Artikel top billede

(Foto: Photo by Ibrahim Rifath on Unsplash)

Har 60 bredbånds-millioner - men ingen plan

Regeringens nye Konkurrenceevnepakke øremærker 60 millioner skattekroner til udbredelse af højhastighedsbredbånd på Bornholm. Men ingen aner, hvad pengene skal bruges til.

Læs også:
Sådan vil dansk storkommune udbrede fiber til alle

Fiberbranchen vil have fingre i regeringens vækstkroner

Europæisk land smider gigantbeløb i fibernetværk

Danskere i bøn til fiberselskaber: Vi vil have fiber

Hverken Erhvervs- og Vækstministeren, Bornholms borgmester eller øens fiberleverandør aner, hvordan 60 millioner statskroner til etablering af højhastighedsbredbånd på Bornholm skal investeres.

"Vi skal nu hurtigt i gang med at drøfte vækstplanen med Folketingets partier, og jeg ser frem til, at vi får ført planen ud i livet, herunder får håndteret de særlige bredbåndsudfordringer på Bornholm." skriver Erhvervs- og Vækstminister Anette Vilhelmsen (SF) til Computerworld.

Der betyder samtidig, at der endnu ikke er klarhed over, hvilken teknologi, der skal benyttes, når bornholmernes internetforbindelser skal forbedres.

Elselskabet Østkraft, der også leverer fibernet på Bornholm, fortæller Computerworld, at det er kommunen, der er modtager af de 60 millioner kroner, men det kan Bornholms borgmester ikke bekræfte.

Det er regeringens såkaldte Konkurrenceevnepakke, der øremærker midlerne til smilets ø.

Midlerne skal netop kanaliseres til Bornholm, fordi øens bredbåndstilstand er særlig dårlig, hedder det i Konkurrenceevnepakken.

Fiberleverandør: Kommunen får midlerne
Elselskabet Østkraft kender ikke de nøjagtige planer for investeringerne, men peger alligevel direkte på Bornholms Kommune som modtager af statskronerne.

"Som det ser ud nu, er det kommunen, der får tildelt midlerne. Det er dem, der skal administerere midlerne. Men det er endnu uklart, hvordan det skal foregå," siger Ole Schou Mortensen, der er administrerende direktør i Østkraft.

Selvom Østkraft ikke kender de nøjagtige detaljer for de kommende investeringer, så erkender virksomhedens direktør dog, at man har været i dialog med Erhvervsstyrelsen.

Så Østkraft har ikke været i kontakt med Erhvervs- og Vækstministeriet omkring udbygning af højhastighedsbredbånd på Bornholm?

"Vi har jo været i løbende kontakt i Erhvervsstyrelsen, men vi har ikke nogen viden om, hvordan pengene skal investeres helt konkret." erkender Ole Schou Mortensen.

Borgmester: Vi ved intet

Borgmesteren i Bornholms Regionskommune afviser, at kommunen skulle være modtager af de 60 millioner statskroner gennem Konkurrenceevnepakken.

"Bornholms regionskommune er næppe modtageren, men hvordan det konkret skal skrues sammen, ved jeg ikke i øjeblikket." skriver Winni Grosbøll (S), der er borgmester i Bornholms Regionskommune.

Hun glæder sig dog over at modtage midlerne.

"Jeg er glad, også for anerkendelsen af, at Bornholm skal have en infrastruktur, hvis vi skal kunne noget i forhold til udvikling af fjernarbejdspladser, telemedicin med mere." skriver hun.

Leverandør: Konstruktion er på plads
Hvis det bliver Østkraft, der ved hjælp af statsmidlerne, skal levere højhastighedsbredbånd på Bornholm, så er virksomheden helt klar til at tage fat.

"Vi vil i hvert fald gerne påtage os opgaven," siger Ole Schou Mortensen.

Han understreger dog, at Østkraft er underlagt en række begrænsninger, der kan gøre det svært for virksomheden at indgå i en fremtidig aftale.

"På visse områder er vi begrænset af elforsyningsloven," siger den administrerende direktør.

Hvis midler fra Bornholms Regionskommune eventuelt skal kanaliseres til Østkraft, så kan I vel ikke operere indenfor den nuværende konstruktion, fordi I er underlagt kommunalfuldmagt?

"Vi er ikke direkte underlagt kommunalfuldmagten, vi er et selvstændig aktieselskab,"

Så I kan godt rulle fiber ud for midlerne i Konkurrenceevnepakken indenfor den nuværende konstruktion?

"Det kan jeg ikke sige noget om endnu, jeg kender ikke teksten godt nok til at kunne sige det." afslutter Ole Schou Mortensen.

Læs også:
Sådan vil dansk storkommune udbrede fiber til alle

Fiberbranchen vil have fingre i regeringens vækstkroner

Europæisk land smider gigantbeløb i fibernetværk

Danskere i bøn til fiberselskaber: Vi vil have fiber




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren