Artikel top billede

Ny søgemaskine skal gøre jagten på sjældne sygdomme hurtigere og nemmere. Foto: Nicolai Devantier

Dansk søgemaskine-forsker giver Google baghjul

I kampen mod sjældne sygdomme har en gruppe danske søgemaskineeksperter på Københavns universitet bygget en søgefunktion, der giver Google baghjul.

Læs også:
Google løfter sløret: Sådan virker en web-søgning

It-forsker på KU fandt enorme mængder følsomme data

Søgemaskiner: Her er otte alternativer til Google

Han hedder Radu Dragusin, og han kommer oprindelig fra Rumænien, men i dag er han tilknyttet Københavns universitet som assisterende lektor.

Hans speciale er at søge efter information, og nu har han bygget en søgemaskine, der skal gavne folkesundheden.

Jagten på information har i øvrigt tidligere sat ham på sporet af et kæmpe sikkerhedshul på en webside for it-eksperter og ingeniører.

Den historie kan du læse her.

Jagten på sjældne diagnoser

Men hans egentlige arbejde har i flere år gået ud på at bygge en søgemaskine, som læger kan bruge til at diagnosticere sjældne sygdomme.

Arbejdet med søgemaskinen er nu ved at være færdigt, og resultatet roses allerede af udenlandske medier, eksempelvis MIT Technology Review, der har fokus på ny udvikling og teknologi.

Her kan man blandt andet læse at FindZebra, som søgemaskinen hedder, opkaldt efter lægernes slang for jagten på sjældne sygdomme, slår Google, der ellers har været det foretrukne værktøj til den opgave.

Slår Google

Det er en meget svær opgave at finde de sjældne diagnoser.

Ifølge European Organisation for Rare Disease, opdages 25 procent af disse med en forsinkelse på mellem fem til 30 år.

Den tidsramme vil Radu Dragusin og hans forsker-team nu være med til at sænke med FindZebra.

I dag er det almindeligt, at læger benytter Googles søgemaskine, i forbindelse med indtastning af forskellige karakteristika på en sygdom, til at finde lignende eksempler og diagnoser.

Men den opgave er Google slet ikke gearet til, snarer tvært i mod.

Et af parametrene i Googles algoritme er, at jo mere populær en side er, jo højere rangerer den blandt søgeresultaterne. Og da sjældne sygdomme per definition ikke er populært stof, vil de ikke placere sig særlig højt i Google.

Det skriver MIT Technology Review.

Dette kan FindZebra: Toptunet søgning

 

Det som FindZebra kan, er at indeksere den information, som er relevant for fagområdet i jagten på et svar.

Derfor har folkene bag FindZebra gennemtrevlet de databaser og artikler, der er på området. Herefter har de anvendt open source-værktøjet Indri som søgemotor.

Indri er en søgemaskine, der er udviklet af Lemur-projektet, som er et samarbejde mellem University of Massachusetts and Carnegie Mellon University.

Den cocktail giver, ifølge Radu Dragusin, væsentlig bedre svar end Google.

"FindZebra giver Google baghjul i denne søgeopgave, fordi Googles algoritmer ikke er fintunet til opgaven," siger han.

Selv om der stadig er tale om et forskningsprojekt, har holdet bag udviklingen gjort søgemaskinen over sjældne sygdomme tilgængelig for offentligheden.

Indholdet er baseret på 30,000 lægefaglige artikler om sjældne sygdomme.

Udviklingen af FindZebra foregår i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Læs også:
Google løfter sløret: Sådan virker en web-søgning

It-forsker på KU fandt enorme mængder følsomme data

Søgemaskiner: Her er otte alternativer til Google




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere