Artikel top billede

Yahoo forgylder teenager for at blive cool igen

Yahoo gjorde den britiske teenager Nick D'Aloisio til millionær i sidste uge. Men opkøbet af hans firma Summly vækker undren.

Yahoo har købt firmaet Summly for 170 millioner kroner og dermed gjort den 17-årige brite Nick D'Aloisio til mangemillionær. Han var blot 15 år, da han startede firmaet, og nu kan han kalde sig internet-millionær blot to år senere. Men købet af Summly vækker undren - og måske er det slet ikke firmaets teknologi, som har fået den fallerede internet-gigant Yahoo til at hive den store pengepung frem.

Summly har udviklet en app til iPhone, som analyserer nyhedstekster og genererer en forkortet version på 400 tegn, der passer til en smartphone-skærm. Brugerne slipper så for at scrolle for at læse hele teksten.

Hemmeligheden ligger i den algoritme, der anvendes til at sammenfatte nyhederne. Den skulle være så god, at den er i stand til at skære teksten ned til benet uden at meningen går tabt. Det er noget, som normalt vil kræve at der sidder et menneske og omskriver teksten.

Men det er slet ikke Nick D'Aloisio selv, der har udviklet teknologien. En professor fra Cornell University skriver i sin blog, at kerneteknologien bag Summly er udviklet hos forsknings-instituttet SRI International, der også har skabt teknologien bag Siri. Det bliver også bekræftet på Summlys egen hjemmeside.

Hos Business Insider undrer man sig over, at Yahoo har betalt så mange penge for Summly. Faktisk er antallet af brugere forholdsvis begrænset, ligesom selskabets omsætning heller ikke er nævneværdig. Desuden har Yahoo også selv valgt at fjerne Summly-app'en efter opkøbet - teknologien skal nu i stedet indbygges i selskabets egne produkter.

Nu skal D'Aloisio fremover arbejde for Yahoo - et selskab, som på det seneste især har gjort sig bemærket med den kontroversielle beslutning om at afskaffe hjemmearbejde. Men han skal også passe sin skolegang i London, og han er kun forpligtet til at arbejde for Yahoo i 18 måneder.

Business Insider sætter spørgsmålstegn ved, om en 17-årig overhovedet er i stand til at lede et hold af udviklere og designere hos en internet-gigant som Yahoo.

Den virkelige grund til opkøbet kan ligge et helt andet sted. Business Insider spekulerer, at Yahoo måske ønsker at forbedre sit forhold til nogle af de mange investorer i Summly, og det kan være en forberedelse til andre kommende opkøb.

Det kan også tænkes, at Yahoo ganske enkelt har haft brug for positiv omtale efter den seneste tids nedtur - og historien om den 17-årige internet-millionær er trods alt gået verden rundt.

Dermed har Yahoo opnået noget, der ikke kan betales med penge - selskabet er blevet cool igen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere