Artikel top billede

Jens Hartmann er CIO i Grundfos og står i spidsen for en global it-organisation på snart 600 medarbejdere. Foto: Grundfos

Dansk top-CIO: Sådan får vi det optimale ud af it

Interview: Jens Hartmann er som CIO i Grundfos ansvarlig for en it-organisation på snart 600 mand - og en ambitiøs it-strategi, der skal løfte brugen af it til et nyt niveau.

Læs også:

CIO i Grundfos vælger Office 365 til 13.000 medarbejdere

"It kan komme til at indtage to positioner: Vi kan enten være politiet, som render rundt og råber 'sikkerhed' og forhindrer udnyttelsen af alle de muligheder, der er. Eller vi kan indtage en forretnings-fremmende rolle. Det er den rolle, vi ønsker, it skal have."

Ordene kommer fra Jens Hartmann, der er CIO i Grundfos. Han står i spidsen for en it-organisation, der har vokseværk og på globalt plan ventes at bestå af 600 medarbejdere ved udgangen af i år. 

Det er først og fremmest et udtryk for de it-ambitioner, Grundfos har som en del af koncernens strategi.

"Vi har i vores koncernstrategi indført, at it skal være 'value-driver.' Der er en forventning fra vores direktion og vores forretningsområder om, at it skal spille en forretnings-skabende rolle - og ikke blot en teknisk enabler-rolle," fortæller Jens Hartmann.

"Vi tror på, at Grundfos skal være mere effektiv i sine strukturer, løsninger og processer, så vi derigennem er i stand til at differentiere os på markederne. Det gør vi blandt andet ved at investere massivt i it."

Pumpe-koncernen med hovedsæde i Bjerringbro har en vækst på omkring syv procent om året og ambitioner om mere.

Med en omsætning på mere end 21 milliarder kroner (2011) og op imod 20.000 medarbejdere er it et nøgleredskab, hvis væksten skal fortsætte.

"Grundfos vækster. Antallet af brugere vækster, antallet af applikationer vækster, antallet af tekniske devices og understøttelses-muligheder vækster. Derfor vækster it-organisationen også," lyder det fra Jens Hartmann.

Når it skal levere værdi

It-organisationen i Grundfos er på mange måder indbegrebet af den moderne it-organisation, hvor det ikke længere er nok at sikre den daglige drift, men hvor fokus i høj grad også er på at levere forretningsmæssig værdi.

Det betyder ikke, at det første ikke er ligeså vigtigt, som det hele tiden har været, men det betyder, at tankegangen og arbejdet i it-organisationen skal afspejle den overordnede forretningsstrategi.

Et konkret eksempel, som Jens Hartmann flere gange fremhæver, er de mange nye tablet-pc'er og alle de smarte apps og tjenester, de giver adgang til.

"Udnyttelsen af alle de her tablets, der buldrer frem, kan vi betragte som et it-mæssigt mareridt, men vi kan også forholde os til, at det er der. Hvordan understøtter vi vores forretning i at udnytte det?" lyder et aktuelt spørgsmål fra CIO'en.

"Det handler om, at vores mindset skal være: 'Hvor er mulighederne?' Så må vi håndtere de tekniske discipliner, for vi skal ikke stille os i vejen. Det handler meget om at tage mulighedernes agenda i stedet for at vælge politi-tilgangen."

Frem for at forsøge at hindre medarbejderne i at lægge data ud i Dropbox, forsøger it-organisationen gå den anden vej rundt, så medarbejderne måske slet ikke har noget Dropbox-behov.

"Vi forsøger at tage teten i forhold til mange af de nye muligheder og lave nogle pioner-projekter og involvere vores organisation globalt for at se, hvad vi eksempelvis kan få ud af nye devices."

"It i Grundfos skal drive udnyttelsen af informationsteknologi. Vi skal ikke bare være en enabler."

Tre temaer i it-strategien

Læs også:

CIO i Grundfos vælger Office 365 til 13.000 medarbejdere

Jens Hartmann, der selv tiltrådte som CIO i efteråret 2011, arbejder sammen med resten af it-organisationen efter en femårig it-strategi.

I den finder man tre grundlæggende temaer, der afspejler målet om at kunne levere værdi til forretningen.

Det første tema kaldes "strukturerede data og processer" og handler først og fremmest om ERP-delen, hvilket hos Grundfos er SAP.

"Der er vi rigtig godt kørende. Vi har masser af aktiviteter, og der er der masser af potentiale endnu. Vi er i kontrol, vi har den rigtige arkitektur på plads, og vi høster på standardiseringen og proces-effektiviseringen."

"Det kører, men vi skal stadig holde fokus på at være effektive og på at levere inden for det område."

Det andet tema er "adaptive processer," som handler om collaboration, social business og knowledge management.

"Der har vi afklaret, at vi med det uhomogene setup, vi har i dag, og alle de udfordringer, vi har med interoperabilitet, ikke vil kunne understøtte de planer, som koncernen har, og derfor har vi fokuseret meget på det tema," fortæller Jens Hartmann.

Resultatet er blevet, at Grundfos her i 2013 går fra et Lotus Notes-miljø til Microsofts cloud-løsning, Office 365, hvor blandt andet collaboration er en integreret del.

Informationer bliver et produkt

Endelig ligger i it-strategien et tema, der kaldes "information as a product."

Jens Hartmann forklarer:

"Vi har så mange muligheder, blandt andet fordi Grundfos opsamler og kan opsamle så meget data om, hvad vi pumper rundt. Det handler om både at udnytte og tilvejebringe informationsværdi. Vi er verdens største pumpe-producent, og der er mange forskellige muligheder i det."

På den måde ligger der også nogle meget større perspektiver i it-anvendelsen i Grundfos, hvor nuværende og fremtidige emner blandt andet er Internet of Things og machine-to-machine.

"Det er grundlæggende vores business development-organisation, der udvikler vores produkter, men det er klart, at det her fremadrettet vil være et meget integreret univers, hvor it er en naturlig del af det."

"Vi har nogle ret omfattende samarbejder omkring, hvordan vi egentlig understøtter hele det nye potentielle univers med at kunne tilvejebringe og analysere data. Det handler om big data, om analytics og om, at vi kan lave applikationer, som vi kan stille til rådighed - det er der et enormt forretningsmæssigt potentiale i."

"Traditionelt set har vores investeringer ligget i vores proceseffektivisering, specielt inden for ERP-verdenen. Nu forsøger vi at få mere og mere fokus på de vækst-fremmende aktiviter," forklarer Jens Hartmann til Computerworld.

CIO'ens egne succeskriterier

Læs også:

CIO i Grundfos vælger Office 365 til 13.000 medarbejdere

Jens Hartmann selv refererer til CFO'en i Grundfos, og selvom han som CIO ikke selv er en del af direktionen, oplever han, at der i høj grad er fokus på og forståelse af it-mulighederne i koncernen.

Han mener selv, at hans eget succeskriterium i virkeligheden er ret ligetil.

"Det er relativt simpelt, for det handler om, om jeg leverer det, jeg committer til. Den er ikke ret meget længere."

"Vi er i sidste ende en serviceorganisation, og det handler om, at vores serviceniveauer overholdes, og at vi leverer den udvikling og de projekter, som vi committer os til. Og det gør vi selvfølgelig," lyder det fra CIO'en.

"Det handler også om at have relationer og netværk på plads, for så er dørene åbne."

Brug for forskellige profiler i it-organisationen

Men selvom it og forretningen i stigende grad smelter sammen i Grundfos, betyder det ikke, at samtlige medarbejdere i it-organisationen skal tænke forretning i traditionel forstand.

Man leverer nemlig værdi på mange forskellige måder, påpeger Jens Hartmann.

"Det at tilvejebringe en infrastruktur, der har en oppetid på 99,999, er også at tilvejebringe en værdi. Vores netværksfolk skal ikke opfinde nye salgskanaler - det tror jeg hverken teknikerne eller salgsorganisationen ville ønske. Man skal nuancere den debat."

"Og så ser jeg, at vi gør en stor indsats for at være så effektive som mulig i vores tekniske setup og vores support."

"Jo mere vi kan høste der, jo mere lean vi kan være - og stadig leve op til vores serviceaftaler - jo mere kan vi bruge på at understøtte processer og automatiseringer, som er værdiskabende."

"Den her vækst-understøttelse handler også om, at du sikrer nogle platforme, der kan skaleres - ikke bare teknisk, men også at du kan skalere dine processer. Det gør du blandt andet ved, at du får klare processer og gennemsigtighed i processerne og ved, at du kan automatisere dem," lyder det fra Jens Hartmann.

Grundfos' globale it-organisation

Læs også:

CIO i Grundfos vælger Office 365 til 13.000 medarbejdere

Grundfos' it-organisation bygger på en center-strategi, hvor Bjerringsbro-delen er kompetence-centeret.

Der sidder it-arkitekterne, fordi de er meget tæt på forretningsbeslutnings-strukturerne.

I de senere år har Grundfos dog for alvor skabt en global it-organisation.

Det betyder, at der nu er et center i Shanghai med flere end 100 it-folk, en stor afdeling Budapest, et center i Buenos Aires og så endelig et center i Californien i USA for at kunne understøtte de forskellige markeder.

Jens Hartmann beskriver selv udviklingen i it-organisationen således.

"Organisationen kommer fra at være it-drevet til nu at være forretnings-drevet med forretningsprioriterede projekter til at være business-integreret."

Jens Hartmann har været CIO i Grundfos siden efteråret 2011.

Hans egen karriere startede, da han var slagterimedarbejder et års tid efter gymnasiet.

"Sådan et år giver mig stadig i dag en forståelse af, at verden består af forstandige mennesker, der både kan tænke selv og vil selv," siger han i dag.

Efter slagteri-jobbet læste han til civilingeniør i Aalborg, hvorefter han gjorde karriere i Danfoss i 14 år, inden han kom til Grundfos for fire og et halvt år siden.

Læs også:

CIO i Grundfos vælger Office 365 til 13.000 medarbejdere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere