Artikel top billede

John Trolle i gang med it-comeback fra dansk fængsel

Storsvindler, der afsoner en dom i Sdr. Omme Statsfængsel for bedrageri, er godt i gang med dansk it-comeback.

Læs også: 12 år efter krak: It-bestyrelse hives i retten

Den dømte bedrager John Trolle, der i dag har skiftet navn til John Rasmussen, er i gang med et comeback i den danske it-branche.

Det afslører en ny bog "En svindlers storhed og fald", der beskriver den tidligere topchefs jetsetliv og den spektakulære erhvervsskandale om virksomheden Memory Card Technologys kollaps.

I maj 2012 begyndte John Trolle sin afsoning på seks års fængsel i Sdr. Omme Statsfængsel for bedrageri.

Men det afholder ham ikke fra at gøre comeback i it-branchen i Danmark.

Papirer fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afslører således, at Michael Bjering Jensen, der er John Trolles svigersøn, i slutningen af februar 2012 - umiddelbart inden John Trolle
skal afsone sin fængselsdom - stifter det danske firma Xstra Scandinavia under branchekoden "Engroshandel med computere, ydre enheder og software".

Gør brug af viden og kontakter

Michael Bjering Jensen bekræfter over for bogens forfattere, at han har stiftet det danske selskab, og at det samarbejder med det belgiske selskab Xstra, der ifølge ham formelt er ejet af John Trolles belgiske hustru, Willian Verhees.

"Vi gør alle brug af hans viden og kontakter, der er bygget op gennem mange år i samme branche," fortæller Michael Bjering Jensen i bogen om John Trolles tilknytning til selskaberne.

Det bekymrer ikke Michael Bjering Jensen, at John Trolle er dømt for økonomisk kriminalitet og i dag afsoner i et åbent fængsel.

Han mener i øvrigt, at John Trolle er "alt for hårdt dømt".

"Han drev jo ikke den store virksomhed alene, det ved vi jo godt alle sammen. Jeg er i øvrigt overbevist om, at han har lært af de fejl, han har begået," siger Michael Bjering Jensen, der dog ikke ønsker ikke at kaste lys over, hvem der foreslog, at han skulle stifte selskabet og samarbejde med de øvrige Xstra-selskaber.

Samarbejdspartner indgik aftale med John Trolle

John Trolle har tidligere taget telefonen, når kunder eller andre ringede til konens belgiske selskab, Xstra, der ligesom Memory Card Technology, sælger hukommelseschips.

Primært som forhandler af produkter fra hukommelseskortproducenten Pretec.

I januar 2013 konfronterer bogens forfattere Rick Chu fra Pretec med John Trolles koblinger til Xstra og det faktum, at han afsoner en årelang straf for økonomisk kriminalitet.

Men det lader heller ikke til at afskrække det taiwanske selskab.

"Vi er godt bekendte med John Trolles historie. Det er derfor, han kunne lave en aftale med Pretec," lyder det fra Rick Chu.

Hos Pretec forklarer man dog også, at de ikke billiger hans adfærd eller handlinger.

"Vi laver bare forretninger med ham," forklarer Rick Chu, der ikke ønsker at oplyse mere om samarbejdet.

Må ikke drive virksomhed

Udover de seks år John Trolle skal afsone i fængslet, er han også frakendt af retten til indtil videre "at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller forening."

I bogen påpeger professor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet i øvrigt, at en dom, der siger, at man ikke må drive virksomhed, som den, John Trolle er idømt, er titel-uafhængig.

"Altså afhænger en eventuel overtrædelse af, hvad han konkret gør og laver i en virksomhed i dag," udtaler Lars Bo Langsted.

I tirsdags begyndte hovedforhandlingen ved Vestre Landsret i en erstatningssag til 100 millioner kroner i øvrigt. Det kan du læse mere om her.

Her kræver boet efter Memory Card Technology erstatning af den tidligere bestyrelse, revisorer og John Trolle.

Bogen, som John Trolle har afvist at medvirke i og kommentere oplysninger fra, udkommer på Turbine Forlag den 11. april.

Forfatterne til bogen er Computerworld-journalist Kristian Hansen, Comon-journalist Jacob Wittorff og freelance-journalist Thomas Jensen.

Læs også:

Kendis-batalje: Sådan forsøgte John Trolle at fuppe Peter Warnøe

John Trolle i retten i dag: Jeg skal frifindes




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere