Artikel top billede

Kæmpe digitaliseringsreform venter lige om hjørnet

Regeringen vil udrulle en lang række tunge velfærdsløsninger inden for få år. Første skridt bliver en egentlig digitaliseringsreform.

Ude i kommunerne, i regionerne og i staten har embedsmændene travlt med at tale digitalisering i disse dage, uger og måneder.

Det skyldes, at der inden for knap to måneders tid vil blive sparket gang i en såkaldt udfordringspjece, der skal danne grundlaget for en egentlig digitaliseringsreform, som forventes at se dagens lys omkring sommerferien.

Mens den offentlige sektor i de foregående år har prioriteret kommunikationen mellem borgerne og den offentlige sektor med tvungen selvbetjening og digital post frem mod 2015, så bliver temaet for digitaliseringsreformen offentlige services. 

Her er det undervisning, socialområdet og sundhedsområdet, der er de overordnede temaer.

Med reformen kommer begreber som differentieret læring, fjernundervisning, telemedicin, robot-udrulning og dataudveksling mellem forskellige offentlige sektorer således for alvor i spil.

Så hvor det seneste store digitale effektiviseringsskridt gik fra borgerservicecentrets skranker og den analoge postkasse til danskernes egne computere og internetforbindelser, så handler næste store offentlige digitaliseringssatsning om dine børns skoletid, liv og død på hospitalet, samt hvordan vi skal hjælpe udsatte danskere bedst - og ikke mindst billigst - ved hjælp af it-værktøjer.  

Digitalisering med større frihed

Formålet med digitaliseringsreformen er klart.

"Vi skal have mere velfærd for pengene," lyder det med finansminister Bjarne Corydons (S) ord på konferencen "Velfærdens Innovationsdag" afholdt i Øksnehallen i København arrangeret af Mandag Morgen, hvor knap 1.300 offentlige, private og frivillige velfærdsledere spidser ører til ministerens ord.

Finansministeren lover, at digitaliseringsreformen vil betyde store, positive forandringer, når Danmarks service-områder skal på den politiske dagorden i løbet af foråret på Christiansborg med det formål, at diskussioner om frivillighed, tvang og nationale udrulninger fører til en egentlig digitaliseringsreform.

"Vi sat gang i den digitale kommunikation, hvor det går godt. Nu er turen kommet til service-områderne, hvor vi skal have skabt større frihedsgrad for den offentlige sektor og for borgerne, som har vist sig parate til digitaliseringen," siger Bjarne Corydon på velfærdskonferencen.

Skal vi tvinge de syge til digital selvhjælp?

Han nævner også, at der i kølvandet på digitaliseringsreformen også kommer offentlige investeringer, som i 2012 nåede sit højeste niveau siden 1983.

Vil ikke slippe digitaliseringen igen

regionsrådsformand Carl Holst (V) fra Region Syddanmark forklarer, at det offentlige ikke altid ved bedst med hensyn til at finde på digitale velfærdsløsninger.

Disse løsninger bør derfor i høj grad bør udvikles i tæt samarbejde med borgerne som eksempelvis patienter på et hospital.

"Ikke alle har de samme behov. Vi skal derfor i den offentlige sektor understrege, at velfærdsteknologiske løsninger skal give mere værdi for den enkelte borger," lyder det fra Carl Holst i debatten.

Regionsrådsformanden fortæller også, at regionen har erfaringer med via moderat pres at få patienter til at tage imod en såkaldt patientkuffert med blandt andet blodtryksmåler og vægt, så de hjemme i deres egen bolig kunne måle, hvordan deres sygdomsforløb skred frem og rapportere det ind til hospitalerne.

"Selvom vi gentagne gange blev nødt til at sige, at de skulle prøve en patientkuffert, så endte det faktisk med, at mange af patienterne ikke ville af med kufferten igen bagefter, fordi de følte, at den var blevet deres link til sundhedsvæsenet."

Tvang versus frivillighed

Carl Holst giver i debatten udtryk for, at det ikke bør være det offentliges opgave at påtvinge borgerne de digitale løsninger, netop fordi alle ikke har de samme behov.

"Det er teknologien, der giver mulighed for at varetage den enkelte borgers behov, og i dag tager den offentlige sektor ofte udgangspunkt i allerede eksisterende systemer," forklarer han i debatten med blandt andre Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen.

Lars Frelle-Petersen siger derimod, at hvis det offentlige pressede borgerne i "den rigtige retning" (læs: mod mere selvhjælp via digitale hjælpemidler), så vil digitaliseringsreformen blive mest omkostningseffektiv.

Den slags dilemmaer - tvang versus frivillighed - er ét blandt flere temaer, som politikerne på Christiansborg i de kommende måneder skal tage stilling til ud fra udfordringspjecen, inden reformudspillet kommer på banen hen i mod sommerferien.

Hvordan mener du, at digitaliseringsreformen af serviceområderne skal gribes an?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere