Artikel top billede

Foto: Danske Bank. (Foto: Danske Bank)

Apple vil forvandle alle mennesker til hæveautomater

It-selskabet Apple er klar med et patent, der skal gøre det meget nemt at låne penge på gader og stræder. Læs her, hvad det vil koste at låne penge af totalfremmede, hvis det står til Apple.

Kender du det, at du har glemt dine kreditkort derhjemme, og kontanterne er sluppet op, lige som du står og har lyst til en sandwich?

Hvis ja, så kan et nyt patent for it-selskabet Apple måske hjælpe dig med at stille din sult en dag i fremtiden.

Patentet med navnet 'ad-hoc cash disensing network' (ad-hoc hæve-netværk) går i al sin simpelhed ud på, at totalt fremmede mennesker skal fungere som mobile hæveautomater.

Det skriver NewScientist

Sådan virker det

Hvis patentet en dag bliver til et virkeligt produkt, er der forskellige måder, som systemet kan virke på.

Det kunne eksempelvis være, at du starter en app på din smartphone og skriver, hvor mange penge du har brug for.

Softwaren vil herefter finde din position ud fra GPS'en og advisere andre i nærheden med samme app om dine økonomiske trængsler.

Hvis nogen i nærheden er villige til at låne dig pengene, vil app'en fortælle deres placering, hvorefter du bare kan hente pengene.

Når du har pengene i hånden, bekræfter du lånet med din smartphone (læs: iPhone), hvorefter din iTunes-konto bliver fratrukket det lånte beløb plus et mindre gebyr til både udlåneren og Apple.

Apple napper 10 procent

I patentet er der et eksempel, hvor en person låner 50 dollar.

Her snupper Apple så fem dollar som et gebyr for ulejligheden ved at stille servicen til rådighed, mens udlåneren med pengene ude af lommen derimod får tre dollar.

For låneren - altså dig med lysten til en sandwich og uden kontanter på lommen - koster det altså otte dollar, hvis du vil låne 50 dollar.

Oversat til danske kroner vil det koste dig 43 kroner at låne 275 kroner.

Det svarer til en udlånsrente på omkring 15 procent.

Derimod kan du selv se frem til en gevinst på seks procent, hvis du har husket at fylde lommerne med masser af kontanter, der kan lånes ud til pengetrængende Apple-brugere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere