Artikel top billede

Desperat comeback-forsøg fra Blackberry: Sådan vil det gå

Blackberry, der lider hårdt under iOS' og Androids succes, er nu klar til et sidste comeback-forsøg. Her er eksperternes forventninger.

Læs også:

Helt nyt Blackberry-styresystem: Sådan fungerer det

Smartphone-krigen spidser til: Kan koste producenter livet

Onsdag den 30. januar bliver en skæbnedag for canadiske RIM, der på et længe ventet event i New York lancerer sit comeback-forsøg, Blackberry 10.

Det er et helt nyt styresystem og et ukendt antal Blackberry-smartphones, der skal tage kampen op med Android, iOS og Windows Phone.

Og det er den eneste vej frem for slagne RIM, efter at selskabet har mistet over halvdelen af sin markedsandel blot fra 2011 til 2012. 

RIM har over for Computerworld beskrevet Blackberry 10 som en helt ny platform, der stadig er god til virksomhederne, men nu også favner forbrugerne.

På overfladen ligner styresystemet med dets ikoner og touch-funktioner en blanding af systemer som iOS, Android, Meego og WebOS.

Se demonstration af Blackberry 10:

Samtidig har RIM forsøgt at booste antallet af tilgængelige apps til den nye platform med et mål om, at der skal være 100.000 apps i Blackberry App World ved lanceringen.

Men selvom man må tage hatten af for det ihærdige comeback-forsøg, må man samtidig konstatere, at konkurrencen på smartphone-markedet er så hård, at det er tvivlsomt, om en platform som Blackberry kan klare presset i de kommende år.

Det sidste forsøg

Administrerende direktør Thorsten Heins har da også erkendt, at Blackberry 10-lanceringen kommer til at afgøre RIM's fremtid.

"Et afgørende punkt for virksomhedens fremtid," har han udtalt. "Vi har dette ene skud."

En række analytikere er nu ude med vurderinger af, hvordan Blackberry-fremtiden måske kommer til at se ud med den nye platform og de nye smartphones.

Her er eksperternes forventninger

Læs også:

Helt nyt Blackberry-styresystem: Sådan fungerer det

Smartphone-krigen spidser til: Kan koste producenter livet

Analysefirmaet Ovum forventer ikke, at RIM vi kunne genvinde tabte kunder med de nye lanceringer.

"... vi tror, at den nye software og de nye enheder, der kører den, i det store hele vil appellere til eksisterende kunder og vil fejle i forhold at vinde fra andre platforme," lyder det blandt fra Ovum, der videre skriver:

"Derfor tror vi, at RIM vil opleve en kortvarrig forbedring af resultaterne i løbet af 2013, men at den overordnede retning, selskabet er på vej i, vil fortsætte nedad derefter. Med andre ord vil BB10 give et midlertidigt boost, men ikke redde RIM."

Gartner vurderer, at Android og iOS i de kommende år vil vinde yderligere frem i virksomhederne, der tidligere var Blackberry-platformens primære domæne, ikke mindst i Nordamerika.

"Når virksomhederne overvejer en multi-device strategi og en omfattende potefølje af apps, er det klart, at RIM har en kæmpe udfordring i forhold til at genvinde sin nøgle-tilstedeværelse i erhvervslivet," lyder vurderingen.

En mindre - men fast - del af markedet

Lige før jul kom IDC med en forudsigelse om, at Blackberry i 2016 vil have en markedsandel på 4,1 procent, hvilket kun er et mindre fald fra de 4,7 procent, platformen nuppede i 2012.

Det er dog under det halve af den markedsandel på 10,3 procent, RIM havde så sent som i 2011.


Ted Schadler fra Forrester siger i et videointerview på Computerworld US, at RIM har en udfordring i forhold til mængden af tilgængelige applikationer til Blackberry 10, der skal konkurrere med det kæmpe udbud, der er til de andre platforme. 

Samtidig har RIM den udfordring, at selskabet ikke som tidligere er ene om at kunne levere høj sikkerhed og gode kontrol-muligheder til erhvervs-kunderne.

Se indslaget her:

Læs også:

Helt nyt Blackberry-styresystem: Sådan fungerer det

Smartphone-krigen spidser til: Kan koste producenter livet

Blackberry-boss: Vi har kun én chance tilbage




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere