Artikel top billede

Politiet mødte op: Ballade i dansk dataforening

En dansk dataforening vader i konflikter og problemer. Politiet var til stede i forbindelse med et netop afholdt bestyrelsesmøde.

Dataforeningen DIS Danmark, der er et forum for databehandling i slægts-, personal- og lokalhistorie, vader i problemer for tiden.

I hvert fald fremgår det af foreningens hjemmeside, at man tilsyneladende er blevet udsat for et hackerangreb af en art.

"Vi har haft ubudne gæster med uhæderlige hensigter. Vi har derfor set os nødsaget til at suspendere onlineindmeldelser i en forhåbentlig kort periode," står der på hjemmesiden.

Men det er langt fra det det eneste, som foreningen kæmper med for tiden.

Kasserer røget ud

Næstformand Gitte Christensen bekræfter overfor Computerworld, at den tidligere kasserer i foreningen er røget ud i kulden.

Hun ønsker dog ikke at fortælle om de nærmere omstændigheder.

Samtidig bekræfter hun, at politiet også var til stede i forbindelse med et bestyrelsesmøde i januar 2013.

Computerworld erfarer, at der i forbindelse med mødet blev truet med knytnæve-slag. Ligesom personer angiveligt skulle være politianmeldt i forbindelse med hændelser på mødet.

Men Gitte Christensen vil dog heller ikke kommentere de nærmere omstændigheder omkring politiets tilstedeværelse.

Dataforening med 7.000 medlemmer

I 1987 stiftede en arbejdsgruppe DIS-Danmark, som er en fraktion af Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie, fremgår det af foreningens hjemmeside. 

"Formålet var at udforske computerens muligheder og dele erfaringer herom. Et af de første initiativer var at udsende et lille blad til kontakt mellem medlemmerne, der faktisk strømmede til." 

I 1989 blev der holdt stiftende generalforsamling i den nye forening DIS-Danmark.

DIS-Danmarks formål er ifølge vedtægterne at være et forum for databehandling i slægts-, personal- og lokalhistorie, samt at udbrede kendskab til informationsteknologien som værktøj for slægts- og lokalhistorikeren.

I 2011 fejrede foreningen, at medlem nummer 7.000 blev indmeldt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere