Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Kommune i flæsket på KMD: Godt gal over licens-rod

Dansk kommune blev så vred på KMD i forbindelse med licensballade, at den truede med at gøre krav gældende over for it-virksomheden.

Læs også: Dansk kommune slipper for stor regning fra Microsoft

Varde Kommune fik først er krav om licensbetaling for 8,5 millioner kroner, men endte med tre millioner kroner.

Imidlertid havde KMD en uheldig rolle under forløbet, forklarer it-chefen fra kommunen.

Herunder beskriver han KMD´s rolle:

"Vi anvender KMD's licensspecialister til rådgivning og har blandt andet på deres anbefaling anskaffet et asset management software fra Novell, der automatisk scanner vore computere og rapportere om installeret software."

KMD hjælper med at "analysere, lave prognoser for, hvad vi skal anskaffe, og rådgiver således om, hvad vi skal anskaffe, hvilket vi selfølgelig betaler for".

"KMD har derudover lavet de software installationspakker, vi anvender, når vi tildeler og dermed installere Microsoft Office pakker - både på "fede" klienter og via citrix," forklarer it-chefen.

"KMD lavede disse pakker forkert til Varde kommune," fortæller han.

Fejlen var, at KMD brugte et Office professionel medie selskabet tilsyneladende "beskar", så det kun indeholdt en standard pakke.

"Men et eller andet sted, måske i licensnøglen, kunne revisionsselskabet KMPG se, at det var "bygget" på/fra en professionel medie og dermed ikke lovligt," forklarer kommunens it-chef.

Kommunes folk kunne ikke se det

"Vi og vore brugere kunne ikke se det," understreger han.

Derudover havde KMD installeret en SQL database på en virtuel server, der havde 22 CPU'er tilknyttet.

Men da Microsoft ændrede licensreglerne, så man skulle betale licens per CPU, overså KMD's licensspecialister denne installation, og Microsoft ville derfor have betaling, oplyser han videre.

"Varde kommune betalte i øvrigt både for at få Office-pakker og SQL-databasen installeret, og da vi så blev opmærksom på, at det ikke var korrekt, betalte vi igen for at få fejlen rettet. En meget dyr form for rådgivning," konkluderer it-chefen.

Truede KMD

Varde Kommune truede med at gøre kravet fra Microsoft gældende over for KMD, men droppede det igen.

"Vi truede med at gøre KMD ansvarlig på grund af forkert rådgivning, men har ikke gjort yderligere. Det er jo samtidig vores største samarbejdspartner, og jeg vurderede, at vi stod os bedre ved kun at true," slutter it-chefen.

KMD-udklip fra licensrapporten

Herunder er udklip fra KPMGs licensaudit-rapport:

26. april 2011 Microsoft Danmark ApS Microsoft Software Licens Review hos Varde Kommune KPMG

Vi har foretaget analysen i perioden 6. april 2011 til d. 14. april 2011. Vi har foretaget test den 6. april 2011 på kundens domicil Bytoften 2, 6800 Varde.

Kunden har givet følgende kommentar til KPMG's opgørelse: "Office Professionel 2003, som fejlagtigt var installeret (af KMD) i vort Citrix miljø, er afinstalleret og i stedet er Office Standard 2003 nu installeret"

Kunden har givet følgende kommentar til KPMG's opgørelse: " I Citrix miljøet, som er installeret af KMD, er det ikke længere teknisk muligt at tilgå Citrix uden anvendelse af Token - hvilket vi ikke opfatter som værende i strid med de indgåede licensaftaler"

Kunden har givet følgende kommentar til KPMG's opgørelse: "Alle SQL servere er nu fjernet fra det virtuelle miljø herunder har KMD flyttet E og M databasen til fysisk server"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis