Artikel top billede

Friske tal: Så meget er dine bredbåndspriser faldet

I takt med at priserne er raslet ned, er antallet af mobile bredbåndsabonnementer eksploderet, viser tal fra Erhvervsstyrelsen.

Læs også: Så hurtigt bredbånd har den typiske dansker

Mens tele-aktører i ny og næ klager over konkurrencesituationen på det danske bredbåndsmarked, kan de danske forbrugere se grinende til.

For den hårde konkurrence på telemarkedet kommer i den grad de danske forbrugere til gode.

Som noget nyt har Erhvervsstyrelse nemlig koblet prisudviklingen på mobilt bredbånd med væksten i de mobile bredbåndsabonnementer, og det er rar læsning for forbrugerne.

Antallet af abonnementer på mobilt bredbånd nåede i 2012 op på 980.000. Det er mere end dobbelt så mange abonnenter som i 2009, hvor tallet lød på 419.000.

I samme tidsrum er prisen på det billigste abonnement på markedet faldet fra 156 kroner i 2009 til 77 kroner i 2012.

Dermed kan Erhvervsstyrelsen klappe sig selv på skulderen, blot få dage efter indirekte at være blevet kritiseret for ikke at gøre nok for at sikre gode konkurrencevilkår, og mens de danske yderområders opråb om bedre bredbånd jævnligt lyder.

"Vi sikrer gode konkurrencemuligheder på telemarkedet, som muliggør lave priser for forbrugerne. Samtidig regulerer vi telemarkedet, så der fx bliver mobil bredbåndsdækning i områder, som har de dårligste bredbåndsmuligheder," siger vicedirektør i Erhvervsstyrelsen Finn Petersen i en nyhedsmeddelelse.

Ifølge Erhvervsstyrelsens seneste statistik fortsætter datatrafikken fra mobiltelefonerne med at eksplodere. På blot et år er trafikken vokset med 240 procent og rundede i første halvår af 2012 6,9 milliarder megabyte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer