Artikel top billede

Foto: Kirstine Kloster Andersen.

Telenor-boss: Sådan vil jeg ændre Telenor

Interview: Med Marek Slacik ved roret lægger Telenor an til en ny stil. Han kritiserer telebranchens "op til"-hastigheder og overvejer på ét bestemt punkt at gå i TDC's fodspor.

Læs også:
Ny Telenor-direktør: Branchen går for meget op i pris

Ny top-direktør til Telenor Danmark

Barcelona: Efter et halvt år i den danske direktørstol har Telenor-boss Marek Slacik nu haft tid til at få overblik over muligheder og mangler på det danske marked.

Og han lægger ikke fingre imellem, da Computerworld fanger ham på årets Mobile World Congress i Barcelona til en snak om de udfordringer, der venter Telenor på det danske marked.

Flere ting kom bag på ham ved ankomsten i september.

"Jeg er blevet overrasket over den manglende differentiering mellem de mange brands, og hvor mange brands, der i det hele taget er på det danske marked."

"Det stærke prisfokus og manglen på nye services har også overrasket mig, og at teleselskaberne nærmest har givet op med hensyn til at tjene penge på data - jeg har i hvert fald ikke set mange interessante koncepter," lyder det tørt konstaterende fra tjekkiskfødte Marek Slacik. 

Med markedsforholdene in mente er han så småt ved at være klar til at sætte kursen for, hvad han har tænkt sig at gøre for at få redefineret Telenors rolle i en tid, hvor indtjeningen per kunde daler, mobilkunder kommer og går, fastnetkunderne siver, og kundetilfredsheden er i bund.

Og selv om han aldrig har lagt skjul på sin holdning til et for stort prisfokus på det danske marked, kan alle dårligdomme ikke undskyldes med priskrigen.

"Vi har ikke været i stand til at reagere hurtigt nok på den nye situation, og jeg tænker ikke kun på priskrigen, men også på faktorer som efterspørgslen efter smartphones og kunder, der udfordrer os på, hvordan vi differentierer os," lyder det fra direktøren, der inden overtagelsen arbejdede som markedschef for Telenor i Serbien.

Ny strategi på vej

Han forventer allerede i april at kunne fremlægge en mere udførlig strategi for vejen frem for det norskejede teleselskab.

"Vores første skridt bliver at give mere opmærksomhed til vores eksisterende kunder. Vi har fokuseret for meget på nye kunder, og det skal der mere balance i nu."

"Helt konkret vil vores lancering af LTE (4G red.) i marts være fokuseret på eksisterende kunder. Desuden har vi ikke været gode nok til at fortælle markedet, hvor meget vi har gjort på netværksdelen, for det er virkelig et punkt, hvor vi kan differentiere os," forklarer Marek Slacik og nævner problematikken med Iphone 5, som ikke virker på 4G-nettet:

Fordobler sine 3G-sites

"Det handler jo om at give forbrugerne en god overall oplevelse, uanset hvilket net de er på. Udover at åbne for 4G i marts, går vi i gang med næsten at fordoble antallet af 3G-sites," lyder det fra Marek Slacik.

Datoen for 4G-lanceringen i marts, der med ét slag giver 75 procent af Telenors kunder adgang til det af Telia udrullede netværk, som Telenor allierede sig med forrige år, vil således blive efterfulgt af en sammenlægning af 3G-nettene.

Antallet af 3G-master vil i den forbindelse stige fra cirka 2.400 i dag til 3.900, når processen er færdig, muligvis i starten af næste år.

Ifølge Telenor bør den melding vække jubel hos kunderne, for det vil ifølge teleselskabet betyde en ligeså stor forbedring for kundeoplevelsen, som 4G-åbningen gør. Det kan dog have længere udsigter for nogle danskere, da 3G-forbedringerne sker område for område.

I bund hos kunderne

Trods de lovende ord er det ikke mange dage siden, en ny undersøgelse placerede Telenor i den absolutte bund, når det gælder kundetilfredshed.

Sådan vil Telenor gå i TDC's fodspor

Og selv om Marek Slacik tager tallene alvorligt, mener han, at de er udtryk for en mere strukturel tendens.

"Der er generelt et kæmpe spring i forskellen på kvaliteten, der viser sig i kundetilfredsheden hos lavprisselskaberne på den ene side, og de store traditionelle teleselskaber på den anden - ikke kun Telenor. Vi bliver derfor nødt til at kigge på, hvorfor de små spillere er så gode til at gøre kunderne tilfredse," lyder det fra direktøren.

Svaret mener han ligger i de traditionelle spilleres manglende kundefokus.

"Man kan konkludere, at vi i dag ikke leverer på de kundeforventninger, der er, og vi må spørge os selv, om vi har været forståelige nok overfor kunderne."

Glad for strengere regler

I den forbindelse lægger han ikke skjul på sin umiddelbare holdning til branchens såkaldte "op til"-hastigheder og hilser dermed den nye markedsføringsaftale, der træder i kraft 1. marts velkommen som et skridt i den rigtige retning for telebranchen.

"Jeg tror på, at vejen til kundetilfredshed er "underpromise and overdeliver", og det er, hvad industrien har manglet. Når man ser på bredbåndshastigheder er "op til"-hastighederne udtryk for et "overpromise", der aldrig kan føre til overtilfredshed."

"Selvfølgelig vil der være konsekvenser, når vi misbruger kunderne for at beskytte os mod fiberkonkurrencen. I stedet skulle vi bruge kræfter på at udvikle services," siger Telenor-direktøren.

Kigger på TDC

Når det så er sagt, har den nye direktør også kastet et blik på TDC strategiudmelding i efteråret, der betød en sammensmeltning af flere brands.

Den vej ligger også åben for Telenor, der har brands som CBB og Bibob som frontkæmpere på markedet.

"At have forskellige brands giver mulighed for at ramme forskellige målgrupper, men der er ingen tvivl om, at markedet har alt for mange brands. Jeg mener, at TDC i deres seneste strategi gjorde rigtigt i at skære i brands, og vi bliver nødt til at tænke i de samme baner. Men vi diskuterer stadig internt, hvor mange brands, vi skal have. Det er ikke noget, vi har konkluderet på endnu," siger direktøren og slutter:

"Vi skal fokusere på services frem for brands, og derfor skal vi ikke være bange for at fjerne brands. Men lige nu handler det om at få styr på det basale."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere