reelt ikke gøre så meget ved den slags kopiering hjemme i dagligstuen.

"Rent juridisk kan vi ikke komme efter folk, der printer klodser til eget forbrug, så længe de ikke overtræder varemærkelovgivningen eller videresælger produkterne," siger Legos pressechef.

Computerworld har været i forbindelse med en producent af 3D-printere, der har forsøgt at kopiere og printe en Lego-klods ud på en af de helt billige 3D-printere.

Her lyder meldingen, at det ikke kan gøres tilfredsstillende, da kølingen simpelthen foregår for ukontrolleret, hvilket resulterer i en nubret klods, der er så skævvreden, at den ikke kan klikkes sammen med de originale klodser.
Læs også:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere