Artikel top billede

KL's websted sendt til tælling af hackere

Som en konsekvens af lærerkonflikten er KL's webside blevet sendt i sort. Det kan være skolebørn, der keder sig, lyder det fra en ekspert.

Læs også:

Nyt hackerangreb truer arbejdsløse

Netangreb lægger svenske sider ned på stribe

I går klokken 19:00 var KL's webside nede på grund af et overbelastningsangreb, et såkaldt DDoS-angreb (Distributed Denial of Service).

I går cirkulerede der trusler på Youtube om et kommende angreb, der altså blev til virkelighed i går aftes.

Der var blandt andet i form af en video, der udgav sig for at være afsendt af hacktivister fra Anonymous.

Det er dog langt fra sikkert, at dette er denne gruppe, som står bag angrebet.

Avisen.dk har kontaktet Anonymous' københavnske afdeling, der ikke vil kommentere forløbet.

Skolebørn, der keder sig

Sikkerhedsekspert Peter Kruse, der har fulgt hackergruppen gennem flere år, er ikke overbevist om, at angrebet eller videoen på Youtube kommer herfra.

"Jeg har set flere ting fra Anonymous, der har været mere professionelle. Det kan være skolebørn, der keder sig," siger Peter Kruse til Avisen.dk om videoen på nettet.

Samme holdning møder man hos Lars Konzack fra Københavns Universitet, der ligeledes har beskæftiget sig med Anonymous færden.

"Som jeg opfatter det, så har de kun meget løs tilknytning eller slet ingen tilknytning til den globale internetgruppe Anonymous," siger han til DR Nyheder.

Han peger på at angrebet ikke er særlig professionelt udført.

"Når det er det globale Anonymous, så kører tingene meget mere professionelt. Det er nogle af verdens bedste hackere og klogeste hjerner, der slår sig sammen om at lave de her angreb. Så det er lige et niveau højere, end det vi ser her," siger han.

Hacker-gruppen Anonymous har tidligere truet og udført angreb i forbindelse med politiske konflikter. Hele Sverige har eksempelvis været et mål for netangreb.

Læs også:

Nyt hackerangreb truer arbejdsløse

Netangreb lægger svenske sider ned på stribe




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere