Enterprise app store.
Sådan lyder det på listen over udvikling og innovation hos Statens It, der ellers for tiden kæmper med utilfredse kunder.
Planen er den enkle, at myndigheder fra en app store skal kunne udbrede sine udviklede apps til andre.
Dog er førsteprioritet at sørge for sikker og stabil drift, understreger direktør Michael Ørnø.
Men Statens It undersøger mulighederne for at lave en enterprise app store, fordi man vurderer, at dets kunder kommer til at udvikle apps, og at der bliver et behov for at distribuere dem til udvalgte grupper.
Løsning til distribution af apps
Det vil sige, at det ikke bare skal køre gennem App Store eller Google Play til alle, men til for eksempel en afgrænset gruppe medarbejdere, borgere eller lignende, forklarer Statens IT.
Med tiden forventer Statens IT derfor, at kunne tilbyde dets kunder en løsning til distribution af apps, der opfylder deres behov i forhold til både brugervenlighed, sikkerhed og pris.
Der er dog endnu ikke fastlagt en tidsplan for udviklingen, oplyser Statens IT.
Læs også:
Sådan vil Statens IT gøre sine mange utilfredse kunder glade igen