Artikel top billede

Verdens mest udbredte CMS fylder 10 år

Det mest udbredte CMS på globalt plan fylder 10 år og vokser stadig - trods mange nye konkurrenter.

Læs også:

Her er de mest udbredte CMS'er i Danmark

Han skabte Wordpress og en verden af bloggere

Wordpress, verdens mest udbredte system til publicering og styring af indhold på nettet, runder dette forår de første 10 år på markedet.

Ifølge Wordpress' egen statistik er der nu flere end 62 millioner Wordpress-sider på verdensplan.

Opgørelsen viser, at der hver måned oprettes 39 millioner nye web-indlæg ved hjælp af Wordpress, ligesom der er 41 millioner kommentarer fra læserne.

Wordpress bygger på et ældre bloggingsystem ved navn b2\cafelog, men selve Wordpress har 10 år på bagen i maj måned. 

Det startede oprindeligt ud som et rent blog-system, men i dag anvendes det også som et mere traditionelt CMS.

Klarer sig i kampen mod Twitter og Facebook

Stifteren af projektet, Matt Mullenweg, kan med den massive udbredelse være ganske tilfreds med resultatet af det lille software-projekt, der blev indledt i 2003 på en computer i køkkenet i barndomshjemmet.

Selvom internetbrugerne i dag i høj grad anvender en masse andre sociale medier end lige blogs, mener han fortsat, at Wordpress går en lys fremtid i møde.

"Flere mennesker blogger end nogen sinde før. Sociale medier gør folk fortrolige med at publicere online, så Facebook og Twitter har åbnet et helt nyt marked af folk, der har det fint online, men ønsker et sted, hvor de har lidt mere kontrol," fortæller han i et aktuelt interview til Wall Street Journal (se video nederst).

Derfor blev Wordpress så populært
Computerworld interviewede Matt Mullenweg
for et par år siden. Dengang gav han selv dette bud på, hvorfor netop Wordpress har haft så stor succes som platform:

"Kerne-funktionerne i Wordpress ville være ret lette at kopiere over i et andet system - og mange har allerede gjort det. Men der er tusindvis og atter tusindvis af plugins og temaer tilgængelige til Wordpress, og de er stort set umulige at kopiere for et andet system, fordi de er udviklet af tusindvis af forskellige mennesker."

Debatten om, hvorvidt Wordpress er at betragte som et egentlig CMS var meget oppe for nogle år tilbage, men i dag er de fleste enige om, at den er god nok: Wordpress er det mest udbredte CMS på verdensplan.

Senest har CMS-rådgiver Janus Boye i et blogindlæg dog skrevet, at mange større virksomheder i dag fortsat betragter Wordpress som et blog-system.

"De få, der tænker på Wordpress som et CMS, opfatter det som regel som mest egnet til mindre sider, inklusiv personlige blogs."

Selvom Wordpress bestemt har svagheder, mener Janus Boye, at der en række grunde til, at det skal med i overvejelserne.

Wordpress har et meget stærkt, globalt community, det er brugervenligt, og det anvendes i stort set alle industrier, lyder det blandt andet.

Læs også:

Her er de mest udbredte CMS'er i Danmark

Han skabte Wordpress og en verden af bloggere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere