Artikel top billede

5G kommer: Så vildt bliver det

Nu skal der bruges 400 millioner kroner ekstra på udviklingen af 5G-teknologi inden 2020. Se her hvad det kommer til at betyde for dig.

Der investeres stort i den næste mobil-generation.

Samtidig med at branchen er samlet i Barcelona til verdens største mobil-messe kan EU fortælle, at der nu skal bruges yderligere næsten 400 millioner kroner på udviklingen af 5G-teknologi inden 2020.

Pengene går til en række forsknings-projekter, der udvikler forskellige dele af de kommende 5G-net.

Næsten 120 millioner kroner går til projektet METIS, som er en forkortelse for det besværlige navn "Mobile and wireless communications Enablers for Twenty-twenty (2020) Information Society".  

De tekniske mål for METIS-projektet fortæller samtidig meget om, hvad vi kan forvente af 5G-teknologien.

Det forudsiges, at den globale mobile trafik vil være 33 gange større i 2020 end i 2010, så der er brug for nye teknologier og løsninger til at håndtere trafikken.

METIS har som mål, at det nye net skal understøtte 1.000 gange mere datatrafik i et givent område; operatørerne skal være i stand til at levere service til mange flere brugere på samme tid.

Den typiske datahastighed for slutbrugeren skal være 10-100 gange højere end i dag. Brugeren kan hente videoindhold i høj opløsning, mens man er undervejs.

De nuværende 4G-net tilbyder hastigheder på op til 100 Mbit/s, og det betyder så, at 5G skulle være i stand til at overføre mere end 1 gigabit i sekundet. I praksis er den reelle hastighed dog meget svingende.

Samtidig er det et mål, at nettet skal være i stand til at håndtere 10-100 gange flere opkoblede enheder, og batteri-levetiden skal være 10 gange længere.

Desuden skal den gennemsnitlige latenstid i nettet reduceres til en femtedel.

En stor del af kommunikationen i fremtidens mobilnet vil foregå mellem maskiner. Det kan være alt fra biler til køleskabe og termostater, der kommunikerer og udveksler data over nettet. Dette kaldes også for "Internet of Things".

England vil være verdens bedste til 5G

I Storbritannien har Surrey University netop etableret et 5G Innovation Centre, der modtog mere end 300 millioner kroner sidste år til udviklingen af fremtidens mobilnet. Forskerne regner med, at 5G kan være klar i 2020.

"Grænsen mellem mobil kommunikation og internet er ved at forsvinde, så den femte generation er mobilt internet," siger professor Rahim Tafozolli.

Han henviser til, at arbejdet med 4G startede allerede for ti år siden, selv om teknologien først nu er ved at komme ud til forbrugerne. Nu handler det altså om den næste generation, der skal være færdig ved årtiets udgang.

Samtidig sker der en eksplosion i den mobile datatrafik.

"Det ser ud til, at trafikken bliver fordoblet hvert år. Men desværre bliver kapaciteten ikke fordoblet hver år. Derfor er vi nødt til at udvikle teknologi, der kan håndtere denne enorme stigning i det begrænsede radio-spektrum, som vi har til rådighed," siger professoren.

Den femte mobilgeneration skal også være mere energieffektiv end forgængeren, forklarer forskeren. Det nuværende udstyr er alt for strømslugende.

Han forudsiger, at der vil være 50 milliarder internet-opkoblede enheder i 2020.

Pengene til det nye forskningscenter kommer både fra regeringens UK Research Partnership Investment Fund og fra et konsortium med store mobiloperatører og producenter, der blandt andet tæller Huawei, Samsung, Telefonica og Fujitsu.

Hos universitetet forventer man, at det nye center vil få nogle af verdens største telegiganter til at placere deres forskning og udvikling af 5G-teknologi i Storbritannien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere