Artikel top billede

Sådan vil Huawei vinde danskernes smartphone-hjerter

Den kinesiske telegigant har planer om at fordoble smartphone-salget i Danmark i år. Men én stor udfordring ligger foran dem.

Læs også:
Huawei om hårde spion-anklager: Det er ren fantasi

Det er ikke ambitioner, det skorter på, hos den kinesiske mobil- og netværksproducent Huawei.

Selskabet er da også mødt talstærkt op på årets Mobile World Congress, hvor Computerworld fanger Huaweis nordiske kommunikationschef, Daniel Edlund.

"Vi solgte 32 millioner smartphones sidste år, og det tal skal fordobles i år. Vi vil naturligvis også gerne fordoble salget i Danmark," lyder det fra Daniel Edlund.

Tidligere har Huawei fortalt Computerworld, hvordan mobilsalget skal foregå i Danmark. Det kan du læse mere om her.

Går efter nye målgrupper

Mens det kinesiske selskab traditionelt har satset på mere low-end produkter til vækstmarkeder, er det nu også high-end kunderne, der skal vindes.

Til det formål har selskabet netop lanceret en portefølje af nye produkter, herunder en række smartphones til high-end segmentet med Android og Windows-styresystemer.

Kommunikationschef Daniel Edlund fra Danmark erkender dog, at kineserne har en stor udfordring foran sig på smartphone-markedet.

"I Danmark er den primære udfordring brandet, og vi ved, at vi må gøre mere for at bygge vores brand op. Mange danskere kender os fra vores dongles, men vi må gøre langt mere for at blive et af topmærkerne på smartphones i Danmark. Vi har et stykke arbejde foran os," siger han.

Kæmper med udfordringerne

I det hele taget har virksomheden været igennem en række kommunikative udfordringer på det seneste.

Sidste år måtte de forsvare sig mod mistanke om, hvorvidt deres rolle som netværksgigant og dermed med adgang til vigtigt infrastrukturer i blandt andet USA kunne forestilles at blive brugt til spionage.

Det skulle angiveligt være blevet udført til fordel for den kinesiske stat. Det fik blandt andet selskabet til at lægge kildekode frem.  

"Vi bliver nødt til at være mere åbne for at forklare vores virksomhed og modgå disse fordomme og beskyldninger," lyder det fra den nordiske kommunikationschef.

Han mener også, at billedet af, at selskabet nyder konkurrencefordele ved at have den kinesiske stat økonomisk i ryggen, er forfejlet.

"Det er ingen underdrivelse at sige, at det at være fra Kina og udfordre konkurrenter leder til nogle fordomme. Grunden til vores succes på netværksområdet er, at vi er gode og dygtige, og vi har ikke bedre eksportbetingelser end vores konkurrenter," lyder det fra Daniel Edlund.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere