Microsoft vil forhindre røde minister-ører

Microsoft har udviklet et værktøj, som kan fjerne afslørende oplysninger fra Office-dokumenter. Blot få museklik fra Office-kyndige journalister gav i januar røde ører i Statsministeriet, da det kom frem, at dokumentet med statsministerens nytårstale var oprettet af en medarbejder i Dansk Industri.

Microsoft har udviklet et lille værktøj til Microsoft Office XP og 2003 som kan fjerne de skjulte informationer i et Office-dokument inden offentliggørelsen.

At et Word-dokument indeholder mere end øjet umiddelbart kan skue, måtte statsminister Anders Fogh Rasmussen sande i forbindelse med sin nytårstale i år.

Talen blev udsendt til pressen som et Word-dokument. Men et Word-dokument indeholder en historik-funktion, som er beregnet til at lette arbejdsgangen, når flere personer arbejder på det samme dokument.

Problemet er, at denne historik også kan afsløre, hvem der har ændret i dokumentet og ikke mindst, hvad de har ændret.

Det gav røde ører i Statsministeriet, da journalister med få museklik kunne læse, at det originale dokument var oprettet af erhvervsjuridisk chef i Dansk Industri, Christopher Arzrouni.

Statsministerens nytårstale i år var ikke det første eksempel på, at et Word-dokument afslørede mere, end afsenderen ønskede.

En tilsvarende svipser skete i forbindelse med statsministerens åbningstale til Folketinget i oktober 2002. Dengang kunne læserne fremhæve de ændringer, som var blevet foretaget i talen, inden den blev offentliggjort.

Efter det to gange er gået galt, har Statsministeriet valgt at udsende pressemeddelelser som pdf-dokumenter i stedet.

Statsministeren er ikke den eneste, hvor et Word-dokument har sladret. Da Microsoft købte danske Navision, udsendte Microsoft selv pressemeddelelsen som et Word-dokument, hvor ændringerne kunne læses af modtagerne.

Det kan Microsoft, statsministeren og andre nu undgå med det lille værktøj Hidden Data Removal Tool fra Microsoft. Værktøjet kan fjerne alle metaoplysningerne fra et dokument, inden det offentliggøres.

Dermed kan dokumentet stadig udsendes som et Word-dokument, hvis man ønsker det, men uden de oplysninger, man ikke ønsker, at modtagerne skal se.

Relevant link

Microsoft Hidden Data Removal Tool




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere